Lokalsamfundet er i chok efter det mystiske drab og selvmord i Slangerup.
Den lille by Slangerup i Nordsjælland søger på tredjedagen stadig svar på det mysterium, der omgærder det drama, som vækkede byen søndag morgen. Den 46-årige familiefar Peter Schytt Hollesen døde efter adskillige knivstik, tilføjet af den 33-årige gerningsmand, Kasper, som efterfølgende tog sit eget liv.
For hvorfor valgte Kasper at trække kniven mod sin chef gennem tre år? Hvad var motivet?
Nordsjællands Politi bekræftede i går, at den 46-årige far til to og indehaver af Dækcentralen i Slangerup blev dræbt af en af sine ansatte. I tiden op til drabet havde gerningsmanden ifølge politiet været ’psykisk uligevægtig’. Men det var ikke en forklaring, som hverken venner, kolleger eller kunder kunne nikke genkendende til, da BT mødte dem ved gerningsstedet i går.
»Jeg havde været forbi Dækcentralen i løbet af ugen, og der var intet skænderi at spore. Stemningen var stille og rolig som altid. Så det må have slået klik for ham. Men hvorfor, ved jeg ikke,« sagde en lokal, der ofte var forbi Dækcentralen.
’Et kæmpe chok’
Den vellidte mekanikers sidste minutter satte sit præg på hele industrikvarteret i den vestlige udkant af Slangerup kort efter klokken 09 søndag morgen.
Stærkt blødende havde Peter Schytt Hollesen slæbt sig de omkring 400 meter fra Raasigvangen, hvor hans værksted ligger, hen til nogle beboere på Håndværkervangen for at søge hjælp.
Her faldt han om og blev konstateret død, da lægeambulancen forsøgte at yde førstehjælp. Efterfølgende fandt politiet Kasper på Dækcentralen, hvor han havde taget sit eget liv.
Hvad der er gået forud for drabet, er stadig et stort mysterium. Heller ikke Theis Linnebæk, der arbejder i nabo-virksomheden, anede uråd.
»Jeg var der få dage før. Stemningen var stille og rolig. Pludselig var der så politi over det hele, og man havde ingen idé om, hvad der var sket. Det er et kæmpe chok,« siger han.
Havde en hård opvækst
Et stort chok var det også for en af den 33-årige Kaspers nære venner, der ikke ønsker sit navn i avisen.
De to lærte hinanden at kende som unge, da de begge boede i Københavns hårde Nordvest-kvarter, og intet i Kaspers opførsel kunne forberede hans ven på, hvad der skete søndag morgen i Dækcentralen.
»Kasper var altid smilende og glad. Det er også derfor, at det kommer som et chok for mig, at det er sket. Det er dybt tragisk,« siger vennen og fortsætter:
»Der må være sket noget. Jeg har en kammerat, der mødte Kasper for nogle måneder siden, og da virkede han lige så glad og smilende som altid. Som om det kørte for ham.«
Han mødte første gang Kasper, da han som ni-årig flyttede ud i Nordvest-kvarteret.
»Der mødte jeg Kasper nede på legepladsen. Vi kom op at skændes over et eller andet latterligt, og så fik jeg et ben i maven og et knæ i hovedet. Så var man ellers kommet til Nordvest,« fortæller vennen.
Slåskampe blev startskuddet til et tæt venskab mellem de to, og de fandt ud af, at de havde flere ting til fælles. Blandt andet at de begge havde haften hård opvækst. Derfor tog de sig af hinanden.
»Han var familie. Vi var nogle stykker, der udviklede et familiært bånd mellem os. Når vi ikke havde vores forældre eller andre, der passede på os, så passede vi på hinanden,« siger vennen.
Fandt sig ikke i noget
Sammen lavede de drengestreger. Kørte lidt knallert-ræs, kom lidt i slåskampe på det lokale diskotek. Men der var aldrig noget i Kaspers opførsel, der kunne indikere, at han var ’psykisk uligevægtig’.
»Det var ikke noget, jeg lagde mærke til. Aldrig. Jeg vil hellere kalde ham for en, der ikke fandt sig i noget. Ellers fik man én på låget. Sådan var det i et socialt belastet miljø, som Nordvest var dengang,« forklarer vennen.
Da de to mistede en af deres fælles, nære venner, fik de begge tatoveret vennens kælenavn hen over deres bryst.
»Det siger lidt om, hvem han var som person. Han var et dejligt menneske,« fortæller vennen og beskriver Kasper som flink og omsorgsfuld.
Og som meget vild med fodbold. Især FCK.
»Han var den bedste fodboldspiller, jeg nogensinde har spillet sammen med.
Vi vandt også danmarksmesterskaberne sammen i indendørs fodbold i 1999,« siger vennen, der dog mistede kontakten til Kasper for omkring tre år siden, da vennen flyttede til Jylland, mens Kasper blev boende.
’En god kammerat’
Siden så de nogle gange tilfældigt hinanden på stadion, når FCK spillede.
»Men selvom vi ikke havde meget kontakt med hinanden til sidst, er jeg sikker på, at han ville være der for mig med det samme, hvis jeg ringede til ham,« siger vennen og slutter:
»Han var sgu en god kammerat, en af de bedste.«
Det står derfor stadig uklart, hvad der drev 33-årige Kasper til at tage livet af sin chef og sig selv. Nordsjællands Politi har ikke yderligere kommentarer eller oplysninger i sagen.
I dag obduceres 33-årige Kasper.
Lokale tog afsked
Familie, venner, naboer og kunder mødte i går op foran Dækcentralen, som den dræbte Peter Schytt Hollesen var indehaver af. De fleste rystede på hovedet, mens de stillede blomster og tændte et lys foran den 46-åriges arbejdsplads.
’Peter, du var et varmt, glad og positivt menneske. Livet kan være uretfærdigt,’ står der på et af de mange afskedsbreve, der ligger på jorden blandt blomsterne.
Det var forbavselse og chok, som alle var ramt af, da BT besøgte industrikvarteret i det vestlige Slangerup. Alle talte varmt om den dræbte Peter Schytt Hollesen, men ingen kunne forestille sig årsagen til det drama, der udspillede sig i søndags.
Selvom de fleste godt vidste, at Peter ansatte dem, som ingen andre ville ansætte, var der ifølge dem intet, der tydede på, at der nogensinde skulle være en konflikt mellem indehaveren og nogen af de ansatte.
Spøjse typer
»Jeg har godt bemærket, at det var nogle spøjse typer, nogle af dem. Han hjalp mennesker, der havde det svært. Men at det her skulle ske, det er tragisk. Man kan kun gisne om motivet,« fortalte en af Dækcentralens faste kunder.
Det var ikke kun venner og familie, der mødte op, mens BT stod ved mindepladsen foran Dækcentralen. Peter Schytt Hollesen havde sat et stort aftryk hos mange af sine kunder, som derfor også følte en trang til at møde op.
»Der var altid god behandling. Han stod på tæerne for én. Det er så tragisk, det her,« sagde en anden af de fremmødte, der med stift blik stirrede på den lukkede Dækcentralen, hvor en blodig tragedie udspillede sig for få dage siden.
