Der er fundet et tredje dødsoffer i Kattegat mellem Røsnæs og Samsø efter fredagens helikopterstyrt. Det skriver Søværnets Operative Kommando i en pressemeddelelse.

Politiet arbejder stadig på at få identificeret ofrene, der styrtede ned i vandet på vej fra Roskilde til Samsø.

Fredag aften arbejder Søværnet 2-3 kilometer ude i vandet med dykkere fra frømandskorpset. Indtil videre har de hevet to sæder, tanken og haleroret fra helikopteren op af vandet.

Vejret er begyndt at blive mere uklart først på aftenen fredag, hvor det er blevet mere diset. Det besværliggør eftersøgningen.

Tidligere fredag styrtede helikopteren og de fire passagerer ned på vej fra Roskilde til Samsø. Umiddelbart efter styrtet bjærgede redderne to ofre. Efter at have fundet det tredje offerleder Søværnets Operative Kommando efter den fjerde person, der var om bord på helikopteren.