Irakere, iranere, tyrkere og somaliere er voldsomt overrepræsenteret i voldtægtsdomme i Danmark.

Mere end hver anden gang dommere i 2010 fandt gerningsmænd skyldige i voldtægt, var den skyldige indvandrer eller efterkommer af udlændinge, viser de officielle tal fra Danmarks Statistik.

Helt præcis blev 32 med dansk baggrund i 2010 dømt for voldtægt mod 27 indvandrere og 7 efterkommere af indvandrere, ialt 34.

Chokeret

Tager man voldtægtsdommene over de sidste syv år er mere end én ud af tre dømte for voldtægt enten indvandrer eller efterkommer - helt præcist har 156 af de 450 voldtægtsdømte siden 2004 indvandrerbaggrund.

Da indvandrere og efterkommere kun udgør knap ti procent af den danske befolkning - er der altså mere end tre gange så mange med udenlandsk baggrund, der bliver dømt for voldtægt i forhold til danskere. Det chokerer formanden for Folketingets retsudvalg, SFs Karina Lorentzen.

- Det er vildt bekymrende, at indvandrere og flygtninge er så overrepræsenteret blandt de dømte for voldtægt i forhold til folk med dansk baggrund.

Hver voldtægt er en for meget. Nu ved jeg jo ikke om ofrene er danske piger, men det kunne tyde på, at der er enkelte indvandrere, der ikke har lært, at i Danmark er det, at en pige er iført en kort sommerkjole, ikke det samme som en invitation til sex.

Man bør overveje, om man skal lade dansk seksualmoral indgå i det kursus, som indvandrere og flygtninge får, når de kommer til Danmark, siger hun.

Mens de radikales retsordfører Jeppe Mikkelsen, mener at det kræver en lang integrationsindsats at stoppe problemet.

Ifølge seniorforsker Karin Helweg-Larsen hos Statens Institut for Folkesundhed, der har forsket i overgreb i en menneskealder, kan der være mange grunde til, at der er flere indvandrere blandt de voldtægtsdømte end folk med dansk baggrund.

- Dommere kan også have en ubevist tendens til at frikende den pæne Hellerup-dreng, hvor han dømmer den unge fløs fra Nørrebro.

Danske piger skal lære

Og så skal danske piger også lære, at der er forskel på, hvordan man opfører sig overfor folk for forskellige kulturer, siger seniorforsker Karin Helweg-Larsen.