På skoler, hvor mange af børnene har indvandrerbaggrund, halter det oftere med trivslen, viser nye målinger.
Eleverne mistrives oftere fagligt og socialt på de skoler, hvor over 20 procent af børnene har indvandrerbaggrund. Her er hvert femte barn generelt bange for at blive til grin på skolen, og hver tiende elev er utryg og føler ikke, at klassekammeraterne er venlige.
Det viser trivselsmålinger for alle folkeskoler, som Ugebrevet A4 har fået aktindsigt i hos Undervisningsministeriet. Cirka 470.000 elever har deltaget i den nationale trivselsmåling. Efterfølgende har A4 analyseret svarene fra eleverne fra 4. til 9. klasse og ud fra 28 spørgsmål udpeget, hvor eleverne siger, de især trives og mistrives.
Ringere trivsel skyldes dog ikke nødvendigvis antallet af tosprogede børn, pointerer integrationsforsker Sidsel Vive Jensen, skole- og integrationsforsker på KORA, (Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning). Årsagen kan snarere være, at skolerne ofte ligger i socialt udsatte boligområder.
»I de områder er der ofte også en større del af socialt belastede børn, som både kan have dansk eller indvandrerbaggrund. Hvis børnene har det dårligt socialt derhjemme, er det også sværere at koncentrere sig om skolen,« siger hun.
Skolerne med mange indvandrerbørn ligger ofte i områder, hvor mange forældre har færre ressourcer og er på overførselsindkomster. På skoler hvor over 20 procent af børnene har indvandrerbaggrund, har halvdelen af forældrene en samlet disponibel indkomst på 350.000 kroner eller derunder. Det viser en særopgørelse fra Danmarks Statistik for A4. Kun to procent af forældrene på skoler med 0-5 procent med indvandrerbaggrund, har så lidt at leve for.
Journalist og forfatter Rushy Rashid Højbjerg mener, mistrivsel i folkeskolen kan være ødelæggende for integrationen.
»Mistrivsel skaber isolation, hvor børn lukker sig inde i sig selv. Hvis man er mistænksom og utryg, lukker man af over for danske spilleregler og normer. Hvorfor lytte til skolen, der prædiker demokrati, hvis skolen ikke kan sørge for, at jeg trives? Skolen er den vigtigste brik i forhold til integrationen af børn og unge, når forældre ikke er i stand til at afkode det danske samfund. Mistrivsel kan være med til at underminere integrationen,« siger hun.
Rushy Rashid Højbjerg peger på, at radikaliserede grupper og bander drager fordel af, når børn og unge mistrives i skolen, da grupperne kan rekruttere de svage og udsatte ved at tilbyde et misforstået fællesskab.
(BNB)
