Her er rapporten, der er pinlig for Penkowa og Københavns Universitet

Der er begrundet mistanke om uredelighed i 15 af Milena Penkowa videnskabelige artikler slår internationale forskere fast

Et internationalt panel af forskere har gået samtlige Milena Penkowas videnskabelige artikler igennem og fælder en knusende hård kritik.

BT offentliggør nu den endelige afgørelse mod Milena Penkowa - en rapport, som Københavns Universitet, der har bestilt rapporten, først offentliggør ved et stort anlagt pressemøde den 7. august.

I den endelige konklusion mistænker de Milena Penkowa for videnskabelig fusk i 15 ud af den tidligere hjerneforskers 102 artikler. Selv om det internationale udvalg ikke er blevet bedt om det, kommer det med en meget hård kritik af universitet, for ikke at have etiske regler og ikke at støtte og holde øje med unge forskere. Ifølge det internationale udvalg kunne man have stoppet Milena Penkowa for flere år siden, hvis man havde haft sådanne procedurer på plads.

LÆS OGSÅ: Massiv kritik af rektor: Kunne have stoppet Penkowa

Panellet, anført af den østrigsk professor Hans Lassmann, slår fast, at man ikke har fundet egentlige beviser, der kan holde i retten.

- Men vi kan dokumentere tilstrækkeligt til at rejse mistanke om videnskabelig uhæderlighed, skriver udvalget, der i øvrigt har undladt at se på en række videnskabelige artikler fra Milena Penkowa, der for tiden bliver undersøgt af andre.

Blandt andet mistænkerdet internationale panel Milena Penkowa for at have overdrevet antallet af forsøgsdyr i to videnskabelige artikler i forhold til det tal, som der indgik i de egentlige forsøg. Hun opdigtede altså ifølge mistanken rotter, der ikke var der. I en lang andre artikler mistænker man hende for at have manipuleret med de foto, som er trykt som dokumentation i de videnskabelige artikler.

Milena Penkowa selv mener ikke, at kritikken er ret hård:

- Jeg føler mig faktisk overhovedet ikke skyldig i alt det den her rapport har fundet frem. Meget af det de peger på er ekstremt småt, siger Milena Penkowa til BT.

- Man har blødt noget op på den kritik, man oprindeligt kom med. Nu erkender det internationale panel, at det her slet ikke er en dom. Hvis jeg var rektor, ville jeg føle mig ramt af den lammende kritik af, at universitetet mest går op i kvantitet og aldrig i kvalitet, siger hun.

Download hele pdf'en her for at gemme eller printe
Download

Læs også:

Prøv BT 1 måned for 98 kr + adgang til avisen på mobil og iPad.

Gode tilbud på rejser, underholdning, vin og meget mere!
Tilmeld dig BT SHOPs nyhedsbrev. Klik her