Hver tredje ung uden uddannelse eller arbejde er indvandrer

Unge med anden etnisk baggrund end dansk, som hverken har arbejde eller er i gang med en uddannelse, fylder en tredjedel i statistikkerne over inaktive unge.

Omkring 80.000 unge enten kan ikke, vil ikke eller har ikke haft mulighed for at få et job eller sidde med tykke bøger og studere inden for det seneste halve år. Og heraf er godt 26.000 enten indvandrere eller efterkommere, viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Det skriver Jyllands-Posten.

På erhvervsuddannelserne er frafaldet samtidig 55 procent af disse unge. Det er næsten dobbelt så mange som hos danske unge, kommer det frem i anden uddannelse med Anvendt Kommunal Forskning, AKF, som afsender.

Og det er bekymrende.

- Det haster med at finde løsninger for at få disse unge indvandrere og efterkommere i gang med noget aktivt. Hvis de ikke får en uddannelse, risikerer de at forblive på kontanthjælp også som voksne, for hver dag forsvinder den type job fra Danmark, som de måske ville kunne have fået uden en uddannelse, siger integrationsforsker Hans Hummelgaard fra AKF til Jyllands-Posten.

Social- og integrationsministeren mener, at vi er på vej mod »en dobbelt-katastrofe«, hvis vi ikke får vendt udviklingen.

- Det er en katastrofe for den enkelte unge selv, hvis han ikke kan blive en del af samfundet og ikke kan forsørge sig selv; det er ødelæggende for selvværdsfølelsen for et menneske, siger Karen Hækkerup (S) til Jyllands-Posten og fortsætter:

- Men det er også en katastrofe for samfundsøkonomien, hvis store grupper af de unge ender på langvarig passiv forsørgelse. Derfor vil vi også gennemgå en reform af kontanthjælpen og af førtidspensionen for at få de unge gjort aktive.

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: