En ugeløn på 550.000 kr. eller ca. 2,2 mio. kr. om måneden? Det lyder som en dejlig drøm for de fleste.
For den 55-årige Lisa Drakeman er det den skinbarlige virkelighed som adm. direktør i den danske medicinalvirksomhed Genmab. I 2008 var den amerikanskfødte kvinde den bedst betalte direktør i en dansk virksomhed med en årsløn på 28,6 mio. kr. Specielt guldrandede aktieoptioner var med til at trække hendes løn op på en dagløn på intet mindre end 78.300 kr.- Det er bestyrelsen, der fastsætter direktionens løn. Og når de gør det, så indsamler de information rundt om i industrien. Bestyrelsen laver et stort stykke arbejde for at afgøre, hvad der er en rimelig løn, har hun tidligere sagt om sin løn.
Hun er ikke den eneste
Lisa Drakeman er så langtfra den eneste danske topchef, der hver måned kan grine hele vejen til banken. Direktøren for Danmarks største virksomhed, A.P. Møller-Mærsk, Nils Smedegaard Andersen, tjente i 2008 over 20 mio. kr., mens Ditlev Engel fra Vestas måtte 'nøjes' med knap 12 mio. kr. i 2008.
Men selvom lønningerne i mange danskeres ører kan virke vanvittige, så mener professor i ledelse på Handelshøjskolen, Anders Drejer, ikke, at det er det glade vanvid.
Uden for kategori
- Man kan selvfølgelig godt vælge at blive forarget. Men de her personer er uden for kategori. De har en direkte linje til at sikre aktionærerne en stor gevinst, fordi de kan være med til at tale aktiekursen op. Og så kan man spørge sig selv, om 20 mio. kr. er mange penge, hvis en direktør f.eks. er med til at sikre aktionærerne flere mia. kr. til deling, siger Anders Drejer og bliver suppleret af bestyrelsesformanden for medicinalfirmaet Bavarian Nordic, Asger Aamund, der mener, at diskussionen om toplederes lønninger hurtigt kan få en snert af jantelov:
- Vi skal altså pakke den sædvanlige danske misundelse langt væk. Kloge hoveder koster kassen, og hvis man ikke vil give det, så får man et B-hold af ledere, siger Asger Aamund, der sammenligner toplederes lønninger med f.eks lønnen til den danske fodboldspiller Nicklas Bendtner.
- Hvis Arsenal ikke vil betale Bendtner en ordentlig løn, så står der jo andre europæiske klubber på spring, der gerne vil. Sådan er det også, når vi er i eliten af danske topledere. Her bestemmer danske forhold ikke, hvad de får i løn, men hvad der er trenden i resten af verden, siger Asger Aamund.
Farlige optioner
Men selvom Anders Drejer ikke er forarget over de beløb, som nogle topchefer tjener, så kan han godt se faremomenter i de store beløb, der ofte skyldes aktieoptioner til favorable priser.
- Mange virksomheder vælger at aflønne deres direktører med bl.a. aktieoptioner, og det kan være farligt. Vi har jo set, siden krisen slog til, hvordan flere direktører alt for let har kunnet tale aktiekursen op, så de bl.a. selv har scoret kassen.
Derfor synes jeg, at det ville være fornuftigt, hvis politikerne så på at begrænse antallet af aktier, som en topchef må eje i sin egen virksomhed, siger Anders Drejer.
