Det er spild af samfundets penge, når studenterhuen bruges som springbræt til en faglært uddannelse eller ingenting, mener DJØF.
Gymnasiet skal forberede unge på en videregående uddannelse, men det er langtfra altid sådan, studenterne vælger, skriver Politiken.
En ny undersøgelse fra fagforeningen DJØF viser, at næsten en fjerdedel af studenterne fra år 2000 13 år senere ikke havde gennemført en videregående uddannelse – hverken en kort, mellemlang eller lang, hvilket svarer til cirka seks elever fra hver klasse.
Ud af de 27.961 studenter, som blev udklækket i 2000, har otte procent aldrig færdiggjort anden uddannelse end gymnasiet. 15 procent har efterfølgende taget en erhvervsuddannelse, der ligesom gymnasiet er en ungdomsuddannelse. Undersøgelsen omfatter 94 procent af årgangens studenter.
Forsknings- og uddannelsespolitisk chef i DJØF Wenche Marit Quist kalder tallene samfundsøkonomisk og personligt spild.
»Det er spild af samfundets penge og spild af de unges tid. For den enkelte er det her forbundet med, at man har truffet et forkert valg af ungdomsuddannelse og måske skal ind på et omvalg. For samfundet er det en økonomisk omkostning, der kunne være undgået«, siger hun til Politiken.
