Den nye gymnasiereform er meget andet end adgangskrav og et nyt HF. Her kan du få et overblik over nogle af de elementer, du måske ikke har hørt om.
En ny gymnasiereform faldt endeligt på plads fredag aften, og du har sikkert allerede hørt om både adgangskrav, færre studieretninger, mere matematik på B-niveau og et nyt HF.
Men du har måske ikke hørt om, hvad den længe ventede reform ellers indeholder.
Især adgangskravet har været rigeligt omtalt i de 52 dage, undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) har forhandlet om reformen med et bredt udsnit af Folketingets partier. Men landets kommende gymnasieelever skal forholde sig til meget andet end et nyt og skærpet karakterkrav.
Berlingske har her samlet et overblik over 10 ting, du måske ikke vidste om den nye gymnasiereform:
1. Eksamen i idræt på C-niveau
Idræt på C-niveau er obligatorisk i gymnasiet, men man har indtil nu kun kunnet komme til eksamen og vise sin kunnen i fodbold, håndbold eller volleyball, med mindre man havde faget på B-niveau.
Fremover bliver idræt C et fag, der kan udtrækkes til eksamen.
2. Skriftlige afleveringer i historie
Indtil nu har historie udelukkende været et mundtligt fag. Men fremover indføres der et krav om en såkaldt »skriftlig dimension« i faget på det almene gymnasium, STX.
Det betyder, at gymnasieeleverne nu skal til at lave afleveringer i historie, der træner dem i »informationssøgning, kildekritiske overvejelser og skriftlig formidling«, som det hedder i aftaleteksten.
3. Nu kan du lære kinesisk på gymnasiet
Kinesisk indføres som 2. fremmedsprog i gymnasiet helt på linje med spansk, tysk og fransk.
4. Eksamen i skriftlig dansk bliver obligatorisk
Hidtil har landets gymnasieelever kun skullet til eksamen i skriftlig dansk, hvis det blev udtrukket det år, de blev studenter. Fremover skal alle til eksamen i skriftlig dansk i 3.g.
5. Folkeskolens afgangsprøve bliver til en eksamen
Når landets 9.-10. klasser sætter sig ved det grønne bord i disse dage, bliver de den sidste årgang, der går til afgangsprøve og ikke til afgangseksamen.
Folkeskolens afgangsprøve ændrer nemlig navn til folkeskolens afgangseksamen. Det hænger blandt andet sammen med, at man fremover skal bestå prøven, hvis man søger en plads på gymnasiet eller på en anden ungdomsuddannelse.
6. Måske kan du få undervisning i tegnsprog
Gymnasiereformen kan måske betyde, at eleverne fremover kan vælge tegnsprog som valgfag.
I hvert fald igangsættes udviklingen af et »muligt nyt valgfag« i tegnsprog, står der i aftalen.
»Behovet for faget og mulighederne for rekruttering af såvel lærere som elever til faget kortlægges,
hvorefter denne kortlægning og udkast til forsøgslæreplan forelægges for forligskredsen,« lyder det videre.
Desuden kan også et nyt kunstnerisk fag, design og arkitektur, blive indført på STX.
7. Gymnasiets mest udskældte fag afskaffes
Faget Almen Studieforberedelse (AT) har bestemt ikke været populært, siden det blev indført med den seneste gymnasiereform i 2005, og elever, lærere, rektorer og politikere har længe ønsket det afgået ved døden.
Især Dansk Folkepartis gymnasieordfører, Marie Krarup, der selv er uddannet gymnasielærer, har erklæret krig mod AT:
»Der er ikke så mange, der ved det, men da jeg stillede op til Folketinget i 2010, var mit hovedmål at få det tværfaglige projektfag, AT, afskaffet. Jeg brugte det ikke i valgkampen, for hvem uden for den snævre gymnasieverden ved, hvad AT er? Så jeg talte mest om at stoppe den muslimske indvandring til Danmark – som jeg i parentes bemærket også går temmelig meget op i!« skrev hun for nylig på sin blog hos Berlingske.
Nu er det lykkedes: AT afskaffes med den nye gymnasiereform.
8. Mindst 10 x eksamen
Eleverne på STX, HHX og HTX skal forberede sig på at skulle forbi det grønne bord noget oftere i fremtiden.
Antallet af prøver øges, så eleverne fremover skal til mindst ti eksaminer, står der i aftalen.
9. Spansk bliver fortsættersprog
Indtil nu har gymnasieelever kun kunnet vælge spansk som begyndersprog i gymnasiet, men fremover kan de også vælge det som fortsættersprog.
»For at opretholde en sproglig mangfoldighed og fastholde ønsket om stærke sproglige kundskaber oprettes spansk som fortsættersprog, da spansk er under etablering som 2. fremmedsprog i folkeskolen,« lyder det i aftaleteksten.
Reformen betyder også, at eleverne i fremtiden kun kan vælge spansk som begyndersprog, hvis de har to andre sprogfag ved siden af – eksempelvis engelsk og tysk.
10. Færre 24 timers-eksaminer
Ifølge partierne bag gymnasiereformen findes der alt for mange 24 timers-eksaminer i gymnasiet i dag. En prøveform, hvor eleven trækker sit spørgsmål og først skal til eksamen et døgn efter – og har alle hjælpemidler til rådighed undervejs.
Derfor skal der være langt færre 24 timers-eksaminer i fremtidens gymnasium. Forligspartierne vil fremlægge forslag til, hvilke prøver der afskaffes, og hvilke der sættes i stedet for.
Striden om adgangskravet
Vi kommer dog ikke uden om, at adgangskravet har været det absolut største emne under forhandlingerne om reformen. Sidst der blev forhandlet gymnasiereform i Undervisningsministeriet var det da også netop spørgsmålet om karakterer, der i foråret 2015 fik daværende undervisningsminister Christine Antorini (S) til at måtte konstatere, at det ikke kunne lykkes at nå til en aftale inden et valg.
Denne gang er forligspartierne, Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, de Radikale, Liberal Alliance, SF og de Konservative, nået frem til en kompromismodel, som du kan læse meget mere om her eller på side 2-3 i aftalen, som kan hentes her.
