I 24 af landets 98 kommuner er hver 10. unge registreret som dårlig betaler. Forældre bør gribe ind, mener analytiker.

Det kan godt være, at vi har adgang til SU og andre offentlige ydelser, men derfor er det alligevel svært for danske unge at finansiere hverdagen uden at ty til hjælp fra banker og kreditinstitutter.

Politiken skriver onsdag, at i 24 af landets 98 kommuner er hver 10. unge i alderen 18-30 år registreret i RKI-registeret som dårlig betaler.

Værst ser det ud i Lolland, hvor det er tæt på 20 procent af de unge i førnævnte aldersgruppe, der optræder i registeret, der blandt andet gør det temmelig svært at låne penge senere hen.

Ifølge Frank Papsø, der er nordisk direktør for analyse i Experian, der står bag RKI-registeret, så er det blandt andet adgangen til hurtige kviklån over nettet eller på telefonen, der kan forklare det store antal unge, der er havnet i gældsfælden.

»Vi ser mange unge komme ud af gymnasiet og andre ungdomsuddannelser med betydelig gæld i rygsækken. De har statslige uddannelseslån i form af SUen, ofte også en kassekredit i banken, oven i et par kviklån og måske endda en lejlighed, som de selvfølgelig lejer af mor og far. Og så vil de gerne lige rejse Jorden rundt, og der er ingen, der rigtig stopper dem«, siger Frank Papsø til Politiken.

Han anbefaler af samme grund, at forældrene griber ind, før problemet eskalerer til et niveau, der kan forfølge de unge resten af deres liv.

Andre eksperter anbefaler i Politiken, at man sætter privatøkonomi på skoleskemaet for at undervise de unge i at håndtere deres økonomi.