Hospitalernes udgifter til medicin er vokset så meget, at det ifølge sundhedsøkonomer kan blive nødvendigt at skære i medicin til blandt andet patienter med gigt, sklerose og kræft.

På få år er hospitalernes medicinudgifter vokset i en sådan hast, at flere sundhedsøkonomer nu anbefaler, at politikerne enten prioriterer benhårdt eller skyder langt flere penge i sygehusvæsenet. Det skriver Jyllands-Posten.

Nye tal viser ifølge avisen, at de samlede medicinudgifter i år efter alt at dømme løber op i 7,4 milliarder kroner. I 2007 var beløbet til sammenligning 3,9 milliarder kroner. Og næste år ventes medicinudgifterne at passere otte milliarder kroner.

Man må i dag ikke skele til økonomien, når det afgøres, om en patientgruppe skal have tilbudt et nyt lægemiddel.

Men professor Jakob Kjellberg fra Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA) mener, at der i fremtiden kan være ræson i at skære i den dyre medicin, som blandt andet gives til patienter med gigt, sklerose og kræft.

»Når der eksempelvis inden for kræftområdet er medicin, hvor man betaler en halv til en hel million kroner for, at sygdommen ikke udvikler sig i nogle måneder, må man spørge sig selv, om det er den bedste måde at bruge pengene på,« siger han til Jyllands-Posten.

Også professor i sundhedsøkonomi Kjeld Møller Pedersen fra Syddansk Universitet mener, at det bliver nødvendigt at prioritere.

Men »et så fattigt samfund« må vi aldrig blive, advarer formand i Kræftens Bekæmpelse Frede Olesen, mens formand for Danske Patienter Lars Engberg finder det hovedrystende at tale om medicinske prioriteringer ud fra økonomiske perspektiver.