Her bliver hun afsløret i socialt bedrageri for åben skærm

Modtager 8.000 om måneden som enlig forsørger, selv om hun ikke er enlig

Det kan pludselig blive dyrt at få en kæreste i velfærdsdanmark. Rigtig dyrt.

En kvinde blev mandag aften for åben skærm på DR afsløret i bedrageri, da hun havde glemt at fortælle Næstved Kommune, at hun havde fået en kæreste og dermed ikke længere var berettiget til at få de 7.978 kroner om måneden, hun får som enlig forsørger.

- Skal jeg fortælle dig, at jeg har en kæreste, når vi ikke har andet sammen, end at vi er kærester og skal flytte sammen, spørger kvinden forarget kommunens kontrolmedarbejder i første afsnit i DRs nye serie ’Aktion sociale bedragere’.

Læs også: Enlige bedrager for millioner

Læs også: Dette foto skulle hun aldrig have lagt på Facebook

Fælden klapper

Men svaret er ja, og da medarbejderen hiver et meget kærligt Facebook-billede frem af kvinden og hendes kæreste, er fælden klappet: De har planer om at flytte sammen og har det, man kalder et ’ægteskabslignende forhold’.

Den sygemeldte mor til to børn får som enlig forsørger ekstra hjælp fra kommunen, der i alt beløber sig til 95.736 kroner om året.

Læs også: Lagde feriebilleder på Facebook - blev knaldet af kommunen

Hver måned får hun forhøjet børnetilskud på 1.284 kr., en højere boligsikring på 3.293 kr. samt to fripladser i daginstitution til 3.410 kr. I alt en månedlig ydelse på 7.987 kr., som hun mister, idet hun ikke længere kan betragtes som enlig forsørger.

Ægteskabslignende forhold

- Jeg har jo ikke råd til at betale alle mine regninger den første, hvis ikke jeg får min boligsikring, og hvis ikke jeg får de ting, jeg skal have. Lige meget hvordan tingene er, går jeg sygemeldt, og det kommer jeg til at gøre det næste lange stykke tid. Så jeg kan jo ikke betale mine regninger, prøver kvinden desperat.

Men selv om der ikke findes en fast definition af ’et ægteskabslignende forhold’, ligger kommunens konklusion fast. Man kan godt blive betragtet som et par, selv om man ikke bor sammen, og kommunerne lægger blandt andet vægt på, hvor længe de har kendt hinanden, hvor meget samvær de har, og om de bidrager til hinandens økonomi. Og da kvinden har kendt sin kæreste i et år og fast har hans bil, bliver hun betragtet som bedrager.

- Vi sidder her ikke for at skulle synes, at det er synd for dem, at de nu mister de her penge, for det er penge, de ikke er berettiget til, siger kontrolmedarbejderen i programmet.

HVAD MENER DU? ER REGLERNE FOR STRIKSE ELLER ER DET I ORDEN AT SKÆRE I HENDES YDELSER? DELTAG I DEBATTEN HER ELLER PÅ BT'S FACEBOOK-SIDE HER

Læs også:

Din kommentar

Kommentarer

Hvorfor kun undersøge snyd med tilskud?

Skrevet af Palle, Onsdag den 16. januar 2013, 13:57

Hvorfor er det kun på dette område at kommunerne sætter ekstra fokus?`Udbetaling Danmark, som åbenbart snydes så vandet driver af dem, har oprettet en 'Task Force' som hjælp i jagten..

Gu er det da forkasteligt at nogle personer rager mere end hvad godt er til sig selv.. Men det er trods alt kun penge..

Når det kommer til børn og unges vilkår gør kommunerne så ingenting.. Eller ihvertfald ikke nær så meget.. Men dér er der jo heller ikke bare en facitliste, som kommunens ansatte kan forvalte som de vil.
I sager om børn og unge anbragt uden for eget hjem, kræver det jo en fysisk indsats af de ansatte at kontrollere. De kan jo ikke bare indkalde plejeforældre og lignende til møder.
Og på DÉT område burde kommuner sætte ind.. Men nej-nej, det er jo ikke i sagsbehandlernes interesse. Så skal de jo lette r.... og komme i gang.

