På fredag får professor Mikkel Thorup Danmarks største forskerpris på fem millioner kroner. Siden han i 3. klasse opdagede, at han forstod matematik bedre end læreren, har han været opdagelsesrejsende i tallenes verden.
Når man sidder og trykker på sin touchskærm eller bare cykler rundt på nettet, bliver man ofte forbløffet over, hvor glat det rent faktisk kører.
Smartphonen crasher ikke, selv om Google Maps holder øje med din position, mens telefonen ringer, og en Facebook-besked tikker ind i samme øjeblik. Og på PCen leverer Google på et splitsekund et fuldstændig præcist svar på en kompleks forespørgsel, mens en YouTube-video i HD kører videre i baggrunden.
Danskeren Mikkel Thorup er en af de store troldmænd, der sørger for, at vi kan køre med stigende hastighed og med kun få ulykker på informationsmotorvejen.
Han gør det svære let. Men ikke ved at kigge i nanomikroskoper for at finde måder at gøre mikrochips endnu mindre og hurtige på. Han gør det praktisk taget udelukkende ved hjælp af sin egen særdeles snurrige hjerne. Ved hjælp af tanken selv.
Som han selv udtrykker det:
»Jeg prøver at finde sammenhænge, der ikke er kendte. Jeg er den søgende opdagelsesrejsende, der prøver at gå ud på det dybe vand, som vi ikke kender. Det er nemlig dér, hvor man får de største og mest spændende opdagelser.«
På fredag belønnes Mikkel Thorup med Danmarks største forskerpris, Villum Kann Rasmussens Årslegat til Teknisk og Naturvidenskabelig Forskning, på hele fem mio. kr. I begrundelsen hedder det bl.a.:
»Ved Deres originale forskningsindsats, har De udtænkt løsninger til problemer, som var regnet for at være uløselige. Brug af tilfældighed i algoritmer muliggør en minimal repræsentation af en kæmpe stor mængde information, hvilket er vigtigt i informationsteknologien.«
Det er algoritmerne, der er Mikkel Thorups speciale: De forholdsvis små, men ofte uhyggeligt smarte matematiske beskrivelser eller programmer, der leverer smukke og enkle løsninger på det ellers uløselige. Og som dermed blandt andet er med til at gøre computere og smartphones reelt smarte.
På det område er den 49-årige professor i den absolutte verdenselite – så ombejlet, at han udmærket kunne sidde med giganthyre og chefstilling i Googles eller Apples vitale forskningsafdelinger.
»Men jeg har ikke lyst til at være chef for noget, jeg ikke kan stå inde for. Jeg har kun lyst til at være chef for min egen forskning. For mig er matematikken vigtigere end pengene,« siger den internationale topforsker, som efter næsten 15 år i USA vendte tilbage til Københavns Universitet i 2011 som professor i algoritmik og datastrukturer.
Dermed ikke være sagt, at han ikke er endog meget taknemmelig for den store danske forskningspris. Som han siger:
»Prisen er fantastisk at modtage, ikke bare fordi jeg føler mig meget beæret. Jeg føler også, at det er en tillidserklæring, og de frie midler vil give mig fleksibiliteten til at styre min forskning bedst muligt.«
Tilfældigheder
Allerede i 3. klasse på Lille Værløse Skole opdagede Mikkel Thorup, at han var begavet med ganske særlige matematiske evner – muligvis en arv fra sin far, der selv var professor i matematik.
»Det er ikke for at lyde smart, men jeg følte virkelig, at jeg forstod matematikken på et helt andet niveau end lærerne. De kunne reproducere, hvad der stod i bogen. Men jeg kunne se den samme ting på mange andre måder. Det var mærkeligt at opdage. Men jeg havde ingen hukommelse. Jeg fik flere eftersidninger end resten af klassen tilsammen. Den første fik jeg, fordi jeg ikke kunne lære den lille tabel. Jeg var meget mere interesseret i at udvikle differentialregning og finde interessante kombinatoriske formler.«
Under en terminsprøve i matematik i 3. g gik det i en vis forstand galt for ham. Han skulle løse fire opgaver, men blev så opslugt af den ene, at han brugte næsten hele tiden på at udtænke og over en halv snes sider beskrive en helt ny måde at differentiere på. Med det resultat at han på trods af enestående originalitet var en beskeden decimal fra at dumpe.
