Den danske konkurrenceevne vil blive forbedret, hvis man tager tempoet af lønudviklingen, mener en økonomiprofessor. Men han er ikke sikker på, at det er realistisk.

Danmark taber terræn i forhold til vores nabolande, der løber med arbejdspladserne og pengene. Derfor er der brug for, at den vellønnede danske arbejdsstyrke giver afkald på de sædvanlige lønstigninger, lyder det fra Claus Hjort Frederiksen (V).

Hvis den danske konkurrenceevne skal indhente den tyske, må lønmodtagerne vise tilbageholdenhed i mindst otte år, mener den tidligere finansminister. Det er en korrekt analyse, fortæller økonomiprofessor Bo Sandemann Rasmussen fra Aarhus Universitet.

- I løbet af de sidste 10-15 år har vi oplevet en forværring af konkurrenceevnen i forhold til Tyskland på omkring 20 procent. Danske lønninger er steget hurtigere end tyske, så hvis det kan lade sig gøre at få lønstigningerne til at gå ned i tempo i en periode, vil det være en hjælp, siger han til Berlingske Nyhedsbureau.

Om det så kan lade sig gøre at gennemføre planen, er en anden sag, mener økonomiprofessoren. Claus Hjort Frederiksen forestiller sig, at skatten sænkes betragteligt, så lønkronerne bliver mere værd.

- Lønmodtagerne vil uden tvivl få lettere vil at holde igen med deres krav, hvis de lave lønstigninger hjælpes på vej med skattelettelser. Det betyder selvfølgelig også, at vi bliver nødt til at finde penge for at finansiere skattelettelser. Spørgsmålet er, om der er stemning for omfattende besparelser i det offentlige, siger Bo Sandemann Rasmussen.

Blandt fagforeningerne bliver Claus Hjort Frederiksens udspil også mødt med skepsis. Formanden for HK/Privat, Simon Tøgern, påpeger, at danske lønmodtagere allerede har vist stor løntilbageholdenhed for at hjælpe landet ud af den økonomiske krise.

- Lønnen er kun en lille del af det, der gør danske virksomheder konkurrencedygtige. Virksomhederne har også et ansvar selv. Jeg synes, at Claus Hjort Frederiksen udviser en noget forsimplet tilgang til det. Man kan ikke løse udfordringer ved et snuptag ved at sænke lønnen, siger han,

Ifølge formanden for DJØF Privat, Allan Luplau, er det et fejlskud at tro, at de danske virksomheder skal konkurrere på lønninger.

- Danmark bliver aldrig et lavtlønsland, og det er heller ikke der, vores forcer ligger. Vi er gode på en række nicheområder, hvor lønnens størrelse ikke spiller en rolle, siger han.

På arbejdsgiversiden mener den administrerende direktør for DA, Jørn Neergaard Larsen, at den tidligere finansminister tager hul på en vigtig debat. Den danske konkurrenceevne må og skal forbedres, erklærer han og efterlyser omfattende reformer på arbejdsmarkedet.

- Danmark har et højt lønniveau, men alligevel er der 800.000 borgere i den arbejdsdygtige alder, der lever af offentlige overførsler. Det er et udtryk for, at den offentlige forsørgelse er så høj, at det ikke kan betale sig at tage et arbejde til de mindste lønsatser, siger DA-direktøren, der mener, at danske politikere bør lade sig inspirere af svenskerne.

- I Sverige har man gennemført reformer, der skaber et bedre samspil mellem offentlig forsørgelse og lønninger. Samtidig har man sænket skatten på lønindkomster, så derfor er Sverige langt bedre rustet konkurrencemæssigt end Danmark, siger Jørn Neergaard Larsen.