I en sag som denne er det jo også tydeligt at en person har fået for meget magt, da argumenterne jo er nærmest ikke-eksisterende over for den anklagede. Og DR svælger jo fint i det, men hvad andet kan man vente af et monopol.. Som med statsforvaltningen, og tilhørende ankesystem.. Det er da også en parodi at kalde det, for det det kaldes. I de systemer sidder også en flok kvinder uden gode argumenter og 'beslutter' hvad der er ret og uret.. Men egentlige argumenter har de jo ikke..
Så før alle disse sociale ansatte bliver bedømt på kvaliteten af deres arbejde, istedet for på hvor mange de flytter rundt med, så sker der ikke noget. Men hvem skal rette det til? Længere oppe i systemet sidder jo den samme slags personer.. Og de folk længere oppe skal jo også have nogle at flytte rundt med.. Jo egentlig bare en forfinet udgave af personer på overførselsindkomst.. De udretter jo ikke noget produktivt!!

Håber hun klager

Skrevet af Lene Larsen, Onsdag den 16. januar 2013, 14:16

Dette tyder på for meget magt i kommunen, håber hun klager over afgørelsen, når man ikke bor og har samme økonomi.

Lene Larsen

Skrevet af jenni, Onsdag den 16. januar 2013, 20:16

Hun skal også klage, hvis hun bor sammen med en anden person.
Hvis hun ikke er gift eller har registreret partnerskab [homofilt], kan det offentlige ikke blande andres økonomi ind i hendes.

Jeg anbefaler hende og andre, at kontakte de privatpraktiserende socialrådgivere.

fy for...

Skrevet af rasende rødhåret, Onsdag den 16. januar 2013, 13:12

fy for satan det et klamt sted at være ...hva fanden er det dog for et land vi lever i efterhånden

Snyder med førtidspensionen

Skrevet af Ole, Onsdag den 16. januar 2013, 13:11

Hvad med alle dem der fik en førtidspension, dengang kommunerne delte dem ud med kyshånd? Mange fejler ikke mere end at de kunne arbejde.

Jeg kender personligt flere der får pension og jeg ved stadig ikke hvad de fejler.Her kunne man hente mange, mange millioner, men så får man jo bare flere arbejdsløse i køen og det går jo virkelig ikke.

Danmark er et ynkeligt land

Skrevet af anne, Onsdag den 16. januar 2013, 13:07

Et land kendes på sin moral. Vi håner afrikanske stater der snyder og bedrager, men tillader at vores eget land ledes af mennesker der tillader ansatte ved kommunen at overvåge sagesløse borgere, der i forvejen er svage og ikke kan forsørge sig selv - af den ene eller den anden grund. Alt imens kommuner bygger selvfede nye rådhuse og store idræts faciliteter så pengene fosser ud af kassen. Når manien så dropper til depression går det ud over de syge, de handicappede, de enlige mødre, de arbejdsløse og alle de allersvageste. Så skal pengene hentes ind på den mest uhyrlige og ækle måde via overvågning og gransning af de svagestes privatliv.
Hvornår går det op for staten at voksne mennesker ikke har pligt til at forsørge hinanden når de er kærester?
Begrebet reelt enlig må VÆK. Der kan spares ufattelig mange penge på kontrollanter og spioner, hvis alle får samme beløb uanset om man lever sammen med en person eller ej. Man spiser jo ikke mindre fordi man lever sammen med en anden. Vi gøres alle til kriminelle i dette samfund og VI er samfundet og nu kan det være NOK.

Hvornår skal VI gå på gaden i mega demonstrationer der handler om vores frihed til at have en kæreste, frihed til PRIVAT liv - frihed til et liv uden andres indblanding.

Er der mistanke om socialt snyd, så må politiet overtage sagen.

Og i stedet for at forgylde håndværkere hver gang der skal laves starthjælp til samfundet, så undersøg hvor mange af den der tjener sort. DER ligge guldgruppen!!!!!!

