De høje optagelseskrav til kvote 1 har fået Aarhus Universitet til at overveje deres kvote 2-optag. Universitetet kører derfor fra 2016 et pilotprojekt på medicin for at se, om supplerende optagelsesprocedurer er vejen frem.

Bliver man en dygtigere virksomhedsleder eller molekylærbiolog, fordi man har 12 og ikke 8 i snit fra gymnasiet? På flere uddannelser kræver det for første gang i år et gennemsnit på 12 eller højere for at komme ind på kvote 1. Og det øger naturligvis presset på kvote 2, hvilket har fået blandt andet Aarhus Universitet til at se sig om efter alternative optagelsesprocedurer.

Det fortæller prorektor for uddannelse på Aarhus Universitet Berit Eika.

»De høje adgangskrav til kvote 1 gør kvote 2-problematikken mere aktuel. Der er ikke nogen tvivl om, at gode karakterer har en betydning for, om man gennemfører en uddannelse og hvor hurtigt, man gennemfører den. Men om man har et snit på 8, 10 eller 12 er ret ligegyldigt i det lange løb. Det viser forskningen,« fortæller Berit Eika.

Debatten er ikke ny, men Berit Eika mener, at årets rekordhøje optagelseskrav til kvote 1 endnu en gang sætter et øget fokus på, om man bør have supplerende optagelsesprocedurer på kvote 2.

»Det er absolut med til at sætte fokus på, om karaktererne i det lange løb kan og skal stå alene. Desuden kan man sige, at 12 på en måde er et kunstigt gennemsnit, fordi det er folk, der har kunnet gange deres karakterer op,« siger hun.

Aarhus Universitet har i længere tid overvejet, om det skal have supplerende optagelsesprocedurer, og fra 2016 kører universitetet et pilotprojekt på medicin for at se, om det er vejen frem.

»Fra 2016 udvider vi vores kvote 2 på medicin fra ti til 20 procent, og så vil vi kræve en minimumskarakter for overhovedet at kunne søge ind og derefter lave nogle optagelsesprøver - både så vi har mulighed for at vælge blandt ansøgerne, men også så ansøgerne bliver klar over, hvad det kræver at gå på medicin,« siger Berit Eika.

Afhængigt af de erfaringer, universitetet gør sig under pilotprojektet, kan prorektoren godt forestille sig, at supplerende optagelsesprocedurer er noget, man kan finde på at anvende andre steder på universitetet også.

»Jeg mener, at de der kæmpe høje snit sammen med almindelig fornuft tvinger os til at se på, om vi kan få andre studerende ind, som kan give en bredere studentermasse og deraf et godt studiemiljø. Men vi kommer aldrig til at se bort fra karaktererne - andre optagelsesprocedurer skal være et supplement,« siger hun og tilføjer, at det blandt andet kan dreje sig om evnen til at samarbejde, evnen til at kommunikere samt en række faktorer, som universitetet ved, arbejdsgiverne efterspørger.

»Vi tror faktisk, at vi skal lave endnu større forandringer, så det ikke bare bliver en udvidet kvote 2, men en kvalitativ anderledes måde at se på optagelse på,« siger hun.