Det strider imod ligestillingsloven at have en hoteletage forbeholdt kvinder.

Det fastslår Østre Landsret fredag i sagen om hotellet Bella Sky Comwell på Amager, som har indrettet en etage med 20 værelser, hvor mænd har været forment adgang.

Landsretten lagde i sin dom vægt på, at forbuddet mod mænd på etagen ikke har været nødvendigt for at varetage hensynet til kvinders blufærdighed eller privatliv, ligesom et argument om sikkerhed blev afvist af retten.

Hotel Bella Sky Comwell er derfor nødt til at ophæve forbuddet mod mænd på etagen og lukke den som ren kvindeetage.