Afstemning

Holgers redningshund er påkørt og død

hund

Ejeren er helt sønderknust

Redningshunden Frenzi, der bl.a. deltog i eftersøgningen af tre-årige Holger, der løb væk, er fundet død, efter at den er blevet påkørt af en bil.


- Her til aften har vi desværre fundet Frenzi påkørt på en trafikeret landevej ikke så langt herfra, fortæller Susanne Nørgaard Nielsen, der sammen med flere andre frivillige har deltaget i eftersøgningen af redningshunden.

Hun fortæller, at Frenzis ejer Ida Bårris lige nu er meget ked af det.

Læs også: Holgers redningshund er forsvundet

- Hun er fuldstændig sønderknust. De sidste mange dage har været meget anspændte. 

LÆS OGSÅ:  Holgers redningshund er forsvundet

Den seks-årige labradortæve Frenzi forsvandt for tre dage siden på øvelsesarealet CF-gården i Vorup, der ligger lidt nord for Aalborg. Frenzis ejer, Ida Bårris, fortalte tidligere i dag til bt.dk, at hunden, der ellers altid lystrer, pludselig løb væk, da hun vendte ryggen til i et par minutter for at skifte tøj.

Siden ledte flere frivillige efter redningshunden. Men fredag aften omkring kl. 18 fandt frivillige desværre Frenzi død. Hun er med al sandsynlighed blevet påkørt for et par dage siden, da hun var helt stivfrossen, da hun blev fundet.

Frenzi var en erfaren redningshund, der har assisteret myndighederne adskillige gange ved eftersøgninger. Hunden deltog blandt andet i eftersøgningen af den lille tre-årige Holger, som løb væk og heldigvis blev fundet i god behold efter et døgn.

Del