Hvad med politikerne?

Skrevet af Ole, Onsdag den 16. januar 2013, 12:44

Hvad med politikerne? De har i årevis nasset sig til ydelser de ikke er berettiget til.

Hos bankerne kunne man også hente millioner hos de bedrageriske bestyrelser og direktører.

Statens milliard spild med køb af IC4 tog kostede også skatteyderne.

Som ledig kan man åbenbart ikke have en kæreste med bil længere uden at blive stemplet som bedrager. BLOT FOT AT LÅNE BILEN!!

Jeg forstår godt der er mange singler i DK!

Skrevet af Karin Andresen, Onsdag den 16. januar 2013, 12:31

Jeg er så forarget og dybt chokeret over at den enlige mor i udsendelsen Aktion socialt bedrageri, blev behandlet på den måde. Hvad er hendes forbrydelse? At hun har en kæreste? Jeg troede næsten ikke på at det kunne være rigtigt.

Nogle sagsbehandlere i en by i Danmark sidder og kigger med på Facebook for at afsløre om borgere på overførselsindkomst har en kæreste. Hun bliver truet til at skrive under på at hun lever i et ægteskabslignende forhold ellers skal hun betale penge tilbage. Er det virkeligt lovligt? Den stakkels kvinde forsøger desperart at forklare at de har hver deres husholdning men det hjælper ikke noget. Sagsbehandleren har på forhånd kendt kvinden skyldig i socialt bedrageri. Kan hun virkelig det? Det burde ikke være lovligt at en medarbejder ved kommunen kan dømme på baggrund af en anonym anmeldelse og Facebook. Hvordan medarbejderen kan få det at låne en bil af kæresten, til at være et "ægteskabslignende forhold", det forstår jeg heller ikke.

Jeg gik naivt og troede at så længe borgere på overførelsindkomst har hver deres bolig så var alt i orden. Jeg har da selv haft kærester hvor vi ikke har boet sammen. Så spiser man sammen af og til og man overnatter. Kærestepar hjælper hinanden. Venner hjælper hinanden. Jeg hjælper min mor og hun er folkepensionist.

Jeg håber ikke at folk generelt synes, at mennesker der anmelder andre for socialt bedrageri, er nogle helte. Hvis vi anmelder en person for en forbrydelse til politiet, skal man for en dommer. Hvis man anmelder en borger for socialt bedrageri skal der kun en medarbejder til at dømme.

Du skriver jo netop...

Skrevet af Peter Petersen, Fredag den 18. januar 2013, 04:08

"Kærestepar hjælper hinanden".

Hvis man også kan hjælpe økonomisk så skal den ene part jo ikke have fattighjælp længere. Manden tjener jo penge.

Når hun søger fattighjælp, skal hun jo ikke blære sig med at det ikke er nødvendigt - heller ikke på Facebook.

Man bliver jo også udskrevet fra sygehuset når man er blevet rask nok. På samme måde stopper fattighjælpen når man har en partner der kan forsørge en.

At du hjælper en folkepensionist betyder ikke noget for pensionen - den er ikke behovsbestemt. Det er kontakthjælp.

Jeg synes vi skal anmelde socialt bedrageri, så vi lidt endnu kan hjælpe dem der virkelig har behov.

Lige nu går rigtig mange penge også til ikke-vestlige indvandrere der aldrig kommer til at fungere i vores samfund men som vi bare ikke tør tage opgøret med - så betaler vi bare med sociale ydelser og håber de ikke laver for meget ballade.

Det taler vi så ikke om - den nuværende regering har stoppet opgørelsen af hvad det egentlig koster. Ak ja...

Kommunerne bedrager også

Skrevet af bob saaby, Onsdag den 16. januar 2013, 11:37

Socialt bedrageri er ikke i orden, men hvorfor er det i lovens forstand kun borgere der kan bedrage kommunerne. Hvad med de kommuner der bevist sender sager til det sociale nævn, som kommunen udmærket ved vil blive underkendt der. Fordelen for kommunen er at sagsbehandlingen i det sociale nævn pt. er 8-9 måneder: er det ikke moralsk lige så stort bedrageri. Derudover vil en vis procentdel ikke anke deres sag, det er penge lig på bundlinien

Synd er snyd men....

