De er flygtet, fordi de i deres hjemland blev forfulgt som seksuelle afvigere. Men en række homoseksuelle asylansøgere er stadig bange, efter at de er kommet til Danmark. Og Udlændingestyrelsen gør ikke nok for at hjælpe dem, mener forening.

Asylansøgere, der er flygtet fra lande, som har dødsstraf eller livstidsstraf for at være homoseksuel, er ikke altid i sikkerhed, selv om de er kommet til Danmark. På asylcentrene oplever lesbiske, bøsser, biseksuelle og transpersoner chikane og ligefrem vold fra andre beboere. Det viser en opgørelse fra foreningen LGBT Asylum. Foreningen kender til ti konkrete episoder inden for de seneste to år.

»Det er paradoksalt, at folk flygter fra deres hjemlande for at havne et sted, hvor de er meget utrygge,« siger talsperson Hanne Gyberg.

LGBT Asylum forklarer, at de første to spørgsmål, en ny flygtning bliver mødt med fra andre flygtninge, er: »Hvorfor søger du asyl« og »har du en kæreste.« Spørgsmål som kan være svære at besvare.

»De fleste, vi er i kontakt med, vælger at blive i skabet. Hvis man er åben om sin seksualitet, risikerer man at blive overfaldet,« siger Hanne Gyberg.

Af samme årsag er det organisationens opfattelse, at der er et væsentligt mørketal, fordi LGBT-personer ikke tør indberette det.

Voldtaget gentagne gange i Sandholmlejren

Det er første gang, der kommer tal på, hvor udbredt problemstillingen er. Imidlertid vakte historien om transkønnede Fernanda Milan allerede i 2012 opsigt. Efter flugten fra Guatemala boede Milan i Sandholmlejren. Hun blev placeret i mændenes fløj, eftersom hendes papirer fra Guatemala viste, hun var en mand. Hun fortalte efterfølgende om, hvordan hun var nødt til at flygte fra Sandholmlejren, fordi hun var blevet voldtaget gentagne gange af mænd på centeret.

»Jeg gik ikke til Røde Kors og fortalte om det. Det var dem, der havde placeret mig der. Hvorfor skulle jeg stole på mennesker, dér overhovedet ikke havde gidet lytte, og som havde sat mig i den situation?« spurgte hun i Politiken.

Men de lytter, understreger Anne La Cour, der er chef for asylafdelingen i Røde Kors. Og tager henvendelserne fra LGBT Asylum meget alvorligt.

»Det er selvfølgelig helt urimeligt. Der er ingen på vores centre, der skal udsættes for chikane, uanset om de er kristne eller homoseksuelle eller af andre årsager bliver chikaneret. Vi gør meget for at informere om, at vi ikke tolererer nogen form for chikane, og vi reagerer altid prompte, hvis vi oplever det,« siger hun.

Udlændingestyrelsen afviser klagen

Udlændingestyrelsen er ikke gode nok til at hjælpe med at flytte LGBT-personer, der er bange, til trygge rammer, mener LGBT Asylum.

»Vi har forsøgt gentagne gange at få Udlændingestyrelsen i tale om dette. Men uden resultat,« siger Hanne Gyberg.

Udlændingestyrelsen har ikke ønsket at stille op til interview, men souschef Margit Sander Rasmussen svarer Berlingske over mail, at kritikken »intet har på sig«, og at styrelsen konkret i samarbejde med asylcentrene har løst flytteønsker for en række LGBT-personer.

»Vi udviser konsekvent nultolerance over for hadforbrydelser og lignende. Operatørerne (Røde Kors, kommuner og andre, der står for asylcentrenes drift, red.) skal politianmelde overgreb, og vi er klar til at se på flytning, hvis det kan løse et konkret problem,« siger hun.

Udlændingestyrelsen og LGBT har nu et møde i kalenderen, som foreningen ser frem til.

Udlændingestyrelsen laver ikke en opgørelse over, hvor mange flygtninge der har LGBT som asylmotiv. Der er heller ikke lavet nogle særlige politikpapirer på, hvordan man forholder sig til netop dette motiv. Hver en sag vurderes konkret og individuelt ud fra hele flygtningens historie. LGBT Asylum har imidlertid opgjort hvor mange flygtninge, de har været i kontakt med i de seneste to år, som er flygtet, fordi de i deres hjemland bliver forfulgt som seksuelle afvigere. Deres opgørelse viser, at 29 personer har fået ophold, og at 36 personer har fået afslag.