Langeland Kommune, der driver 11 asylcentre, har i næsten 11 måneder hemmeligholdt centralt indhold i en konsulentrapport, der tegner et dystert billede af forholdene og mangel på ledelse i dele af asylområdet.
I rapporten, som Radio24syv er kommet i besiddelse af, står der, at en leder på det siden lukkede Børnecenter Tullebølle “er en er en katastrofe over for både medarbejdere og asylanter.” Lederen kalder en kriseramt dreng for ”Ali Baba” - nedladende slang om arabisk dreng - og benævner en anden som ”liderbuk.” Samlet set tegner rapporten et billede af asylområde i Langeland Kommune som dysfunktionelt på flere områder.
Medarbejdere på Børnecenter Tullebølle kalder i rapporten ledelsen “utydelig og selvhøjtidelig”. Ledelsen “er ikke til stede og aner ikke, hvad der foregår”. En koordinator er “grov overfor medarbejderne”, og der “hviskes i krogene”. Lederen “kan ikke styre sit temperament”. Der er “dårlig stemning”. Ledelsen “stikker halen mellem benene” og aner ikke, “hvad der sker på gulvet”. Medarbejdere søger andre jobs for at “slippe for forholdene på Tullebølle”. Alt går bedre, “når ledelsen ikke er til stede”. Der er intet samarbejde med skole og sundhedspersonale - og der er dertil “meget nepotisme i forbindelse med ansættelser og forfremmelser. Ledelsen ansætter venner og familie uden relevant baggrund.”
Rapporten er udfærdiget af konsulenthuset Ramsdal i december 2015 og bygger på 49 interviews og 140 spørgeskemaer, der er udfyldt af medarbejderne. Efterfølgende opstår en række problemer på de centre, Langeland Kommune driver. To kvindelige medarbejdere på Børnecenter Tullebølle er blevet sigtet for samleje og anden seksuel omgang med syv asylbørn. Desuden er to asylbørn sigtet for voldtægt under sommerens Langelandsfestival, mens tre andre er sigtet for blufærdighedskrænkelser. Dertil kommer en række sager om vold og slåskampe på det nu lukkede Børnecenter Tullebølle.
Radio24syv har forelagt rapporten fra Ramsdal for Anders Drejer, der er professor ved Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet.
»Det billede, der tegner sig i den rapport, er så kritisabelt og katastrofalt, at det er noget, der ikke må få lov at fortsætte i månedsvis eller årevis - det skal løses inden for ganske, ganske kort tid,« siger han til Radio24syv.
Rapporten blev allerede i januar fremlagt for både økonomiudvalget og kommunalbestyrelsen i Langelands Kommune, men derefter blev den indsamlet igen. Siden har offentligheden ikke kunnet få materialet udleveret. Kommunen har ifølge flere kilder haft et ønske om ikke officielt at “modtage” rapporten, idet den derfor skulle journaliseres i kommunen og på forlangende udleveres til journalister og dermed skabe unødig uro omkring asylsystemet og for medarbejderne.
Der er også problemer på Voksenskolen, som er en særlig skole, hvor asylanterne modtager undervisning. Her fremgår det, at der er ”alliancer og racisme i gruppen, som lederen ikke tager hånd om”. Skolen giver desuden ikke asylansøgerne de 10 undervisningstimer om ugen, de skal have. Og så er der klager over dårligt arbejdsmiljø og nepotisme. For eksempel sker fyringer med “betænkelige og uforståelige begrundelser. Ledelsen skåner sine “venner”, ligesom der er “splittet medarbejdergruppe. Alle tænker mest på sig selv”. Det anføres også, at medarbejderne oplever “utryghed i dagligdagen på grund af dårligt arbejdsmiljø”. Og ”ledelsens venner har lettere ved at få fri med løn.” Senere i rapporten står der, at ”fyringer sker med betænkelige og uforståelige begrundelser. Lederen skåner sine venner.”
Meget bedre ser det ikke ud på sundhedsklinikken, der behandler asylansøgerne. Her har medarbejderne det godt med hinanden, men kritikken af ledelsen er hård. Der er “for meget nepotisme i afdelingen. Åbenlyse fordele, hvis man kommer sammen med lederne. Familie og venner kommer forud for faglighed og øvrige kompetencer.” Om en konkret medarbejder hedder det, at den pågældende ikke lever op til kravene for at være ansat, men kun overlever, fordi hun er veninde med en ledende medarbejder. Det fremgår også, at ledelsen er “utydelig og ustabil”, at der er “kammerateri”, at fyringer “ikke sker efter objektive kriterier”, at der “skabes kliker” af ledelsen og at der er “stor frustration i krogene.”
På Center Holmegaard, der udgør den overordnede ledelse på asylområdet på Langeland, er der ifølge rapporten fra Ramsdal også massive problemer.
En chef og leder ”har ingen lederevner. Han pisker blot rundt og leger hård banan,” og ”ingen i ledelsen besidder socialfaglige kompetencer, og det kan vi tydeligt mærke,” fortæller flere medarbejdere i Ramsdal-rapporten. Også her er der ifølge rapporten store faglige problemer på asylområdet.
”Man opsiger faglærte og lader ufaglærte forblive i jobbet. Det svækker vores faglighed,” og ”medarbejdere, som ledelsen gerne vil af med, chikaneres på forskellig vis …” står der i materialet.
