Manglende forklaring af forældrenes samlivsbrud skaber skyldfølelse, siger Børns Vilkår om ny undersøgelse.
København: Hvert tiende skilsmissebarn bebrejder sig selv for forældrenes samlivsbrud.
Sådan lyder den ubehagelige konklusion i en ny undersøgelse, som Epinion har foretaget for Egmont Fonden og Børns Vilkår, skriver Berlingske.
Men det er oftest ikke forældrene, der bevist placerer skylden hos børnene, vurderer direktør i Børns Vilkår Rasmus Kjeldahl.
- De børn, som føler skyld i forbindelse med en skilsmisse, har tit selv tænkt sig frem til det, fordi de ikke har fået en ordentlig forklaring på, hvorfor forældrene er blevet skilt, siger han til Ritzau.
Han påpeger, at undersøgelsen ligeledes viser, at tæt ved hvert tredje barn føler sig forvirrede af skilsmissen.
- Vi kan se, at mange børn står med en stor usikker over, hvorfor forældrene er blevet skilt, og nogle af dem konkluderer altså, at det er deres egen skyld. Måske fordi de tit har hørt forældrene skændes om noget, der med børnene at gøre, vurderer direktøren.
Han mener, at skyldfølelsen er en tung byrde at bære for børnene.
- Det er et meget stort ansvar at slæbe rundt på, og derfor har børnene brug for, at man giver dem en ordentlig forklaring. Den behøver ikke være nede i alle detaljerne, men det skal være en god, overbevisende og sandfærdig forklaring, påpeger Rasmus Kjeldahl.
Han opfordrer skilsmisseforældre til i fællesskab at forklare barnet, hvorfor man går fra hinanden, og at man på forhånd aftaler en begrundelse, man kan blive enige om, og som barnet forstår.
- Man skal også være lyttende over for de spørgsmål og den tvivl, som barnet efterfølgende kan have. Det er en kæmpestor ting for et barn, at forældrene bliver skilt, og det mindste, man kan gøre, er at fritage dem for skyld, siger Rasmus Kjeldahl.
Over for Berlingske advarer børnepsykolog Margrethe Brun Hansen mod, at man skjuler sagens rette sammenhæng for sine børn.
- Voksne siger ofte til barnet, at "det skal du ikke bekymre dig om". Det skal man aldrig sige til et barn. Så begynder det først at bekymre sig.
- Man skal i stedet sige direkte, at man kan se, at barnet er ked af det. Børn kan bedst tåle sandheden. Man skal ikke dække over noget, påpeger hun.
/ritzau/
