Livet er forandret, efter han optrådte i 'Mit publikum'.

I tre uger har Henrik boet i lejligheden i Helsingør. Siden han medvirkede i tv-programmet 'Mit publikum', er livet forandret for den tidligere hjemløse. Men Henrik er fast besluttet på, at denne gang skal det lykkes.

Henrik åbner døren til sin mellemstore toværelses lejlighed med et smil på læben. Lejligheden er spartansk indrettet med få møbler og tomme, hvide vægge. På et bord ligger en kasket med ’Hus Forbi’ broderet over skyggen, på en hylde ligger hans nye iPhone, og i bogreolen står der bøger af den franske filosof Jean-Paul Sartre.

I onsdags sendte DR dokumentarprogrammet 'Mit publikum' med 42-årige Henrik Søndergaard Pedersen som hovedperson. I programmet skulle et panel, bestående af 30 vidt forskellige danskere, følge Henrik i fire dage og lære den på daværende tidspunkt hjemløse bedre at kende. Formålet var, at panelet skulle give Henrik et råd. Han stod nemlig i sit livs dilemma. Skulle han sige ’ja tak’ til den lejlighed, som kommunen havde tilbudt ham? Var han parat til at opgive det uforpligtende liv som hjemløs? Panelet endte med at råde Henrik til at tage lejligheden og forsøge at få sit gamle arbejde igen. Og det gjorde Henrik.

Fra fortovshjem til hjem

Siden programmet blev optaget i begyndelsen af august, er der vendt totalt op og ned på Henriks tilværelse. I tre uger har han nu boet i lejligheden i Helsingør, og Henrik fortæller, at han er glad trods de store omvæltninger.

- Der er stor forskel, fra da jeg boede på fortovshjemmet i Hillerød, til mit liv nu. Der sker noget mere, og der er nogle flere krav til mig som person, og det må jeg jo se, om ikke jeg kan leve op til. Det er noget, jeg skal vænne mig til, siger Henrik, der for tiden også skal forholde sig til, at han lige pludselig er genstand for mediernes opmærksomhed.

- Det er gået meget stærkt. Jeg har følt mig noget presset. Der er meget fokus på min person og mange ting, som kræver min opmærksomhed. De ting har ikke noget at gøre med at sælge aviser, og det er dét, jeg har lyst til. Jeg hygger mig, når jeg står på gaden og sælger aviser, siger Henrik.

Friheden som hjemløs

For Henrik var livet som hjemløs mere ukompliceret. Forpligtelserne, der følger med en lejlighed og et fast arbejde, kan føles som truende tordenskyer, der trækker sig sammen over det gadehjørne, hvorpå Henrik står og sælger ’Hus Forbi’.

Hvad savner du fra dit liv som hjemløs?

- Det er friheden. Nu er jeg jo inde i nogle faste rammer. Frygten for at blive en fiasko igen, den ligger der jo, og den skal jeg leve med resten af livet, fortæller Henrik.

Men Henrik er fast besluttet på, at denne gang skal det lykkes. Selvom han kan længes tilbage til dengang ,han bare kunne tage rygsækken på, drage af sted med sin skuldertaske og sælge ’Hus Forbi’ i hele landet, håber han ikke at vende tilbage til livet som hjemløs.

- Så skal der gå mange ting galt. Nu har jeg valgt det her, og det skal virke denne her gang, siger Henrik.

På trods af bekymringer om elregninger og licens tager Henrik mange gode ting med efter sin medvirken i ’Mit publikum.’ Siden programmet blev optaget, har han holdt kontakten med de 30 mennesker, der under optagelserne var et panel, men som nu er blevet til venner.

- Jeg har fået nogle fantastiske venner i mine publikummer. Jeg så programmet sammen med dem i går (onsdag red.), og det var en skøn oplevelse. Jeg er utrolig taknemmelig over at have fået muligheden for at medvirke i ’Mit publikum’. Det var virkelig intenst, og der opstod nogle nye måder at se sig selv på, siger Henrik.

Far og sønner

Panelet i programmet lagde megen vægt på Henriks relationer til hans to sønner, Asbjørn på fem år og Patrick på 21 år. Men uanset hvordan det går for Henrik i de faste rammer, har deltagelsen i ’Mit publikum’ allerede skabt lykke for Henrik som far.

- Jeg har fået et tættere forhold til Patrick. Det er ligesom om, vi har åbnet os mere. Vi snakker dybere, og båndet mellem os er tættere, end det var før. Det er skønt, siger Henrik, der understreger, at han ser deltagelsen i programmet ’Mit publikum’ som årsagen til den positive forandring.

Selvom Henrik nu er med egen lejlighed, vil han fortsætte med at sælge avisen ’Hus Forbi’. De penge. han tjener på det, bruger han på at rejse til Jylland en gang om måneden for at besøge Asbjørn.

Et glansbillede

I programmet onsdag aften fortalte Henrik, at hans store drøm er familielivet - at leve i en kernefamilie, som Henrik aldrig selv oplevede som barn.

I barndomshjemmet ødelagde en meget lang hospitalsindlæggelse og en alkoholiseret mor muligheden for kernefamilien, men for Henrik lever drømmen stadig.

- Den drøm vil være ved mig resten af livet. Men nogle drømme skal jo ikke gå i opfyldelse, og det gør den her sikkert heller ikke, og det er fint nok. Det er et glansbillede inde i mit hoved - en illusion af, hvordan verden ville være et dejligere sted for mig at være, hvis jeg havde min egen lille familie, siger Henrik.

Kan du ikke forfølge drømmen?

- Jo, det kunne jeg måske. Det er nemmere nu, hvor jeg har lejligheden, men på den anden side er det også sværere, fordi nu har jeg den her lejlighed, og jeg skal leve op til ansvaret og bevise, at jeg kan holde fast i det her. Jeg er 42 år gammel - så meget mere familie bliver det nok ikke til, siger Henrik.

Men selvom drømmen om kernefamilien ikke umiddelbart synes inden for rækkevidde, ser Henrik lyst på tingene.

- Familieliv er jo mange ting. Den der illusion om den lille kernefamilie med far mor og børn - det løb er kørt for mig. Nu skal jeg koncentrere mig om at nyde mit liv og bygge et godt forhold op til Patrick og Asbjørn. Det er dér, jeg sætter mine kræfter ind, slutter han.

Henrik begynder på mandag i jobtræning på maskinfabrikken, hvor han tidligere har været ansat. Selvom han ikke er i stand til at arbejde otte timer om dagen, glæder han sig til at komme i gang og gense de gamle kollegaer.