Øverst er en video med Bent Jensens reaktion umiddelbart efter dommen.
Historikeren Bent Jensens udtalelser om, at journalist Jørgen Dragsdahl havde været KGB-agent, er strafbare. Det har Højesteret onsdag lidt over middag afgjort.
Højesterets flertal fastslog, at en række af udtalelserne indeholdt beskyldninger om, at Jørgen Dragsdahl havde været KGB-agent, og at PET havde anset Jørgen Dragsdahl for at være KGB-agent. Disse udtalelser var udtryk for ærekrænkende sigtelser om, at Jørgen Dragsdahl har begået et strafbart forhold, lyder det i dommen.
Flertallet fastsatte straffen til 10 dagbøder á 1.000 kr. og pålagde Bent Jensen at betale tortgodtgørelse på 100.000 kr. til Jørgen Dragsdahl. Jørgen Dragsdahl havde endvidere ret til at få kendt udtalelserne om agentvirksomhed ubeføjede.
Der var derimod ikke grundlag for at straffe Bent Jensen for en række udtalelser om, at Jørgen Dragsdahl havde deltaget i konspirative møder med KGB-officerer, da der var tilstrækkelig dækning for disse udtalelser.
Bent Jensens udtalelser om, at Jørgen Dragsdahl havde bedrevet desinformation, var heller ikke strafbare, da udtalelserne ikke var uden faktuelt grundlag, skriver Højesteret om dommen.
Uenighederne mellem Jensen og Dragsdahl kom allerede til udtryk på diverse avisers debatsider umiddelbart efter Den Kolde Krigs afslutning.
Alligevel gik der mere end 15 år, før konflikten for alvor blev varm – eller kold, alt afhængigt af temperament.
Som den første historiker fik Bent Jensen adgang til en række hemmelige oplysninger om Jørgen Dragsdahl i Politiets Efterretningstjenestes (PET) arkiver.
Dragsdahl, der i 80erne var ansat som udenrigs- og sikkerhedspolitisk journalist på Information, blev ifølge dokumenterne mistænkt for at arbejde for Sovjetunionen.
Han blev aldrig sigtet, men kaldt ind til samtale i 1986, hvor efterretningstjenesten opfordrede ham til at være forsigtig med sine forbindelser. Under mødet tog en PET-medarbejder referat, og da Bent Jensen mange år efter fik adgang, kunne han læse Jørgen Dragsdahl omtalt som »agent« i referatet.
Med ordene »Arkiverne har vist, at Jørgen Dragsdahl var KGB-agent« trykt sort på hvidt på forsiden af Jyllands-Posten 14. januar 2007, indledte historikeren og journalisten en næsten ti år lang juridisk strid, der nu er afsluttet i Højesteret.
Tidligere domme
To gange tidligere er der faldet dom i sagen.
Første gang i maj 2010, hvor retten i Svendborg fandt Bent Jensen skyldig i 35 ærekrænkende udtalelser om Jørgen Dragsdahl. Med dommen fulgte både 20 dagbøder á 2.000 kr. samt Jørgen Dragsdahls advokatregning og en erstatning på 200.000 kr.
Bent Jensen appellerede til Landsretten, der i 2013 fastslog, at godt nok var de 35 udsagn ærekrænkende, men at historikeren havde sin dokumentation på plads. Denne gang var det Jørgen Dragsdahl, der ankede.
Stillingen var dermed 1-1 mellem de to før højesteretsdommen.
En principiel sag
Det mangeårige forløb har handlet om mere end »blot« historieskrivning. Det handler også om forskere og historikeres ret til en udvidet ytringsfrihed; et argument, som Bent Jensens tidligere advokat allerede fremførte under retssagen i byretten.
Retten lagde dengang til grund, at fordi koldkrigshistorikeren bragte sin forskning i dagbladet Jyllands-Posten, var argumentet ugyldigt.
»Det fremgår af den juridiske teori, at forskere i forbindelse med en videnskabelig debat har vide grænser for at fremsætte bedømmelser af andres faglige arbejde, hvis det holdes inden for den faglige kreds. Den omstændighed, at Bent Jensen har offentliggjort sine forskningsresultater i et dagblad, medfører, at han ikke kan påberåbe sig denne særlig udvidede ytringsfrihed,« stod der i dommen fra 2010.
I Højesteret har Bent Jensens nuværende advokat Karoly Németh gentaget argumentet. En dom medvirker til at kue forskere til ikke at fremlægge deres resultater, og den offentlige debat vil komme til at lide skade, lød det blandt andet under det næstesidste retsmøde i Højesteret 18. maj i år.
Det principielle aspekt i sagen betyder, at flere prominente personer har lyttet med under retsmøderne. Ved det seneste dukkede støtter fra begge lejre op:
V-politikeren Troels Lund Poulsen, grundlægger af Trykkefrihedsselskabet Lars Hedegaard samt præst og DFer Søren Krarup. Ligeledes var fotograf Jakob Holdt, SFeren Pernille Frahm og historieprofessor Poul Villaume at finde.
