*


KØB PLUS!

Hjemløse Hardy forsvandt i kulden: Frygtede for hans liv

Efter 47 år under åben himmel: Manden i grøften var ikke blevet set siden natten til torsdag

85-årige Hardy Hedager har de seneste otte år boet fast i en grøft ved Hedehusene. Søndag meldte hans familie ham savnet, da ingen havde set den gamle eneboer siden natten til torsdag. Men efter flere borgerhenvendelser er Hardy Hedager nu blevet fundet. - Hardy er blevet fundet. Politiet har ringet her til morgen. Han er blevet set på Roskilde Station. Jeg er så glad, at jeg er helt svedt, griner Hardys søster Asta Lind lettet. Flere andre har - efter at have set dagens BT - henvendt sig til politiet og fortalt, at den 85-årige eneboer stadig klarer sig, selvom han lever udendørs året rundt. Også i frostvejret, som vi har nu.

Han er f.eks. blevet set af en kørelærer, og en bibliotekar så ham forleden sidde på biblioteket i Roskilde og læse aviser. Politiet bekræfter over for bt.dk, at Hardy Hedager er blevet fundet på Roskilde Station.

- Vi har været i kontakt med ham. Han har det fint og klarer sig selv, fortæller vagtchef ved Københavns Vestegns Politi Kim Svenningsen, der ikke kan sige, om det har været Hardy Hedagers eget ønske at forsvinde, eller om han aldrig mener, han har været væk.

- Folk må gerne forsvinde. Hvis de er ved deres fulde fem og kan klare sig, er det ikke noget, vi blander os i. Og det er han, siger Kim Svenningsen.

Hardys familie og Bent Skovsbøll, der plejer at se efter ham, er nu på vej ud til den 85-årige, der blot var vandret længere væk, end nogen troede han var i stand til mere.

BT beskrev i september Hardy Hedagers særprægede livsvalg. I 47 år har han levet under åben himmel. Travet ad de nordiske landeveje med sit liv i en trillebør, indtil benene blev trætte, og han slog sig ned ved Hedehusene. Blot få kilometer fra gartneriet, hvor han voksede op. Her har han levet, bag brændenælderne i grøftekanten, sommer og vinter uden at kny. Sovet på en palle, dækket af en presenning.

Men sidst på ugen begyndte hans pårørende at frygte det værste. Et nabopar var de sidste, der så Hardy Hedager.

- Min kone vågnede og hørte noget, der lød som én, der græd. Hun vækkede mig, og vi så Hardy gå forbi vores vinduer. Han sagde en mærkelig lyd, men det gør han somme tider. Og på det seneste har han gået meget foroverbøjet, så vi tænkte ikke mere over det, fortæller naboen Jens Svendsen, der ræsonnerede, at eneboeren nok bare skulle på toilettet på den nærliggende rideskole, som han plejer.

Men da Jens Svendsen dagen efter gik forbi den lille lejr i grøftekanten, var der ingen hjemme. Den bivuak-agtige hule, hvor Hardy Hedager sover, var ikke lukket til, som han plejer at gøre det. Og der lå pengesedler og flød.

Hendes sønner havde travet området tyndt, men uden at finde spor af Hardy. Det samme havde Bent Skovsbøll, der sammen med sin hustru plejer at kigge forbi grøftekanten af og til for at sikre sig, at den 85-årige har det godt. Det er kun halvanden uge siden, han var forbi for at rydde lidt op omkring lejren, så beboeren ikke sviner for meget.

- Han havde det såmænd fint. Sådan virkede det i hvert fald. Men han er blevet dårligere på det seneste. Han er begyndt at holde hvil flere steder, når han hver morgen går tur ind til Hedehusene efter proviant. Jeg har flere gange tænkt, at han virker til at få sværere ved at holde til det, siger Bent Skovsbøll, der også besøgte Hardy Hedager ved juletid med andesteg, sovs og kartofler.

Da han fik at vide, at den 85-årige er forsvundet, smed han alt, hvad han havde i hænderne.

- Jeg stod i det pæne tøj og skulle til bisættelse. Men jeg tog ud til Hardy i stedet. Jeg var næsten sikker på, at jeg skulle ud og finde en død mand. Men der var ingen. Nu har vi ledt i dagevis, og det kan ikke nytte noget, at vi bliver ved med at rende rundt på amatørvis. Vi har brug for politiet nu, sagde Bent Skovsbøll, inden Hardy Hedager dukkede op.

Han kan ikke forestille sig, at nogen har overfaldet den gamle eneboer. Så havde pengesedlerne ikke ligget tilbage, tænker han.

- Jeg frygter jo, at han er blevet dårlig og måske ligger et sted og er frosset ihjel. Det må jeg da indrømme. Trist, det er det, siger han vemodigt og ser sig omkring i den forladte lejr.

Hun og mange andre har gennem årene forsøgt at hjælpe Hardy til et liv i ly for vind og vejr, men han vil ikke. Plejehjem kan de også glemme alt om.

- Jeg ligger hellere ude i snedriverne, sagde Hardy selv, da BT interviewede ham i grøften for knap fem måneder siden.

- Du lever bedre herude. Du må aktivere dig, så går det. Du ved, efter vinteren kommer sommeren, og solen smelter sneen. Sådan er det, forklarede han.
 
Politiet havde været forbi grøftekanten flere gange, siden Hardy blev meldt savnet, men valgte aldrig at sætte hunde ind på trods af familiens ønske.

Læs også: