Hver femte dansker accepterer tortur

20 procent af danskerne mener, at tortur gerne må bruges i enkelte tilfælde. Knap 40 procent synes, at det er i orden, at danske efterretningstjenester bruger oplysninger, som andre har skaffet ved hjælp af tortur.

Siden terrorangrebet i New York 11. september 2001 er grænserne for, hvor langt samfundet kan gå i kampen for at sikre folkets sikkerhed, blevet skubbet. Overvågning af privatlivet, sikkerhedstjek i lufthavnene og militært engagement langt fra Danmark er blevet en naturlig del af danskernes hverdag. Det skriver Berlingske.

Også vores holdning til tortur har ændret sig. Før terrorangrebet viste en Gallup-undersøgelse foretaget for Berlingske, at 14 procent af danskerne kunne acceptere brug af såkaldt mild tortur over for terrorister. Efter terrorangrebet mente 39 procent, at tortur kunne tages i brug i konkrete tilfælde, for eksempel i forbindelse med terrorbekæmpelse.

I 2013 mener hver femte dansker ifølge en ny undersøgelse foretaget for Dignity – Dansk Institut mod Tortur, at tortur må bruges i enkelte tilfælde. Det er et lille fald i forhold til de foregående år. Anders Bernhoft, talsmand for Dignity, hæfter sig ved det positive i, at tre ud af fire danskere mener, at tortur altid skal være forbudt.

»På den måde går det i den rigtige retning. I en ideel verden var det 100 procent, men tortur er nok kommet for langt væk fra danskernes hverdag,« siger han til Berlingske.

Da forbuddet mod tortur blev skrevet ind i FNs Verdenserklæring om Menneskerettigheder efter Anden Verdenskrig, var der en større bevidsthed om, hvad tortur er, mener Anders Bernhoft:

»I dag foregår krig langt fra Danmark, og tortur er noget, man ser på TV. Vi har ingen føling med, hvad tortur faktisk vil sige«.

Det er også den oplevelse, som Lone Jacobsen, sygeplejerske og psykoterapeut hos Dignity, har. Hun mener ikke, at danskerne er klar over, hvor store konsekvenserne ved tortur er – heller ikke i professionelle kredse:

»Følgerne af tortur varer hele livet, og det påvirker hele familien. Uanset hvad folk bliver udsat for fysisk, er det i høj grad også invaliderende psykisk. Man er alene, forsvarsløs og hjælpeløs og man ved ikke, om man slipper levende fra det, og om det er med arme og ben i behold. Erindringen om det, torturofre blev udsat for, forfølger dem dagligt«.

Ifølge Thomas Wegener Friis, ph.d. og adjunkt ved Center for Koldkrigsstudier på Syddansk Universitet, har vi siden 11. september ukritisk været på vej ned ad en glidebane, hvor terror er et trylleord, der undskylder det meste.

»Forhøjet terrortrussel er en kølle, der slår alle argumenter ihjel. Vores accept af overvågning, ekstraordinære tiltag og tortur er rykket ind hos den brede befolkning,« siger Thomas Wegener Friis, der mener, at det adskiller sig fra tidligere:

»Under Den Kolde Krig var der en mere kritisk offentlighed over for overvågning, og vi brugte færre ressourcer på det, selv om den udfordring, vi stod over for, i antal fjender var meget større og meget mere professionel,« forklarer Thomas Wegener Friis, der mener, at der har været en manglende vilje til at diskutere tiltagene herhjemme, og at vi i stedet har valgt den lette løsning.

»Det giver en følelse af tryghed, at nogen gør noget, og at vi dermed kan løse problemerne i en håndevending. Men det er der jo ikke meget, der tyder på, at vi kan,« siger han.

De senere år har der været en smule mere debat, også i Danmark, som følge af blandt andet Snowden-afsløringerne af overvågning af borgere og politikere. Danmark er dog langtfra pioner, når det gælder kampen for borgerrettigheder. Det er en skam, navnlig fordi der intet historisk belæg er for, at tortur løser problemerne, forklarer Thomas Wegener Friis:

»Man kan få de fleste til at sige hvad som helst under tortur, hvis bare man skruer nok op. Hvis man accepterer den præmis, ligesom man gjorde i Stalins tid i Sovjet, er det fint nok, men det er næppe det, vi ønsker«.

Anders Bernhoft fra Dignity afviser også, at brug af tortur gør Danmark mere sikkert.

»Terrorgrupperne er i dag opbygget af celler, der ikke har kontakt til hinanden, og de har manualer til at modstå tortur i op til 48 timer, og så er bomben for længst sprunget. Desuden skaber tortur kun vrede, aggressivitet og hævnfølelse. Det er muligt, at du kan få nogle oplysninger frem under tortur, men du har ingen sikkerhed for, at de er korrekte, da mange uskyldige også bliver tortureret. Irakkrigen baserede sig på oplysninger fremkommet under tortur, og det var falske oplysninger. Det viser jo, at det kan have fatale konsekvenser. Det er muligt at bruge andre og mere sikre metoder,« siger han.