Hjælp til parkeringssyndere

Små gule trekanter på kantstenene skal hjælpe københavnere til at undgå parkeringsbøder.

Københavnske borgere får nu hjælp til at undgå ubehagelige overraskelser i forruden på bilen. 4200 små gule trekanter på byens kantstene skal nemlig i en prøveperiode på et år fortælle, hvornår man holder sig på den lovlydige side af 10 meter hen til et vejkryds.

For de københavnske billister har efter alt at dømme svært ved at måle 10 meter på øjet. I hvert fald har Københavns Parkering alene i år udskrevet cirka 49.000 afgifter, fordi en bil har overtrådt 10-meter reglen. Selvom Københavns Parkering håber, at de gule trekanter hjælper mod den type forseelser, forventer man ikke, at parkeringsvagterne aldrig mere behøver at udskrive bøder på den konto.

- Rigtig mange ved godt, at de parkerer ulovligt, når de sætter bilen efter flere minutters søgen efter en parkeringsplads. Men det vil da være alletiders, hvis de retter ind. Det vil betyde større sikkerhed, når man kører ud i et kryds, siger chef for klageafdelingen i Københavns Parkering, Susanne Wærling.

/ritzau/

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: