Knap hver tredje dansker mener, at letpåklædte kvinder har større risiko for voldtægt, viser Gallup.

Kvinder med nedringede bluser, korte kjole og stramme bukser skal kigge sig en ekstra gang over skulderen på vej hjem fra byen. I en Gallup-undersøgelse foretaget for BT svarer 30 procent af de adspurgte, at letpåklædte kvinder har en større risiko for at blive voldtægt.

Netop kvinders påklædning i byen har skabt ilter debat den seneste uges tid. Forrige fredag skrev den 16-årige gymnasieelev Ebrahim Said nemlig et læserbrev i Weekendavisen, hvor den unge gymnasieelev ytrede, at letpåklædte kvinder har et medansvar for voldtægt, og den holdning satte i den grad sindende i kog på de sociale medier.

Gallup-undersøgelsen konkluderer da også, at Ebrahim Said står alene med den opfattelse. Hele 83 pct. af danskerne er nemlig uenige eller overvejende uenige i, at letpåklædte kvinder bærer et medansvar, hvis de bliver voldtaget.

Ifølge Det Kriminalpræventive Råd er det alligevel en gængs opfattelse, at udfordrende tøj og opførsel kan lægge op til sex - men de har samtidig skrevet på deres hjemmeside, at det hører til under myter.

Den holdning deler ledende chefpsykolog hos Center for Voldtægtsofte Anja Hareskov Jensen. Der findes nemlig ikke videnskabeligt bevis på, at der er en sammenhæng mellem påklædning, og kvindens risiko for voldtægt.

»Det er meget få voldtægter, der er overfaldsvoldtægter (hvor offer og gerningsmand ikke kender hinanden, red.), som er den type, der bliver talt om i debatten. For voldtægtsmanden handler det om andre ting - det at have magten, ydmyge den anden, frustration eller noget helt andet,« siger Anja Hareskov Jensen og understreger, at hun ’aldrig nogensinde har hørt ofre sige, at de var letpåklædte’.

Ikke desto mindre tillægger en del tøjet en betydning, når kvinder bliver udsat for voldtægt. Ifølge Anja Hareskov Jensen er det, fordi vi mennesker har en tilbøjelighed til at tro, at vi lever i en retfærdig verden.

Vi har brug for kontrol

»De fleste mennesker har brug for at tro på, at der ikke sker dem noget forfærdeligt. Og de har brug for forklaringer på, hvorfor der sker forfærdelige ting for andre. Man har brug for kontrol, så man kan styre, at det ikke sker for en selv eller nogen af ens nærmeste. Og når der sker en voldtægt, leder vi efter en forklaring, der ligger hos de ramte selv, for så kan vi konkludere, at så skal vi ikke gøre sådan. Og så er den retfærdige verden på en eller anden måde stadig opretholdt,« siger psykologen.