Der vil blive uddelt julegodter til alle ansatte, lover hospitalsdirektør Gert Sørensen fra Aarhus Universitetshospital. Hans hospital er landets absolut bedste.

Det er nyhedsavisen Dagens Medicin, der har vurderet alle tilgængelige data for behandlingskvaliteten på de danske hospitaler og gennemført en afstemning blandt avisens læsere, der primært tæller læger. Med i udregningen er også de nationale tal for patienttilfredshed.

Det giver et resultat, der vækker glæde og stolthed i Aarhus, hvor Århus Sygehus og Skejby netop har fusioneret. Her kan man også bryste sig af hele 36 specialer, og det er langt flere end landets andre store hospitaler. Samtlige af Aarhus Universitetshospitals afdelinger er desuden blandt de tre bedste på området i landet.

- Vi glæder os over kåringen, som skyldes vores kompetente og engagerede medarbejdere. At vi bliver Danmarks bedste hospital i 2011 viser, at vi har et meget stærkt udgangspunkt, inden alle afdelinger flytter sammen i Skejby, hvor vi for alvor får mulighed for at lave nogle endnu bedre patientforløb, siger hospitalsdirektør Gert Sørensen, Aarhus Universitetshospital.

Bent Hansen (S), regionsrådsformand i Region Midtjylland, glæder sig over, at Aarhus Universitetshospital er med til at presse kvaliteten i vejret.

- Førstepladsen går til AUH, fordi der er et unikt fagligt miljø, som er med til at sikre en sund konkurrence mellem universitetshospitalerne i Danmark. Konkurrencen tvinger hospitalerne til at yde det optimale for patienterne, og det er den bedste garanti for at patienterne kan få en behandling på internationalt niveau her i landet i stedet for at skulle rejse udenlands, siger han.

Ranglisten over de danske sygehuse viser, at størrelsen gør en forskel. De fem største ligger i toppen af listen og efterfølges af de mellemstore, hvor Vejle er bedst. Blandt de små tager Frederikshavn førertrøjen, mens bundskraberen er Tønder.

Der er dog ingen umiddelbar tendens til, at det hverken er udkantsområder eller en bestemt region, der får dårlig placering på listen.

SE DEN FULDE LISTE HER:

1. Aarhus

2. Rigshospitalet

3. Odense

4. Aalborg

5. Herlev

6. Vejle

7. Hvidovre

8. Bispebjerg

9. Gentofte

10. Hillerød

11. Hospitalsenheden Vest

12. Viborg

13. Roskilde

14. Glostrup

15. Esbjerg

16. Svendborg

17. Frederikshavn

18. Hjørring

19. Give

22. Kolding

23. Sønderborg

24. Silkeborg

25. Randers

26. Køge

27. Næstved

28. Holbæk

29. Haderslev

30. Horsens

31. Slagelse

32. Amager

34. Farsø

35. Nykøbing F.

36. Frederiksberg

37. Middelfart

38. Fredericia

39. Thy-Mors

40. Aabenraa

41. Hobro

42. Grindsted

43. Kalundborg

44. Bornholm

45. Helsingør

46. Frederikssund

47. Ringsted


Tønder har tidligere figureret på listen, men bt.dk er blevet gjort opmærksom på, at det ikke var muligt at stemme på Tønder, hvorfor Tønder er blevet fjernet fra listen.

Kilde: Dagens Medicin