Google Street View er systematisk lovbrud

Her bryder Google loven - igen

google street view jhr

Tue Fredhoms spektakulære styrt på cykel, da han forsøgte at fotografere Steet View-bilen på Vestergade i det indre København. I stedet for at fotografere Google-bilen, var det dog Tue selv, der blev fotograferet.  (Foto: BT / google.com) Se stort billede

Mediejurist mener, at der er tale om systematisk lovbrud, når Google Street View, fotograferer mennesker på privat grund og lægger dem på internettet.

Langt de fleste danskere kan nu finde billeder af deres private hjem på internettjenesten Google Street View.

Men i en række tilfælde optræder personer på privat grund på billederne, og det er en overtrædelse af straffelovens paragraf 264a, der forbyder fotografering af personer på privat grund.

- Det er som udgangspunkt ulovligt at fotografere folk, der befinder sig på privat grund. Og det gør det ikke mere lovligt, at Google tilbyder at fjerne uønskede billeder. Man kan dårligt forestille sig en mere systematisk overtrædelse af paragraf 264a, siger mediejurist Oluf Jørgensen fra Danmarks Journalisthøjskole til JydskeVestkysten.

Han mener, at Google Street View sætter de danske retsregler på prøve, og han opfordrer derfor politikerne til at tage stilling til Googles nye nettjeneste.

- Det viser, hvordan it-udviklingen og internettet kører af sted. Vi kan enten lægge os fladt ned på maven og sige "Det var så den lov, indtil Google kom forbi". Eller vi kan tage kampen op og rejse sagen på EU-plan, siger Oluf Jørgensen.

Det hjælper heller ikke, at Google i de fleste tilfælde slører ansigterne på folk. Det er selve fotograferingen, der er ulovlig.

Datatilsynet oplyser, at Google ikke har bedt om en udtalelse i forhold til paragraf 264a. Tilsynet råder folk til at melde sagen til politiet, hvis de finder uønskede billeder af sig selv på Google Street View.

Det var tirsdag ikke muligt at få en kommentar fra Google.

/ritzau/

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: