Instruktør og forfatter Hella Joof har skrevet en katekismus til konfirmander. Den er stødt på hård kritik fra litteraturhistorikere og teologer.
Din katekismus er bl.a. blevet kaldt utroværdig. Hvad er dit svar på kritikken?
Suk. De kunne have sagt dårligt formuleret eller kedelig, men utroværdig, jeg ved ikke, hvad det betyder? Det handler jo om tro, kan man så ikke tro på den? Hvis man læser Luthers katekismus som 14-årig, så tror jeg måske, man får lyst til at løbe langt fra væk fra kristendommen, fordi der er så meget skældud. Hvis man skal inviteres indenfor, er det jo dejligt at blive det med et kærligt budskab. Det har været mit motiv.
Er det derfor, Gud ikke er vred i din katekismus, og at mennesket ikke er syndigt?
Det er det, jeg selv tror på. Religion er fortalt i symboler, og sådan må vi opfatte det, ellers bliver vi gak gak-fundamentalister, det er vi forhåbentlig ikke. Det er det, vi kritiserer andre religioner for. Jeg tror ikke på syndsbegrebet i gængs forstand, at mennesket som udgangspunkt er syndigt. Synd er fejl. Hvis man fejler, så får man heldigvis en chance til, ellers kunne man jo lige så godt lægge sig til at dø.
Når jeg læser dit femte bud om ikke at slå ihjel, får du det til at omhandle mobning, og at man ikke må glædes over, at ens ’veninde har fået en stor røv’. Ikke særligt guddommeligt?
Det handler jo også om, at tro er noget praktisk, som man kan bruge i sit hverdagsliv. Det der med, at den kun er til fin brug i nogle bestemte og fine rum, gør, at man skubber især unge mennesker væk. Hvad nu, hvis lixtallet er for højt? Hvad nu, hvis man synes, at salmerne lyder mærkelige, omkvædene er måske gode nok, men det hele er med omvendt ordstilling? Hvad nu, hvis man ikke føler sig inkluderet, så vælger man det fra. Hvad nu, hvis der er nogle mennesker, som gerne vil være en del af kirken og tro, men føler sig ekskluderet, så tror jeg, det er godt, at man skriver i et sprog, de forstår. Jeg tror, at Gud er ligeglad med, at jeg har skrevet ’stor røv’.
Tror du på Gud?
Ja, jeg tror på Vorherre, det har jeg gjort, fra jeg var lille bitte.
På hvilken måde?
Jeg tror, der er en større kraft i mit liv, som jeg kan få hjælp fra. Som jeg er forbundet med.
Hvad siger Gud så til dig?
Han siger først og fremmest, at jeg skal tage det roligt. Jeg tror, Gud siger, at jeg er helt okay, som jeg er. Det er andre mennesker også. Vi er faktisk alle sammen fuldstændig vidunderlige og guddommelige. Jeg tror ikke på en straffende Gud. Jeg tror ikke på Helvede. Jeg tror, at Helvede er det, vi skaber her på jord, når man lever uden kærlighed, og når vi er ukærlige over for hinanden, når vi kriges og fastholder egen ret over for andre. Min tro gør, at jeg altid vil finde ud af, om jeg kan tilgive, hvis nogen har såret eller krænket mig. Og finde ud af, hvad jeg selv har af aktie i en konflikt, hvor jeg har fejlet, og så prøve at korrigere og vide, at der er tilgivelse for os alle sammen, når vi erkender, vi har gjort i nælderne. Jeg forsøger at se mine egne skyggesider og tilgive mig selv.
Hvad vil du gerne have, at konfirmanderne tager med fra din katekismus?
At kærligheden altid er det største. Og at den overvinder mørket.
Man kan vel sagtens have kærlighed i sit liv uden at tro på Gud?
Ja sagtens! For Gud er blot den uendelige ubetingede kærlighed, som er en kraft, man kan hægte sig på. Den kærlighed kan være svær at frembringe selv nogle gange, fordi man er en selvoptaget nar eller får gjort noget forkert. Folk må helt selv bestemme, hvad de tror på, men hvis man ønsker det, så er han der. Den fineste tro i mit hjerte og i min bevidsthed er kærlighed. Hvordan kan noget være finere end kærlighed? Men det er jo bare, hvad jeg synes, Og det er heldigvis varedeklareret. Det hedder Hellas Katekismus. Der står til debat og samtale. Der står ikke, dette er Guds ord, givet ved Hella Joof, og det er med lås på. Det kunne jeg aldrig drømme om.
