Tre billetter til Star Wars VII i CinemaxX’ største sal og dankort-saldoen dykker straks med 530 kroner – 175 kroner pr. billet og fem kroner for at få lov at købe dem.
Det er umiddelbart mange penge for et par timers underholdning, men så bliver filmen også vist i IMAX – noget af det mest udviklede 3D-teknologi i dag. I det hele taget er der kommet stadigt flere forskellige valgmuligheder i biograferne – og det kan ses på priserne.
»IMAX er jo noget andet end standard 3D, hvor en billet koster 125 kroner. Det svarer lidt til at sammenligne Mercedes Turbo Cabriolet med Mercedes Standard-serie,« siger Kim Brochdorf, direktør i CinemaxX Danmark. Han har beregnet, at billetpriserne i CinemaxX er steget med 2,2 procent årligt de seneste to et halvt år, hvilket ret nøje afspejler stigningerne i omkostninger.
Alligevel er der mange danskere, der oplever, at biografbilletter er blevet meget dyre, og undersøgelser viser da også, at set over godt 20 år er priserne steget næsten dobbelt så meget som den generelle prisudvikling. Men den sammenligning holder ikke, mener formanden for Danske Biografer, Kim Pedersen. Han fremhæver, at biograferne i de år har investeret massivt i ny teknik, store lærreder og nye, moderne sæder.
Også Kim Brochdorf mener, at der er en vis nostalgi omkring billetpriser.
»De fleste forbrugere har det med biografpriser som med sodavandsis – det har lagret sig i hovedet, at en champagnebrus skal koste 3,75. Så når du spørger folk, om det er dyrt at gå i biografen, så synes de umiddelbart ja, det er det. Men hvis man sammenligner med, hvad man giver for en clubsandwich og en danskvand på en café, så synes jeg, at man får noget mere for pengene ved et biografbesøg. Og som familieunderholdning mener jeg jo, at biografen er et billigere alternativ end en tur i Tivoli eller teatret,« siger CinemaxX’ direktør.
Andet end filmen trækker
I bogen »Hvad koster kulturen« viser professor emeritus Christian Hjort-Andersen biografbilletternes stigende priskurve igennem mange år. Han mener, at det er meget andet end filmen, der trækker folk hjemmefra nu til dags, hvor en familie let slipper 500 kroner for en biograftur med popcorn og cola.
»Der er jo et vist nyhedselement i de biografaktuelle film, men hvor det engang var inferiørt at se en film på TV, så får man jo i dag med en 55 tommer skærm en fin filmoplevelse. Så der skal noget andet til, og mange går nok i biografen, fordi de vil opleve noget andet end ved at sidde derhjemme,« siger Christian Hjort-Andersen.
Netpirater presser filmpenge
Danske Biografers formand mener, at hjemmebiografen er med til at presse biografbilletterne på flere måder.
»Problemet er, at publikum har et forvansket indtryk af, hvad en film koster. Når vi via digitale tjenester kan få adgang til tusindvis af film for 89 kroner om måneden, så betaler vi jo ikke reelt for det, vi ser. Årsagen til de lave priser på internettet er, at man her skal konkurrere med pirater, der leverer tingene gratis. Og gratis er svært at konkurrere med. Men i biograferne er der af gode grunde intet pirateri, og vi er nødt til at tage en billetpris, der afspejler en films produktionsomkostninger, for biograferne beholder jo ikke alle pengene selv. På store succeser som Star Wars, afleverer vi 60 procent til filmens producent,« siger Kim Pedersen.
»Hvis biograferne var tvunget til at konkurrere med gratis tjenester, så blev der ikke lavet film mere,« mener Kim Pedersen. Ifølge hans egen statistik stod billetpriserne helt i stampe i skyggen af finanskrisen fra 2008 til 2013. Siden er de i gennemsnit steget med ca. fem procent på knap tre år.
Trods TV-streaming og prisbrok er de danske biografer faktisk ved at gå ud af et jubelår. Det samlede billetsalg er tæt på at slå rekordåret 2009, hvor der blev solgt 14,1 millioner billetter – det højeste antal siden 1982. Og økonomisk har man allerede i november slået rekorden fra 2013 på 224,4 millioner kroner i omsætning.
»Meget tyder på, at det bliver det bedste år i 32 år. Især fordi producenterne har lagt sig i selen for at lave film, der imødekommer publikums ønsker: fortsættelser, biografiske og historiske film. Den originale film har til gengæld fået sværere kår,« siger Kim Pedersen.
