For andet år i træk bliver der optaget markant færre på læreruddannelsen. Men det er faktisk en god nyhed, siger uddannelseslederen. Nu er det nemlig de rigtige, der kommer ind, og det kan mindske frafaldet på uddannelsen betragteligt.
Mere end 40 procent faldt fra på læreruddannelsen i 2012. Og det er alt for mange. Derfor er det faktisk en god nyhed, at der igen i år bliver optaget færre studerende på læreruddannelserne.
»Det er en god nyhed, at vi optager bedre studerende med bedre forudsætninger for læreruddannelsen,« siger Tove Hvid, der er dekan og leder af læreruddannelsen på professionshøjskolerne.
Efter optagelseskravene til læreruddannelsen blev ændret sidste år, er antallet af ansøgere, og optagne, faldet markant - i år med 14 procent. Siden 2013 har ansøgerne skulle fremvise et karaktergennemsnit på 7 fra gymnasiet, og hvis man ikke har det, skal man til en optagelsessamtale. Netop de krav er en af grundene til det lavere optag, mener Tove Hvid. Men det er ikke en negativ udvikling.
»Vi har kunnet se, at de studerendes karaktergennemsnit er støt stigende gennem de sidste to år. Det er godt for frafaldet, for på læreruddannelsen er der sammenhæng mellem karakterer og frafald,« siger hun.
Og med et frafald af studerende på 41 procent i 2012, har der også været brug for en indsats.
»Det er jo en af grundene til, at man overhovedet lavede den her store reform og øgede kravene til optagelsen. Det er jo ikke en kvalitet i sig selv, at der er færre ansøgere, men det er en kvalitet, at der er flere med et snit over 7,« siger Tove Hvid.
Hun mener ikke, at det vil få nogen indflydelse på, hvor mange lærere der kommer ud i den anden ende, fordi man kommer til at mindske frafaldet på uddannelsen.
Formand for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, deler ikke Tove Hvids positive syn på det faldende optag på læreruddannelsen.
»Det hænger skidt sammen. Man hævede karaktergennemsnittet til 7 på for at gøre det mere attraktivt at søge ind, og det er jo i hvert fald ikke sket. Ansøgertallet er i stedet stærkt faldende,« siger han.
Han er ikke i tvivl om, at folkeskolereformen har haft indflydelse på uddannelsens dalende ansøgertal.
»Den vanvittige lockout af lærerne har haft nogle omkostninger. Og nu skal lærerne til at have fast arbejdstid på skolen, hvor alle andre moderne arbejdspladser går den anden vej. Det er helt misforstået, hvis man vil gøre det attraktivt at være lærer,« siger Anders Bondo Christensen.
Anders Bondo Christensen mener, at man skal gøre mere for at løfte prestigen på læreruddannelsen. Men det er netop det, man er i gang med, siger uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen
»Nu er det de mest motiverede, der søger. Vi kunne se på optagelsessamtalerne sidste år, at der var 21 procent, der ikke have 7 i gennemsnit, der slet ikke mødte op til optagelsessamtalerne. I år er det tal 26 procent. Det betyder, at de måske slet ikke var så motiverede for at komme ind på uddannelsen alligevel,« siger ministeren.
»Jeg tror netop, at det kommer til at gavne uddannelsen og kan føre til et prestigeløft,« siger Sofie Carsten Nielsen.
