KØB PLUS!

Helt nye tal: Så mange danskere er smuttet fra landet

172.000 danskere har valgt at rykke teltpælene op og bosætte sig i udlandet. Det viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik.

Det er første gang, at Danmarks Statistik har opgjort, hvor mange danskere, der har valgt at flytte til udlandet for at bo i årene 1990 til 2012. De 172.000 danskere svarer til 3,4 procent af den danske befolkning.

Tallene viser en stigende tendens. Siden 1990 er antallet af udlandsdanskere steget fra omkring 154.000 til 172.000 personer i 2012 - svarende til en stigning på 12 procent.

Den helt store »flugt« fra Danmark skete i årene 1990-1999, hvor halvdelen af udlandsdanskerne udvandrede. En fjerdedel er udvandret inden for de seneste fem år, mens den sidste fjerdedel er udvandret mellem 1999 og 2006.

Statistikken fortæller også, at det især er danskere i midten af 40erne og sidst i 60erne, der har valgt at emigrere fra Danmark.

- Det er første gang, vi laver denne opgørelse. Vi er ofte blevet spurgt om, hvor mange danskere, der har valgt at bosætte sig i udlandet, og det her er vores bedste bud, siger specialkonsulent Thomas Klintefelt fra Danmarks Statistik og understreger, at der er tale om et skøn.

- Årsagerne til udvandringen kan vi ikke sige så meget om. Det er jo individuelt fra person til person, siger Thomas Klintefelt.

Læs også: