I 2011 vandt 'arabisk forår' - se årets vinder
»Stenalderkost« er kåret som årets ord 2012. Der var mere end 200 konkurrenter, fordi vi manglede noget rigtigt stort at tale om. Det er nemlig et jævnt kedeligt ord-år, vi nu siger farvel til.
Ser man ud over marken med sprogblomster anno 2012, er der ikke meget, der strutter og stikker i øjnene. Det meste er vildskud og tørre konstateringer
Men det skindklædte, konsonant-skarpe og let misforståbare ord »stenalderkost« var åbenbart ordet, der havde rodnet nok til at stå distancen og blive valgt som årets ord i det forgangne år. Takket være danskernes (nogle få, forstås) forkærlighed for diæter bestående af kød, nødder, bær og frugt, og hvad man ellers høvlede i sig, inden landbruget bredte sine kornmarker ud over Danmark, skriver Berlingske torsdag.
Bag kåringen af årets ord står DR, Dansk Sprognævn og Politikens knivskarpe bagsidelæsere. Danskerne har sendt mere end 200 ord til udvælgelse, som foregik i P1-programmet Sproglaboratoriet umiddelbart før jul. Et panel bestående af Dansk Sprognævns direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, stand-up-komikeren Jan Gintberg og forfatteren Kirsten Hammann fandt i programmet frem til vinderen, der trods mangel på frugtbare vækstbetingelser også havde konkurrenter.
Dog af en mindre associationsskabende art: »Akutjob«, »akutpakke«, »regnvandsbed«, »bekymringsøkonomi«, »Dovne Robert«, »taleradio«, »fedmepandemi« – og »bybi« om fænomenet med at holde bier i byerne.
Sabine Kirchmeier-Andersen, der er direktør i Dansk Sprognævn og en skarp iagttager af underskoven i det danske sprog, opsummerer 2012 således:
- Det har været et jævnt år rent ordmæssigt.
Ifølge sprogdirektøren er det manglen på én eller flere store begivenheder, diskussionsemner og slagnumre, som alle husker, der giver den sproglige tørke. I 2011 blev »arabisk forår« kåret som årets ord. I 2010 havde vi fodbold-VM og derfor års-ordet, der heldigvis ikke larmede lige så meget som det, det handlede om: »Vuvuzela«. Og i 2009 var vinderen »lømmelpakke« med »perle«, »finanskrise« og »kirkeasyl« som konkurrenter.
- 2012 har været karakteriseret ved, at der ikke har været så mange ord, der har skilt sig ud, siger Sabine Kirchmeier-Andersen.
- 200 ord blev indsendt. Normalt bliver der kun foreslået fem-ti ord, fordi mange foreslår de samme ord. Det var meget spredt i år.
Vores sprog har med andre ord ikke kunnet producere markante ord i året, der gik, fordi den bedste gødning; store markante begivenheder, ikke har været på lager. Noget har dog fået Sabine Kirchmeier-Andersen til at sætte et flueben ud for 2012 i sin kalender. En modtendens til en af sidste års favoritter »udkantsdanmark«:
- Mange har forsøgt at finde alternativer til de negative associationer, »udkantsdanmark« giver for eksempel »vandkantsdanmark«. En af de sjoveste var »guldkantsdanmark«. Den er ret udbredt og har vist sin oprindelse på Fyn.
Skulle man synes, at »stenalderkost« og »vandkantsdanmark« ikke er nye ord, så har Sabine Kirchmeier-Andersen for længst stukket fingeren i jorden og taget temperaturen:
- Årets ord er ikke nødvendigvis et nyt ord. Det kan være et ord, der bliver meget brugt en overgang. Andre år kan det være ord, folk har brugt hele året.
Når man er færdig med at grine ad »sten-alderkost« som et fejeredskab og være nedtrykt af udsigten over 2012s ordmæssige brakmark, kan man måske opmuntres af, at årets ord 2012 er mere livskraftigt, end det lyder.
- Når vi finder et nyt ord i Sprognævnet, er det ikke ensbetydende med, at hele Danmark kender ordet, siger Sabine Kirchmeier-Andersen.
- Det gør de måske først i 2014 eller 2016. Det tager noget tid, før et ord bliver spredt.
