Trykkefrihedsselskabet holder retorikken

Hedegaard: Manden må være psykopat

Lars Hedegaards frifindelse afgøres i landsretten

Lars Hedegaard deltager ivrigt i debatten, hvor han ytrer sig mod islamister og deres indflydelse, Arkivfoto. (Foto: Henning Bagger) Se stort billede

Nordens største massemorder læner sig op ad tre danskere i sit 1516 sider lange manifest - Natos generalsekretær Anders Fogh Rasmussen, Dansk Folkrepartis Morten Messerschmidt og formand for Trykkefrihedsselskabet Lars Hedegaard.

Han begrunder blandt andet sit angreb på Utøyas unge socialdemokrater med, at de er fortalere for et multikulturelt samfund. Og flere gange giver han i den forbindelse udtryk for stor enighed med Lars Hedegaard, men det vil Hedegaard selv godt frabede sig:

- Det giver ikke mening overhovedet. Jeg må indrømme, at jeg ikke forstår, hvad den forbryder har været ude på. Jeg fatter ikke, hvad manden har ønsket at opnå. Manden må være psykopat. Galning.

Lars Hedegaard har studeret billederne af Breivik, men han er sikker på, at han aldrig har set manden før. Selv hørte han om angrebene i Oslo fredag, men han er på ferie i Nordjylland og har ikke selv læst Breiviks manifest.

- Da nyheden om massakren kom, var min reaktion dyb afsky og rædsel over, at sådan noget kunne ske. Og først troede jeg det samme som 95 procent af alle andre - at det var islamister, der stod bag.

Men Breivik er en blond nordmand, erklæret kristen og en del af den yderste højrefløj. Han har i årevis planlagt sit terrorangreb, og han gik angiveligt efter de unge socialdemokrater for at skade politiske strømninger, der giver plads til muslimer i Norge.

- Men hvis hans mening var at bekæmpe det multikulturelle samfund og islam - så har han jo opnået lige præcis det modsatte, siger Lars Hedegaard. 
Han har ingen intentioner om at ændre sin retorik på grund af det skete. Verden er multikulturel, spørgsmålet er, om vi skal have det indført her. Man han står ikke ved den måde, Breivik bruger ham:

- Der har aldrig været tale om vold i min retorik. Jeg har som historiker fulgt islams historie, og den ændrer sig ikke af, at der sidder en psykopatisk massemorder og læser med. Jeg er jo ikke herre over, hvem der citerer mig, siger Lars Hedegaard.

Måske har Breivik ligesindede, der også bliver inspireret af dig. Vil du sige noget til dem?

- Hvis nogen mener, at noget jeg har sagt eller skrevet skal bruges til vold eller grusomheder, så vil jeg bede dem om at læse det en gang til.

Vil du sige noget til Breivik?

- Det vil jeg fandme ikke. Han får ingen hilsen af mig. Men jeg vil gerne sende en hilsen til de efterladte. Jeg deler deres smerte over den grusomhed, der er sket.

Også Morten Messerschmidt (DF) og Natos generalsekretær Anders Fogh Rasmussen fremhæves af Brevik som mænd med rette meninger - men ingen af de to ønsker at kommentere påstandene direkte.

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: