Tivoli fik forleden afslag på at opføre Tivoli Huset, men det er ikke nyt. Her er historien om nogle af de store bygningsprojekter, der har vakt størst modstand.
Endnu et strandet arkitekturprojekt.
Tivolis ønske om at opføre et hus til en balletskole og til Tivoligarden blev tidligere på ugen afvist af Københavns Kommunes teknik- og miljøudvalg.
Forslaget til Tivoli Huset, der skulle opføres i tilknytning til tegnestuen 3xNs udvidelse fra 2006 af den eksisterende koncertsal, er tegnet af det amerikanske arkitektfirma Pei Cobb Freed & Partners, der (under andet navn) stod bag den berømte glaspyramide i Louvres indre gård.
Det er ikke første gang i nyere tid, Tivoli har måttet opgive at opføre markante bygninger.
I 2008 blev et ønske om et bugtet hus – Tivoli Kanten – på Bernstorffsgade opgivet på grund af manglende finansieringsmuligheder, og to år tidligere tog folkelige protester livet af et hotel i hjørnet af Tivoli over for Rådhuset, hvis folkevalgte flertal også valgte at sige nej.
(Til gengæld kan Tivoli så indtil videre trøste sig med, at der, når sæsonen åbner 1. april, står tre nye Rasmus Klump-tårne på legepladsen mellem udgangen til Rådhuspladsen og Tivoli-søen!)
I det hele taget er det ikke sjældent, at store planer er blevet til store nederlag.
En lang række af landets store arkitekter
I 1965 vandt Arne Jacobsen en konkurrence om et Industriens Hus på Rådhuspladsen med et – efter tegninger at dømme – meget smukt og harmonisk forslag. Men det blev ikke realiseret.
En anden verdensberømt dansk arkitekt, Jørn Utzon, fik hverken mulighed for at opføre en ny Langeliniepavillon, efter den gamle var blevet sprængt i luftet under besættelsen, eller et havnebad i Peblingesøen.
På den grund, hvor Dansk Arkitektur Center med meget mere flytter ind i 2017, Bryghusgrunden, skulle der have ligget et musikhus.
Det blev heller ikke til noget. Selv arkitekten, Henning Larsen, der i 1993 vandt konkurrencen, frarådede under sin takketale, at hans forslag blev realiseret. Grunden var simpelthen for lille, mente han. Og efterfølgende var der forskellige forslag til, hvor et musikhus så kunne ligge.
Et af de bedste forslag var på Rudolph Bergh-grunden, der ligger på hjørnet over for Hovedbanegården og med Tivoli og det tidligere hovedpostkontor som genboer. Musikhuset blev aldrig bygget.
Krøyers Plads
Det skulle have været så godt – men så blev det ikke til noget.
I 2004 skyllede en bølge af protester ind over et nyt projekt ved Københavns Havn. Det drejede sig om nogle – fandt mange – fremmedartede og alt for høje huse, der skulle opføres på en ledig grund på Krøyers Plads. Kunne husene i det mindst ikke ligge et andet sted? Ikke lige ved det fredelige Christianshavn. Der ville det jo komme til at ligge i vejen. Syntes mange.
Husene var tegnet til stedet af den hollandske arkitekt Erick van Egeraat, der selv opfattede dem som en hyldest til København, som er en af de hovedstæder, forklarede han, hvor man faktisk kunne se byens tage. Og langstrakte tage var en del af hans projekt.
Siden fremlagde Henning Larsens Tegnestue, Bjarke Ingels Group og Kim Utzon Arkitekter et nyt fælles forslag, der heller ikke er blevet realiseret. Nu opføres et ejerlejlighedsbyggeri, der forventes klar til indflytning februar 2016. Efter planen skal der også være erhvervsbyggeri på Krøyers Plads.
Teaterfuglen på Kongens Nytorv
I mange år – det var før operahuset på Holmen blev opført – lagde alle stor vægt på, at kunstarterne (teater, ballet, opera, Det Kongelige Kapel) skulle forblive samlet på Kongens Nytorv.
Det skulle ske gennem en udvidelse af teatret. Det havde Det Kongelige Teater overlevet tidligere. Der er blevet spillet skuespil på matriklen siden 1748. Den nuværende Gamle Scene fra midten af 1870erne – tegnet af Vilhelm Dahlerup – var forældet allerede ved indvielsen. Og i 1931 forsøgte man at afhjælpe plads- og logistikproblemer ved opførelsen af Stærekassen.
Den løsning gik 20.000 københavnere den 1. april 1929 i demonstration mod. Men opført blev Stærekassen. Ikke ideelt til formålet. Men siden accepteret, ligefrem elsket og i 1995 fredet.
Den nu afdøde norske arkitekt Sverre Fehn vandt i 1996 en konkurrence om en udbygning, der blandt andet indebar en glasoverdækning af Stærekassen og August Bournonvilles Passage, der leder frem til Kongens Nytorv.
Til trods for, at der blev gjort store anstrengelser for at overbevise skeptikerne om, at det var en storartet idé – blandt andet ved at rejse en såkaldt mockup, så alle kunne danne sig et indtryk af størrelsesforholdene – vandt modstanderne. Mockup’en havde den stik modsatte virkning, og mange fandt det absurd at indpakke en fredet bygning i glas, ligesom andre frygtede, at der ville blive tale om en slags vinterligt Nyhavn.
Hotellet ved Tivoli
Det er for højt, lød kritikken. Det fylder for meget, var der nogle, der mente. Det går ud over H.C. Andersen-slottet, var der andre igen, der indvendte.
Pudsigt at tænke på, at da Glyptotekets første bygning åbnede i 1897, var det placeret i udkanten ved siden af Tivoli, og det var en placering, brygger Jacobsen, hvis samling museet skulle rumme, slet ikke var begejstret for.
I dag ligger museet og Tivoli i centrum, og i den ende, der ligger på samme gade – H.C. Andersens Boulevard – men modsat Glyptoteket, ville Tivoli gerne opføre et hotel. Ikke et lavprishotel, forstod man, men et for velhavende turister og forretningsfolk.
Først tegnede Tivolis arkitekt, Søren Robert Lund, et forslag, og da det ikke blev godkendt, blev verdensberømte Norman Foster – herhjemme blandt andet kendt for elefanthuset i Zoologisk Have – hidkaldt og foreslog i 2006 et slankt tårn, der netop var tænkt som en dialog med Rådhustårnet.
Men: Det faldt i Borgerrepræsentationen. Og eftersom også dét var tegnet til stedet, lod det sig ikke gøre bare at flytte det til Ørestaden, hvor der dengang var masser af plads, sådan som røster i debatten foreslog. Der ville Tivoli nu nok heller ikke bygge ...
