Der er bred opbakning i befolkningen til at lempe på genoptjeningskravene for ledige på dagpenge.

Det viser en Megafonmåling foretaget for TV 2 og Politiken.

50 procent af de andspurgte i målingen svarer således, at det bør være »lettere« eller »meget lettere« at optjene ret til dagpenge end efter dagpengereformen. 27 pct. mener, at det hverken skal være sværere eller lettere, og 10 pct. vil have skrappere genoptjeningskrav.

SF’s politiske ordfører, Jesper Petersen, tager målingen som udtryk for »en bekymring for de mange danskere, der risikerer at miste deres indtægt fuldstændigt efter nytår«.

- Det er jo en bekymring, vi deler i SF, og derfor er vi glade for, at regeringen har sat initiativer i søen, siger han til Politiken.

BNB