Debattøren Lisbeth Zornig Andersen angriber Dansk Folkepartis Søren Espersen, der ikke mener, man skal kalde børn af udenlandsk herkomst tosprogede.

Et tweet fra Søren Espersen fik lørdag debattøren Lisbeth Zornig Andersen til at reagere kraftigt.

Dansk Folkepartis næstformand stillede på Twitter et spørgsmål om, hvorfor man kalder børn af udenlandsk herkomst »tosprogede«. Espersen undrede sig over udtrykket, når børnene ifølge ham »kun kan ét sprog, som så i hvert fald ikke er dansk«.

Tweetet affødte en del reaktioner og kritik af DFerens formulering – heriblandt fra Lisbeth Zornig Andersen. Hun svarede Søren Espersen:

»Hvorfor smiler du på dit profilbillede, når du er så gennemført et ondt menneske?«

Berlingske har spurgt Lisbeth Zornig Andersen, hvorfor hun kalder Søren Espersen »et ondt menneske«. Og vi har også bedt Espersen uddybe, hvorfor han skriver, at børn med anden etnisk baggrund ikke taler dansk.

Først til Espersens forklaring.

»Min pointe er, at det ikke er et problem at være tosproget. Det er da en kæmpe luksus. Derfor skal vi finde et ord, der er dækkende. I dagens Danmark bliver det at være tosproget betragtet som et problem, vi skal løse, og det kan jeg ikke få ind i hovedet,« indleder Søren Espersen, da Berlingske ringer til ham.

Han fortsætter:

»Mine børn er eksempelvis også tosprogede. De har en engelsk mor og en dansk far. Det er da ikke noget problem. Hvorfor bliver dem, der er tosprogede, gjort til særlige ofre?«

Du skriver i dit tweet, at børn af anden etnisk herkomst kun kan ét sprog, som ikke er dansk. Der er jo mange børn med udenlandsk baggrund, som taler fint dansk og så også kan et andet sprog, som de taler i hjemmet – f.eks. tyrkisk. Kan du ikke forstå, at folk bliver stødt af det, du skriver?

»Jamen, jeg synes, det er et latterligt udtryk. Det er bedre at skrive, at man er af fremmed herkomst. To sprog er en fantastisk start på livet. Og hvis det virkelig er rigtigt, at de f.eks. er ligeså dygtige til dansk, som de er til tyrkisk, hvorfor udgør det så et problem?«

Så det er egentlig mest sprogbrugen, du angriber her?

»Ja. Det er derfor, jeg mener, det måske er blevet lidt for forvansket. Jeg har ikke nogen intention om at skælde ud på nogen børn eller fremmede. Jeg spørger bare: Hvorfor bruger vi et fuldstændig åndssvagt begreb i stedet for at kalde det det, det er? Hvis et forældrepar indskriver en elev på en skole, og ledelsen får at vide, at der er tale om en tosproget, tænker man med det samme, at det vil skabe problemer. I virkeligheden burde man jo tænke, at det er vidunderligt,« siger Søren Espersen og tilføjer:

»Vi taler det at kunne nogle sprog ned og gør det til noget helt andet, end det er. Det er faktisk min pointe. Det er simpelthen bare ordet, jeg synes, er komplet tåbeligt. Jeg anmoder om, at man bruger et andet ord til at beskrive det. Det kunne være børn af fremmed herkomst. Så ved vi, hvad vi snakker om.«

»Det er et fuldstændig åndssvagt ord«

Er det ikke et problem, at du generaliserer på den måde, du gør, og siger, at lige præcis den her gruppe kun kan ét sprog, som så i hvert fald ikke er dansk?

»Jeg vil da ikke generalisere. Der er da givetvis nogen, der er vældig, vældig dygtige til to sprog. Men så er vi tilbage ved det: Hvorfor er det et problem? Det går simpelthen uden for min rækkevidde, at det skulle være et problem.«

Men du generaliserer vel givetvis, når du skriver på Twitter, at de her børn kun kan ét sprog, og det er ikke dansk?

»Det er det normale. Jeg har hørt mange historier om, at der er nogen, der møder i børnehave og slet ikke kan forstå det danske sprog, fordi de har levet i en anden virkelighed, hvor de slet ikke har mødt sproget. Det er det, der udgør problemet,« siger Søren Espersen:

»Folk må da indrømme, at når man hører ordet tosproget, er den første tanke, man har: Problemer. I stedet for bør den første tanke være: Sikke en luksus. Det er et fuldstændig åndssvagt ord. Og det er bare et spørgsmål om at få et nyt ord. Om det skulle gøre mig til specielt ond, det ved jeg ikke.«

Men der er jo også mange børn med udenlandsk baggrund, der sagtens kan dansk?

