Al tog-trafik indstillet


Fund af en mistænkelig pakke, der kan være en bombe, lammer al togtrafik fra Hovedbanegården.

Dele af Hovedbanegården er afspærret, efter fund af en mistænkelig pakke, oplyser Politiet over for Berlingske Nyhedsbureau.

Politiet frygter, at pakken kan være en bombe.

Hovedbanegården

Al tog-trafik til og fra Hovedbanegården er indstillet.

Ifølge DSB er der derudover følgende ændringer i køreplanen:

* Intercity- og Lyntog til og fra Fyn og Jylland køres uden København H og direkte til Kastrup Lufthavn
* Tog til/fra Nykøbing F kører kun til/fra Høje Taastrup
* Tog til/fra Kalundborg kører kun til/fra Roskilde

Tirsdag var der bombealarm ved Rådhuspladsen, der ligger blot et stenkast fra Hovedbanegården. Fundet af en mistænkelig kuffert fik politiet til at afspærre Rådhuspladsen og tilkalde bomberobotten »Rullemarie«, som undersøgte kufferten nærmere. Den viste sig dog senere at være tom.

Opdateres