Forsvarsadvokaten for den mand, der angiveligt forsøgte at slå Lars Hedegaard ihjel i 2013, fortæller åbent, at PET ville hverve hans klient som agent. Han prøver at forsvare mordforsøget, mener Hedegaard selv.
Politiets Efterretningstjeneste (PET) havde tæt kontakt med den mand, der angiveligt forsøgte at skyde islamkritiker og forfatter Lars Hedegaard, flere år før skuddramaet. PET forsøgte nemlig at hverve den formodede attentatmand BH, sagde hans forsvarsadvokat, Thorkild Høyer, torsdag ifølge Berlingske.
Det er kun »glimrende«, at PET vil infiltrere miljøer, mener Lars Hedegaard. Til gengæld er han ikke tilfreds med, at Thorkild Høyer bringer det op nu.
»Jeg fortolker Thorkild Høyers udsagn om PETs mislykkede hvervningsforsøg som et forsøg på at forklare eller forsvare mordforsøget på mig. Jeg vil gerne høre, om Thorkild Høyer ser PET som medansvarlig for mordforsøget på mig, for sådan kan meldingen sagtens tolkes. Det hører jeg gerne Høyers forklaring på,« siger han.
Thorkild Høyer afviser klart, at hans bekræftelse af oplysningerne om hvervningsforsøget skal forstås som et forsvar eller en forklaring.
»Forudsætningen for Lars Hedegaards udsagn er jo, at min klient er skyldig i det mordforsøg, som Lars Hedegaard har været udsat for. Men det er ikke min opfattelse. Disse oplysninger har været fremme længe, og jeg har også bekræftet dem tidligere. Der er ikke noget, der kan undskylde et drabsforsøg,« siger han.
Oplysningerne om PETs angivelige hvervningsforsøg er rigtignok hørt før. Dagbladet Politiken beskrev blandt andet i maj sidste år, at en af BHs mangeårige venner fortalte, at PET flere gange havde sat BH stævne med målet at gøre ham til agent. Vennen fortalte, at han havde lyttet til optagelser af kommunikationen mellem PET og BH optaget af BH. Årsagen til, at PET var interesseret i BH allerede tilbage omkring 2011, skulle angiveligt være, at BH havde kontakt til flere personer, der har tilknytning til kendte danske terrorsager.
Magnus Ranstorp, forskningschef ved Forsvarshögskolen i Sverige, siger, at det kan have haft utilsigtede konsekvenser, hvis det er rigtigt, at BH har sagt nej til at være agent.
»Det er en delikat proces at hverve agenter. I og med at de angiveligt har haft kontakt, ved han, at PET har øjnene på ham. Og det kan jo indebære, at han kan være blevet mere sikkerhedsbevidst og mistænksom,« siger han.
Men det er en kerneopgave for enhver efterretningstjeneste at hverve informanter i radikale miljøer. Det siger Tore Bjørgo, professor ved Politihøgskolen i Oslo og terrorekspert:
»Igennem årene har det sparet mange menneskeliv. Det er nødvendigt at følge disse miljøer tæt, og informanter er centrale i arbejdet. Det er nødvendigt, men også et felt fuldt af etiske og juridiske dilemmaer.«
Tore Bjørgo påpeger, at det er risikabelt at hverve informanter, og efterretningstjenesterne balancerer på en knivsæg.
»Informanter er per definition højrisikopersoner, som man aldrig har fuld kontrol over. De kan give falsk information, blive for aktivistiske eller begå kriminalitet under beskyttelse af efterretningstjenesten. Der er en lang række eksempler på det i både Norge, Danmark og i det øvrige Europa,« siger Tore Bjørgo.
Lars Hedegaard havde andet end PETs arbejdsmetoder at tænke på torsdag. Om formiddagen kom det nemlig frem, at Københavns Politi nu har sigtet ham for at bryde det forbud, der gælder mod at nævne BHs fulde navn. Hedegaard forsvarer sig med, at han har skrevet navnet på et medie, der er indregistreret i Sverige. Dermed brød han ikke navneforbuddet i Danmark, lyder argumentet. Med en god portion sarkasme siger han om sigtelsen:
»Jeg troede, at Københavns politi havde meget at se til. Blandt andet med sagen om attentaterne på Krudttønden og ved synagogen og attentatet mod mig. Det glæder mig, at de har kapacitet til også at håndtere en sigtelse mod mig,« siger han og tilføjer:
»Jeg tager sigtelsen helt roligt.«
Det er fortsat uvist, hvor BH selv befinder sig, efter han tilsyneladende blev løsladt fra et fængsel i den tyrkiske storby Istanbul i sommeren 2014. Der er vedvarende spekulationer om, at BH kan være blevet udleveret til Islamisk Stat i Syrien som en del af en fangeudveksling.
Det har skabt alvorlige diplomatiske kurrer på tråden, at de tyrkiske myndigheder til stadighed ignorerer danske myndigheders krav om en redegørelse om sagen.
PET har ingen kommentarer til sagen.