»Givetvis.«

Er det så ikke lidt for hårdt sat op?

»Jeg kunne godt have skrevet, at 87.925 har problemer, og 12.900 har ikke. Men det gør man sgu da ikke i et tweet. Vi hører mange historier fra børnehavepædagoger og lærere om, at de møder børn af fremmed herkomst, som vitterligt ikke kan begå sig på dansk. Hvis man bliver ved med at kalde dem tosprogede og gøre det til et problem, bruger man det danske sprog forkert.«

Hvad tænker du om, at Lisbeth Zornig kalder dig ond?

»Det må hun da selv om. Herregud. Man må kalde mig Marianne, hvis man har lyst til det. Man må også gerne kalde mig Lisbeth. Jeg er fuldstændig ligeglad.«

»Jeg synes, det er umanerligt tarveligt og ondskabsfuldt«

Lisbeth Zornig Andersen er ikke i tvivl om, at hun skulle reagere på Søren Espersens tweet.

Hvorfor skriver du, at han er »et gennemført ondt menneske«?

»Jeg synes, det er umanerligt tarveligt og ondskabsfuldt bare i et enkelt tweet at skære alle børn med anden etnisk baggrund over én kam og påstå, at de ikke kan dansk. Hvis jeg var forælder til et af de børn og læste det, ville jeg blive ualmindeligt stødt. Det er en svinestreg. Og så fik jeg bare lyst til at stille et spørgsmål i samme tonefald til ham om, hvorfor han smiler på sit billede, når han er så umanerligt ondskabsfuld,« forklarer hun.

Vi har talt med ham, og han siger, at han skrev, som han gjorde, fordi han gerne vil have en debat om brugen af ordet »tosproget«. Han synes, det er blevet til noget negativt. Er det ikke i orden at indlede sådan en debat?

»Så skulle han have udtrykt sig på en anden måde. Jeg synes, det er rigtig ærgerligt, at der er kommet en retorik omkring, at det at være tosproget er en svaghed i stedet for en styrke. For det er i langt de fleste tilfælde en styrke, at man kan begå sig på to sprog – uanset om det er arabisk eller fransk som andetsprog,« siger Zornig og fortsætter:

»Men jeg synes bare, det er pissetarveligt. Det er sådan en dum Trump-kommentar. Men jeg ved, at Søren Espersen ikke kan undskylde sig med dumhed – så må det være ondskabsfuldhed.«

Nu siger du, at det er en dum Trump-kommentar. Er du meget bedre end det, når du skriver, som du gør?

»Som man spørger, får man svar, havde jeg nær sagt. Måske kan han mærke, hvad det gør ved mennesker at blive behandlet på den måde af en politiker. Han ved godt, hvad han gør. Han er kommunikationsmand og journalist, så lige præcis han bør jo vide, hvad han gør ved mennesker,« siger Lisbeth Zornig Andersen:

»Og jeg tænker, at Søren Espersen tåler det lidt bedre end de her børn, som hver dag knokler for at lave deres lektier og blive dygtige til dansk. Dem pisser han på i ét tweet. Så det var derfor, jeg reagerede.«

Når man kommunikerer på Twitter, risikerer man så ikke, at der mangler nogle nuancer? Du svarer lidt hårdt på noget, som egentlig ikke var ment sådan, som du tolker det?

»Så kunne han have udtrykt sig lidt klarere. Han kunne også have sagt: Hvorfor skal det at være tosproget betragtes som en svaghed, når det i virkeligheden er en styrke? Det er jo det, der er med Twitter. Når man har så få tegn at udtrykke sig på, bliver man nødt til at udtrykke sig klart, så det ikke kan misforstås.«

Du siger, at han er en professionel kommunikatør – det er du også selv. Hvorfor bruger du ikke selv argumenter til at bekæmpe noget, som du synes, er forkert, i stedet for at bruge samme tone?

»Jeg tænkte bare, at jeg ville bevare niveauet.«

Er du så ikke på den måde med til at trække debatten ned i stedet for at bruge argumenter?

»Jeg tror ikke, den kan blive trukket længere ned end det, han gjorde der.«