De øvrige festdeltagere forsøgte at få Leif Christensen hjem med en taxa ved Europaplads, men det lykkedes aldrig, og siden natten til lørdag klokken 02 har ingen set ham.
Nu beder kolleger, familie og venner om hjælp til at finde Leif Christensen, som sidst blev set natten til lørdag, da han forlod en personalefest med Sindslidendes Vilkår, muligvis for at forsætte ud i det århusianske natteliv.Derfor frygter både politi og pårørende, at Leif Christensen er kommet galt af sted under sin færden på havneområdet, efter han forlod personalefesten.
I dag (onsdag) klokken 12 mødes Leif Christensens venner og familie på Europaplads i Århus for at eftersøge det område, hvor han sidst blev set.
I en mail til stiften.dk opfordrer kollegaen Signe Bloch folk til at hjælpe:
- Mød venligst op på Europaplads i Århus i dag kl. 12.00 og hjælp os med at søge efter Leif Christensen.
- Leif Christensen er her til morgen efterlyst via Århus Politi, men da han allerede nu har været forsvundet i mange dage, arbejder tiden imod os, skriver hun.
Har du oplysninger i sagen, kan du desuden ringe til Østjyllands Politi på 87 31 14 48.
Sindslidendes Vilkår kan også kontaktes på 5311 2340.
Det er vigtigt at understrege, at Leif Christensen var tilknyttet Sindslidende Vilkår som frivillig - og altså ikke selv var sindslidende.

























