- Temperaturmæssigt har det været helt optimalt, og der har stort set ikke været nogle ambulancekørsler eller brug for lægerne undervejs. Det har været betydeligt bedre end sidste år, hvor det var ekstremt varmt og mange dehydrerede, siger direktør i Sparta Løb, Dorte Vibjerg, til bt.dk.
Årets udgave af det københavnske marathonløb kunne da også byde på hurtige vindertider. Hos mændene skulle Rachild Kirsi fra Marokko kun bruge to timer, 17 minutter og 22 sekunder på de 42,195 km. Det er den hurtigste tid i 27 år, og et sekund hurtigere end landsmanden Ahmed Nasef på andenpladsen. Bedste dansker blev Henrik Them Andersen på tredjepladsen i 2:18:00.
Hos kvindernes blev det derimod til dansk sejr til Spartas Annemette Aagaard i tiden 2:44:12 foran Luise Sønder (2:48:08) og britiske Fiona Powell (2:50:06). Ældste deltager i løbet var 81 år, mens den nedre aldersgrænse var 16 år.
