Mandag tog debatten om Kongehusets apanage en ny drejning. Det kom det frem, at det med alt sandsynlighed kun bliver den direkte tronfølger, som vil få tildelt årpenge. Det efterlader syv prinser og prinsesser, som skal ud og have et regulært arbejde. Men hvad skal de lave i fremtiden?
Af dronning Margrethe og prins Henriks otte børnebørn er det kun prins Christian, som har den direkte vej til tronen kridtet op med apanage til følge. Hans tre søskende, tre fætre og ene kusine – prinsesse Isabella, prins Vincent, prinsesse Josephine, prins Nikolai, prins Felix, prins Henrik og prinsesse Athena – skal ud at tjene deres penge selv.
Men det er ifølge ekspert i Kongehuset Lars Hovbakke Sørensen op til de unge selv at vælge, hvad de gerne vil arbejde med i fremtiden.
»De skal ud at tage sig en uddannelse og skaffe sig et arbejde. Forme deres liv på en anden måde, end hvis de var sikret af staten. Det er et klart signal til de unge i den nye generation i Kongehuset om, at de skal klare sig selv,« siger Lars Hovbakke Sørensen.
Bedre muligheder i udlandet
Headhunter hos Lederservice Aarhus og direktør i KarriereKvinder.dk Aase Hoeck mener helt klart, at de kongelige børn har bedre chancer i udlandet. Men de vil begå sig i alt fra store internationale virksomheder, offentlige erhvervsvirksomheder, i spidsen for hjælpeorganisationer og forsvaret.
»Jeg ville se en fordel i, at de har haft muligheder for at møde personer af både høj politisk og social rang fra udlandet. De er velopdragne og har fra barnsben udviklet en evne til at debattere og konversere med mennesker af enhver rang på flere sprog. Det er et medfødt talent at have. Men man skal kigge på hvert enkelt barn og se, hvad der er deres talent, hobbyer og interesser – sproglige, matematikere osv,« siger Aase Hoeck.
Artiklen fortsætter under billedet
Ifølge headhunteren vil den kongelige børneflok bringe en speciel viden med sig.
Hun forklarer, at de kongelige børn har den fordel, at de har fået noget viden foræret qua deres forældre, som man ikke kan læse sig til. De er vokset op i et hjem, hvor de har fået indblik i en masse områder og problematikker, som gennem deres opvækst er blevet løftet af deres forældres niveau.
De har alle muligheder for at få en uddannelse, og så har de ifølge headhunteren også den gave, at de har forældre af forskellig nationalitet (kronprinsesse Mary er født i Australien, prinsesse Marie er født i Frankrig, grevinde Alexandra er født i Hongkong, red.), som de skal benytte sig af.
Der er dog også et øget mediefokus, som Aase Hoeck ikke mener er let at forholde sig til.
»Jeg tror, at det ville være dejligt at forsvinde ud i anonymiteten, uden at pressens øjne er på dig hele tiden. Så der er bestemt også nogle ulemper forbundet med det. Derfor peger jeg også på det internationale islæt,« siger hun.
Prinserne og prinsesserne har ifølge Aase Hoeck nogle muligheder, vi andre ikke har haft, og i visse stillinger vil de være bedre til at åbne nogle døre, end andre er.
Men den øgede opmærksomhed skaber netop også et pres på de virksomheder, som vælger at ansatte dem.
Her er fordelen, at de er mange i børneflokken. Og hvis et firma vælger at ansætte de kongelige børn, så har man taget højde for den ekstra opmærksomhed, og hvorvidt det er hensigtsmæssigt, vurderer Aase Hoeck.
Artiklen fortsætter under billedet
»Jeg ser ikke de røde advarselslamper. Fordi når du har en uddannelse og bliver ansat i et job, så er du ikke mere end de andre, så er du en af dem. Det skal de også lære – de skal indordne sig i en virksomhed.«
Blåt blod forpligter
Ifølge livsstils- og kommunikationsekspert Henrik Byager vil erhvervslivet se frem til en ansøgning fra en af de syv prinser og prinsesser, så længe Kongehuset er vellidt og respekteret.
Men der er både for- og bagsider forbundet med at ansætte en fra den kongelige familie.
»Jeg gætter på, at de får en god uddannelse, og derfor får man ikke blot nogle mennesker med blåt blod, men også en blå bog, som er ret formidabel, da de frit kan vælge mellem de store universiteter som Harvard, Princeton og Oxford. Men man skal ikke være misundelig, fordi der ligger en opmærksomhed på dem, som ingen af os andre kender til,« siger han.
Da det kun er prins Christian, der formentlig vil modtage årpenge, er der nemlig lagt op til, at de andre royale unge skal have en civilkarriere, som de kan supplere med kongelige pligter og glæder.
Artiklen fortsætter under billedet
Det kan ifølge Henrik Byager være alt fra en mellemlederstilling i det stærke erhvervsliv hos Mærsk, Danfoss, Lego og Grundfos til en karriere i design eller arkitektur. Men også forsvaret er et oplagt sted at gøre karriere, da der er en beskyttelse og nogle hierarkier, som gør det muligt at passe sig selv.
»Presset kan være, at de næsten er tvunget til at kaste sig ud i noget som har et vist niveau. Hvis en af prinsesserne vil være sygeplejerske, vil det være vanskeligt at have hende løbende rundt på Roskilde Sygehus, for hvad vil det ikke kræve af sikkerhed.«