Skrevet af Anonym, Onsdag den 16. januar 2013, 11:34

En Bank KRAKKER. Den/de afgående direktører får et "forgyldt" håndtryk på 15 mio kr fks. Nu må jeg spørge : HVORDAN FANDEN, kan det lade sig gøre, når banken er KRAKKET og ikke har en 10 øre i kassen ??????????????????
Det lugter langt væk af snyd og bedrag. Der er MINDST lige så meget at hente der, hvis der ikke er mere,.....

Flydende grænser

Skrevet af Niels Jensen, Onsdag den 16. januar 2013, 09:51

Så udsendelsen. Mærkeligt samfund vi lever i - hvis man låner sin bil til sin kæreste er det et ægteskabslignende forhold...
Hvor er vi på vej hen?

bedrageri

Skrevet af Hanne, Onsdag den 16. januar 2013, 09:47

Det er virkelig bedrageri, når personer udnytter kommunekassen på sådan et område.
Jeg har kendskab til et lignende tilfælde i min egen kommune, hvor en kvinde til 3 børn udnytter på samme måde. Da hendes kæreste som er far til den mindste, blev opfordret til at ændre sin adresse, ville kvinden ikke have han flyttede ind, så de har hver deres bopæl i kommunen. Stakkels mand, han kan jo ikke sige fra, da han ønsker at se sit barn, og kvinden kræver, at han er der hele tiden.
Han er på kontanthjælp, og hun er også på noget overførselsindkomst, tror aldrig, hun har været på arbejdsmarkedet.
Mariagerfjord kommune er ikke tilstrækkelig obs på, hvad der forgår.

Skal betale`?

Skrevet af Kristian, Onsdag den 16. januar 2013, 08:57

Kommentar til Plet.
Nej han skal IKKE betale. Men begge bør/burde vide at det har konsekvenser for hende økonomi.

Kæreste - betal 8000 kr

Skrevet af Hans, Onsdag den 16. januar 2013, 08:14

Han (kæresten) skal godt nok holde af denne enlige mor.
Man beder ham jo faktisk om at bidrage med 8000 kr - formentlig størstedelen af hans indkomst når skatten er betalt.
Hvorfor skal han det, hvis han vælger en anden kvinde vil han bidrag være langt langt mindre, stakkels mand.

NEJ NEJ NEJ, alt i mens den biologiske far der ikke kan finde ud af (sammen med modren) at holde sammen på familien slipper med beskedne ca 1000 om måneden pr. barn (delvis fradragsberettiget).
Bed ham betale for de børn HAN har sat i verden.

Det er helt helt skævt fordelt.

Sikke en gang vrøvl

Skrevet af A.M, Torsdag den 17. januar 2013, 11:27

Til Hans
Sikke en gang vrøvl-
De 8000 gives ekstra til reelt enlige
Når de bor sammen er der kun en husleje,en varme og el regning, fordele ved fælles indkøb o.s.v

Så der er mange penge at spare.
Den biologiske fader bliver dømt til betaling af et børnebidrag beregnet ud fra hans indtægt dog er der et mindstebeløb.Rimelig nok.
Så bliv bare ved J.B.O.

Advarsel til single mænd!

Skrevet af Plet, Onsdag den 16. januar 2013, 05:40

Det er i grunden en underlig sag!
En fyr kommer sammen med en enlig mor. Men han bør nu vide at efter han har dated hende i 3 måneder skal han betale hendes udgifter også selvom han ikke bor hos hende.

Det er dermed billigere for ham at have et forhold med en gift kvinde eller være sammen med en prostitueret...

Knald i bøtten

Skrevet af Mos, Onsdag den 16. januar 2013, 08:19

Det er vel også kun fjolser, der går tilbage til en fusser?

Giver L.P og Olsen fuldstændig ret!

