Et øget fokus på at skabe attraktive folkeskoler har givet pote i 11 kommuner, hvor et stigende antal forældre vælger at placere deres små poder i en folkeskole.
Fra 2007 til 2011 er andelen af børn, der går i privatskole ellers steget fra 13,5 procent til 15,4 procent på landsplan. Det viser Økonomi- og Indenrigsministeriets nøgletal for privatskoler ifølge Ugebrevet A4.
Niels Egelund, der er professor og uddannelsesforsker ved Aarhus Universitet, glæder sig over, at udviklingen trods alt går den anden vej i 11 kommuner.
- Det er ubetinget positivt, at de har stoppet for tilstrømningen til privatskolerne. Jo flere der kommer i privatskole, i desto højere grad får vi en opdeling i A- og B-skoler. Og vi ved fra PISA-undersøgelsen (måling af elevers kundskaber, red.), at når andelen af elever i privatskoler øges, så falder gennemsnittet i PISA-undersøgelsen for landet som helhed, siger han til Ugebrevet A4.
Grunden til, at der bliver et A- og et B-hold, er, at »kammerateffekten« udebliver, understreger han.
- Kammerateffekten består i, at de kvikke elever i en klasse er med til at øge kvaliteten af debatten og dermed understøtte læringen for de elever, som er knap så flittige. Da det ofte er de kvikke elever, som forsvinder til privatskolerne, udebliver denne effekt.
Det er både kommuner i provinsen som Morsø, Billund og Fredericia og i kommuner hovedstadsregionen, blandt andet Egedal, Frederiksberg og i Greve, at det et lykkedes at lokke flere elever til folkeskolerne.
- Vi har arbejdet særligt meget med at udvikle linjeskoler, hvor eleverne selv vælger linje i 7., 8. og 9. klasse og dermed er med til at tone deres undervisning. Det gør det mere spændende at gå i skole, så måske er det ikke så interessant for mange fredericianere at gå på privatskole, fordi de føler, at de får et godt tilbud i folkeskolen, siger Claus Bülow, der er skolechef i Fredericia Kommune.
Formanden for Danmarks Privatskoleforening, Kurt Ernst, vurderer dog, at væksten på privatskolerne vil fortsætte.
- Der er meget forskel på, hvor meget man investerer i skolen fra kommune til kommune. Der er forskel på de
personer, som leder skolerne. Der vil fortsat være forskelle, og de vil ikke blive mindre, så længe vi har en kommunal forvaltning omkring folkeskolen, siger han til Ugebrevet A4.
