Den tidligere barnestjerne Mathilde Gersby, kendt fra serien ’Da Lotte blev usynlig’, er død i en alder af 37 år. Hendes 11-årige søn og familien var med hende til det sidste.
Hun blev landskendt som den lille pige, med de krøllede, røde lokker, de mange fregner og den voksende navle, der kunne gøre hende usynlig. Og ikke mindst for den folkekære kendingsmelodi ’Hulu-bulu - Lotte, hvor er du henne?’
Nu er hun her ikke længere. Mathilde Gersby Rasmussen, der spillede titelrollen i Danmarks Radios populære børneserie ’Da Lotte blev usynlig’ fra 1988, sagde fredag aften et sidste farvel til sine nærmeste, herunder sin mand og 11-årige søn på Rigshospitalet i København, efter en årelang kamp mod en arvelig og uhelbredelig lungesygdom. Det fortæller hendes bror, Marius Gersby Rasmussen.
»Hun kendte sin egen krop, og vidste godt, at nu kunne hun ikke klare mere. Til sidst var det kun hendes mentale styrke, der holdt hende i live. Hun fik lov af sine omgivelser til at tage afsted: Det var okay, nu kunne hun godt tage afsted. Og så gav hun sig selv lov til at give slip,« siger Marius Gersby Rasmussen til BT.
Siden Mathilde Gersbys blev folkeeje som barnestjerne i slutningen af 1980erne, fulgte en række mindre roller, både i reklame- og spillefilm samt på de skrå brædder, før hun endegyldigt lagde skuespillerkarrieren fra sig. I 2010 færdigjorde hun fire års studier og blev færdiguddannet socialrådgiver.
Uhelbredelig sygdom
Men sideløbende kæmpede hun en konstant kamp mod den medfødte og uhelbredelige lungesygdom cystisk fibrose, der langsomt ødelagde hendes lunger. En kamp, Mathilde Gersby vidste, hun ikke ville vinde, trods en stædig modstand, der blandt andet resulterede i to lungetransplantationer, som begge endte med at forlænge hendes liv. Lige indtil fredag aften.
Med udgangspunkt i sin egen uhelbredelige sygdom har Mathilde Gersby flere gange blandet sig i debatten omkring aktiv dødshjælp, som hun var fortaler for. Senest i et få dage gammelt interview med TV2, hvor hun endnu en gang gav udtryk for, at hun selv ønskede at bestemme, hvornår hun skulle dø.
»Jeg vil ikke ud i, at mit liv bliver uværdigt. Jeg vil ikke ud i, at jeg ikke kan nyde det, for jeg elsker livet,« fortalte hun således til TV2.
Det har længe været vigtigt for den tidligere skuespiller selv at kunne bestemme, hvornår hun ville sige det sidste farvel. Hun har hele tiden vidst, at sygdommen langsomt ville æde sig ind på kroppen, selvom hjernen var sund og rask. Mathilde Gersby er tidligere havnet i koma og har været tæt på at sige stop, da hun ventede på sin anden lungetransplantation.
»Det, hun frygtede mest af alt, var at blive holdt kunstigt i live. Det ville hun simpelthen ikke. Derfor var det også smukt, at hun fik lov at sige farvel på den måde, hun gjorde. Hun har kæmpet hele sit liv, og de sidste to lunger kunne ikke mere til sidst.
De sidste 48 timer kunne hun mærke på sig selv, at nu var det nu. Hun havde mistet gnisten til at forsætte den kamp, hun alligevel ikke kun vinde. Hendes krop kunne ikke klare belastningen og medicinen hjalp ikke.
Hun kunne ikke få nye lunger en tredje gang, og det er jeg egentlig heller ikke sikker på, at hun ville,« siger Marius Gersby Rasmussen.«
Mathilde Gersby efterlader sig sin mand Søren, og deres fælles søn Hjalte på 11 år. Både hendes mand, søn, bonusbarn, mor, bror og en tæt veninde var omkring hende, da hun døde fredag aften klokken 21.45. Ifølge broren skulle hendes sidste ord have været: »Bare rolig, det tager ikke så lang tid.«
Efter det, var Mathilde Gersby ikke længere ved bevidsthed igen. Hun udåndede seks timer senere med sine nærmeste omkring.
Begravelsen er planlagt
Mathilde Gersby og hendes mand har ifølge broren talt meget åbent om døden med deres 11-årige søn. Begravelsen har ligeledes også været planlagt, så alle omkring hende ved, præcis hvordan hun gerne vil have det. Men selvom de nærmeste pårørende længe har været klar over, at Mathilde Gersby en dag ville tabe kampen til sin sygdom, er både venner og familie blevet efterladt i stor sorg over tabet af den 37-årige.
»Alle er knuste og ulykkelige. Vi håbede jo, at vi kunne have haft hende hos os i flere år,« siger broren.