Langeland Kommune har orienteret Udlændingestyrelsen om, at den pågældende rapport er lavet og sender en kopi til styrelsen – men dog undtaget store dele af det meget kritiske materiale, som vi nu kender.
Udlændingestyrelsen ønsker ikke at forholde sig til sagen over for Radio24syv, men har i stedet udleveret den mail, som Langeland Kommune sender til styrelsen i januar 2016. Her står der følgende:
»Som I kan se, så ligger resultatet gennemsnitligt flot over middel, men der er nogle områder vi skal arbejde med,« skriver kommunen til Udlændingestyrelsen. Kommunen vedhæfter også et Power Point-show med de overordnede resultater fra Ramsdal-rapporten.
Men den afrapportering passer ikke med virkeligheden, mener Tommy Bredal, byrådsmedlem for Enhedslisten i Langeland Kommune og tidligere medarbejder på Børnecenter Tullebølle.
»Jeg tror nok, at jeg må sige, at den her Disney-udgave over for Udlændingestyrelsen ikke giver det fulde billede af problemerne, som Ramsdal afdækkede. Jeg var meget chokeret over, hvad der kom frem i den analyse, som vi fik forelagt i januar 2016,« siger Tommy Bredal (EL) til Radio24syv.
»Min tilgang til det var, at jeg troede, at Udlændingestyrelsen havde fået det fulde materiale eller i det mindste en mundtlig overlevering, som vi andre fik i økonomiudvalget,« siger Tommy Bredal (EL) til Radio24syv.
Også Tommy Bredal er kritisk over for den indsats som kommunen har leveret siden januar.
»Jeg har jo gentagne gange i det forgange år spurgt, om vi ikke skulle få ryddet op på det her område. Både på medarbejder- og ledelsesniveau. Men når det er sagt, så har jeg også en tillid til, at vores nye konstituerede asyldirektør, Kurt Habekost, kan få området på ret køl igen,« siger Tommy Bredal til Radio24syv.
Økonomiudvalget i Langeland Kommune så altså allerede det fulde materiale fra Ramsdal i januar 2016. Alligevel blev ingen af de omtalte ledere eller chefer fyret. Man ansætter fire måneder efter den nu fyrede asyldirektør Sisi Eibye og beder hende om at få styr på tingene, ligesom man laver en ny struktur på asylområdet. Og det undrer konsulenthuset Ramsdals direktør, Karl Erik-Nielsen.
»Der er mange områder i vores analyse, som dokumenterede et behov for at lave en hurtig og konsekvent indsats for at styrke ledelsen,« siger direktøren.
»Vi havde jo håbet på, at man fra Langeland Kommunes side ville tage fat i de påpegede problemstillinger hurtigt. Jeg synes, det er ærgerligt, at der gik så lang tid, før man har handlet på det. Det er også ærgerligt, at der ikke dengang blev handlet på de problemer, som vi har påpeget i vores rapport,« siger Karl Erik-Nielsen til Radio24syv.
Ifølge Anders Drejer, professor ved Aalborg Universitet, så burde man have skredet hurtigt og konsekvent ind, da politikerne fik fremlagt resultaterne af rapporten i januar 2016 – altså for snart 11 måneder siden.
»Der er tale om så kritisable og katastrofale forhold, at man med det samme burde lave en proces, hvor man siger; hvordan får man forandret det her. Jeg ville have gået direkte ind og konfronteret ledelsen for at se, om man kan få enderne til at nå sammen, eller om man simpelthen skal skifte ud i ledelsen. Det ville jeg gøre hurtigt og meget beslutsomt. Men en anden struktur har aldrig hjulpet noget som helst. Det er lederne, der bliver kritiseret her,« siger Anders Drejer og henviser til det materiale fra Ramsdal, som Radio24syv har fået indsigt i.
Langelands borgmester og formand for økonomiudvalget, Bjarne Nielsen, har ikke ønsket at kommentere sagen over for Radio24syv. Han henviser til den konstituerede asyldirektør, Kurt Habekost.
Kurt Habekost mener, at Langeland Kommune gjorde nok ved at ansætte en asyldirektør, Sisi Eibye - som nu er fyret igen - og bede hende om at ”få styr på tingene”.
»Sisi Eibye har jo vurderet denne her sag, og hun har taget tingene i sit tempo. Jeg ved ikke, om hun har haft det her konkrete materiale at læne sig op ad, men vi ansatte hende jo netop for at få rettet op på de her ting. Så kan man altid være bagklog, men det vil jeg undlade at være,« siger Kurt Habekost til Radio24syv.
Radio24syv har også forelagt professor Anders Drejers kritik af kommunen. Til det siger Kurt Habekost:
»Det er altid dejligt med eksperter, der sidder langt væk. Men Sisi Eibye handlede, som hun synes, det var nødvendigt. Hvis Anders Drejer mener, han kunne have gjort det bedre, så skulle han have søgt jobbet som asyldirektør,« siger Kurt Habekost.
Flere af de ledere og chefer, der bliver kritiseret i Ramsdals rapport, er stadig ansat. Radio24syv har spurgt Kurt Habekost, om der skal afskediges flere medarbejde:
»Jeg skal nu lære menneskene at kende på asylområdet, men foreløbigt har jeg det fint med, at vi har de ledere, som vi har i vore asylsystem,« siger Kurt Habekost til Radio24syv.