Skrevet af Kamilla, Onsdag den 16. januar 2013, 03:49

I har så meget ret - der er ikke så meget andet at sige til det.
Ingen skal bøde for andres fejltagelser og snyd, men det minder os jo bare om, hvor skrøbelig man er i dette samfund, hvis man er så uheldig at blive enlig forsørger /arbejdsløs / sygemeldt.

Det kan ramme alle, men dem som har sit på det det tørre, har travlt med at ramme de svage på deres sidste selvværd, selvrespekt og i det hele tage livslyst, for de blir så meget hetzet. Det er så ganske forfærdeligt, at være vidne til, at jeg er glad for, at jeg ikke er ung!

Stikkere- farvel!

Skrevet af Jeanette, Onsdag den 16. januar 2013, 03:39

Det kan ikke siges mange gange nok! Det skal stoppe - dette anonyme stikkeri i Danmark! Kan man virkelig ikke se, at det kan gå ud over uskyldige mennesker, hvis det fx er en emsig nabo?!

Det er helt ude af proportioner og jeg hader det! Må man ikke låne sin kærestes bil? Må man ikke være glad og kysse ham på et coverbillede på fb?! Så didder der en rent ud sagt Kælling fra kommunen, som vurderer om vedkommende er reelt enlig med det udgangspunkt, at hun kysser en fyr på sit coverbillede OG låner en bil OG en emsig nabo, som ikke har "hørt" til familien i dagevis.

Hvad er det for et Danmark vi har gang i? Er det, det vi vil? Kan det være rigtigt, at de mennesker, der snyder det offentlige, skal være årsagen til, at andre skal bøde derfor?!

NEJ!!

Jeg har fået nok af, at de såkaldte svage i Danmark skal bøde for, om der er penge nok i kommunekassen! Nok er nok!

Men man er sen om at opdage bedragere som det danske skattevæsen, hvor vi lige har hørt, at virksomhedsledere taber enhver sag - det gør menig dansker også, kan jeg roligt fortælle!

Jeg kan sagtens forstå de danskere, som har fået nok, flytter deres virksomheder og sydfrygter til andre lande, hvor man ikke er så STASI som vi er ved at blive. Jeg er flov over at være dansker efterhånden!! Hilsen en Ex-socialdemokrat og en Ex-autoritets-tro-borger!

I agree with you...

Skrevet af Cat, Onsdag den 16. januar 2013, 05:32

Well said!!!

*Huggies*

Snydere skal straffes hårdt!! MEN

Skrevet af Jensen, Onsdag den 16. januar 2013, 02:45

Jeg har godt nok ik set pågældende afsnit, men jeg mener ik man bør straffes, for at ha en kæreste, så længe man ikke bor sammen" lever sammen", og man har har hver sine udgifter, er der vel ingen økonomisk forandring af den forstand? = enlig forsørger.
Men kan godt forstå det kan være svært, at skille fårene fra bukkene!
Der skal slås HÅRDT ned! På alle som bevidst snyder vores samfund for penge.. Dejligt hvis de også kunne få fat i nogle af alle de store fisk som er i havet!

Samfund af nasserrøve og folk der giver dem mulighed for det

Skrevet af Larsen, Onsdag den 16. januar 2013, 01:39

hold kæft en gang tuderi, hun snyder og hun gør det med fuldt overlæg

dem der støtter den slags hører nok til samme kategori... nyd det, håber i også bliver fanget - sku trist så mange lever på andre folks hårde arbejde

Larsen

Skrevet af jenni, Onsdag den 16. januar 2013, 14:16

Det er da ikke hende, der snyder.
Det er de 2 sagsbehandlere, der digter nogle påstande, der ikke har hjemmel i lovene.