Militærnægter og globetrotter
Efter studentereksamen tog han to et halvt sabbatår, bl.a. som militærnægter, gadeteatermedarbejder og globetrotter. Hvorefter han på tre et halvt år gennemførte såvel en datalogiuddannelse på DTU som en uddannelse i retorik på Københavns Universitet. Hvorpå det prestigeombruste Oxford University i England sendte bud efter ham. Et så enestående talent skulle naturligvis skrive sit speciale på Oxford.
Også her gjorde han sig bemærket med sine utraditionelle, dybsindige og smukke løsninger på fundamentale matematiske udfordringer.
Hvorpå Princeton-universitetet og det næsten sagnomspundne forskningslaboratorium AT&T Bell Labs i USA fristede med forskningstilbud.
Det er det fundamentale, det matematisk grundlæggende, der udfordrer Mikkel Thorup. Et centralt eksempel er det matematiske begreb tilfældighed, som anvendes i et utal af de programmer, der styrer vores digitale hverdag.
Tag f.eks. et stort lotteri, hvor alle efter tur skal dreje på et enormt lykkehjul, og den, der får det højeste nummer, har vundet den store gevinst. Det er en meget tidskrævende opgave. Men i flere sammenhænge har det danske matematikgeni udtænkt metoder eller rettere algoritmer, hvor langtfra alle – i overført betydning – behøver at dreje på lykkehjulet. Her anvendes en simuleret tilfældighed, der alligevel forsyner alle deltagere med lige stor chance for at vinde.
Søgen mod skønhed
Hvor meget fylder matematikken i din daglige bevidsthed?
»Jeg kan gå rundt i måneder og lede i tåger efter lyset – med en tro på, at der findes en smuk og enkel struktur. Nogle gange smutter den, men andre gange mærker jeg, at jeg er tæt på. Så er jeg svær at være sammen med. Fordi jeg ikke kan koncentrere mig om ret meget andet.«Drømmer du matematik?
»Ja, det er sket, at jeg har fået nogle ideer, men jeg tænker ikke klart i drømme. Jeg prøver at sørge for ikke at lave matematik efter aftensmaden.«
Hvordan laver man matematik?
»Min ekskone, der er antropolog og meget interesseret i tibetansk kultur, klagede under et besøg i Dharamsala i Indien (hjemsted for den tibetanske eksilregering, red.) over, at jeg ikke mediterede nok. I den forbindelse mødte jeg en berømt og højt rangerende tibetansk lama, der udspurgte mig om det med mig og matematikken. Senere henvendte lamaen sig til min kone og sagde, at det, din mand laver, regner vi for den højeste form for meditation, og han vil være din læremester.«
Så det er noget med at kunne give slip og lade sindet flyde?
»Ja. At lede efter enkelhed og skønhed – det smukkeste resultat, man kan finde. For nylig fik jeg løst et problem, som jeg har bakset med i 20 år. Jeg havde hele tiden på fornemmelsen, at to ting burde hænge sammen. Jeg var så heldig at komme til at arbejde med en professor i Japan, og dér fik jeg endelig – under lange, daglige gå- og løbeture rundt om Kejserens palads i Tokyo – den fred, der skulle til. Og så kunne jeg pludselig se det.«
Til sidst under samtalen siger han:
»Det sker nogle gange, at folk spørger, hvad det, jeg laver, skal bruges til. Mit svar kan være, at jeg laver noget, som holder øje med, at matematikken kører rent. Jeg hjælper med at sørge for, at tingene virker.«
Hvortil man kan tilføje, at Mikkel Thorup hjælper med at gøre Danmark til et europæisk centrum for algoritmik – og dermed til en af informationsmotorvejens store brolæggere.