artiklen viser ikke et retfærdigt billede af klippet

Skrevet af l.p, Tirsdag den 15. januar 2013, 22:26

Så man klippet mandag aften, er det ikke svært at se at artiklen er vinklet så der peges på at det er den sygemeldte mor der skal drives hetz på! -Selv sad jeg med tanken efter klippet at havde netop denne sagsbehandler mødt en normalt saglig og argumenterende person så var hun jo kommet fuldstændig til kort! -Flere gange når sagsbehandleren bliver spurgt om en uddybelse til hendes konklusion så er hendes eneste argument "sådan er det bare", "så antager man" eller "det kan vi ikke gøre noget ved"... Specielt da samtalen drejer sig om at kæresten har stillet en bil til rådighed som at den sygemeldte betaler benzinen til, og den sygemeldte siger at det vel bare svarer til at hun tog en taxa frem og tilbage, så svarer sagsbehandleren noget med "sådan er det bare"....
Selv er jeg fuld beskæftiget og har aldrig modtaget en offentlig krone, og netop fordi jeg selv er vant til at skulle have argumenterne i orden i mit arbejde så væmmes jeg virkelig over sådan en sagsbehandlers uprofessionelle måde at håndtere en sag på. Godt hun er offentlig ansat for hun ville da ryge ud med det samme i det private erhvervsliv! -Måske ud til offentlige ydelser! :-)

Hvem bedrager mest?!

Skrevet af L.P., Tirsdag den 15. januar 2013, 20:48

Skulle det være retfærdigt,- så er det "toppen" i samfundet,- de selvforherligende politikere,-og medløbere, direktører, embedsmænd, pengemænd ,osv.osv. ( som på uretmæssig vis forgylder sig selv)- der skulle kigges godt og grundigt efter m.h.til hvad de rager til sig,- der kunne nok komme mange grimme overraskelser!
Så kunne man derefter se på nasserne,- dem der snyder kommunen,- samt alle "kulturberigerne", der vælter ind over grænserne,- kriminelle eller ej,- ikke mindst!

Fuldstændig korrekt

Skrevet af Jensen, Onsdag den 16. januar 2013, 03:05

Fuldstændig korrekt ;-)

Svar mig lige på dette',

Skrevet af Olsen, Tirsdag den 15. januar 2013, 20:33

Betinna, hvor hende står der at hun hæver penge ved kærestens bolig?
Nu går jeg ud fra du ikke mener hun hæver penge i kærestens bolig, for så bor han jo i en bank.
Nå men hvis hun hæver penge i nærheden af kærestens bolig, betyder det jo ikke at han forsørger hende. Hun kan jo kun hæve sine egne penge. Så hvis hun altså hæver penge i nærheden af ham, betyder det jo bare at det er lettere hvis de skal ses.

Skal kommunerne virkelig til at bruge ressourcer på at udspionere de ledige? Er det virkelig blevet sådan, at de følger efter de ledige på gaden med et skjult kamera i tøjet?
Skal vi nu frygte det de fleste skizofrene frygter, nemlig at kommunens næste træk bliver at bryde ind i hjemmet når man ikke er hjemme, og installerer aflytningsudstyr`?

Jeg vil hellere dø, end at være på overførsel resten af livet. Man bliver dømt som kriminel, og hånet af befolkningen. Man kan på ingen måde leve et værdit liv på grund af al den hetz. Hvor er der meget gift i mennesker. Hjerteløst samfund.

Svar

Skrevet af Bettina, Tirsdag den 15. januar 2013, 20:40

Der står ingen steder at hun hæver det nær hans bolig, men det sagde sagsbehandleren igår da hun kiggede damens posteringsoversigt igennem efter deres møde.
Hvis hun pludselig har fået dette mønster (hvor hun har en masse kontanthævninger) efter hun er begyndt at se denne kæreste, så er det et tegn på en ændring i hende adfærd. Men alt dette har kommunerne jo styr på, for de arbejder jo ikke alene :-) Og hun spiser der jo nok ikke gratis sammen med hendes børn ;)

Tror desværre samfundet er blevet sådan her. Det er rigtig trist, men der skal vidst strammes op på nogle regler.

hm

Skrevet af jenni, Tirsdag den 15. januar 2013, 21:32

Hvis hun hæver penge i nærheden af hans bopæl, er det jo nok fordi, han ikke betaler.