Mens der ikke er råd til overenskomst for de ansatte handicaphjælpere, har direktøren for det private firma Bruger-Hjælper Formidlingen hævet 22.691.000 skattekroner i årsløn i 2010, viser aktindsigt, som Radio24syv har fået. En strategisk placering af overskuddet, lyder forklaringen.
- Vi forbedrer serviceniveauet hos dele af befolkningen, som i større eller mindre omfang er afhængige af andre, står der i årsrapporten for 2010 for firmaet Bruger-Hjælper Formidlingen, som med kontor i København og Aarhus i løbet af få år er vokset til at være markedets største private udbyder af hjælp til handicappede.
SKAL DER STILLES STØRRE KRAV OM GENNEMSIGTIGHED OG OVERENSKOMST TIL VIKARBUREAUER? DELTAG I DEBATTEN HERUNDER.
Firmaet har ifølge årsrapporten knap 900 helårsmedarbejdere ansat i 2010 og har »indgået mange aftaler med stat, regioner og kommuner« om alle former for hjælp til handicappede medborgere, bl.a. ledsageordninger, vikardækning eller støtte til handicappede studerende. Med andre ord kommer firmaets indtægter fra de offentlige kasser.
- Samfundsansvar er en meget vigtig del af vores forretningskoncept, fortsætter firmaet i årsrapporten for 2010, der også betoner nødvendigheden af at »bevare vores høje serviceniveau« samtidig med, at firmaet må »tilpasse vores priser til samfundet omkring os«.
Som sædvanligt har firmaets revisor givet årsregnskabet en påtegning, men den er ikke uden forbehold:
- Vederlag til direktion og bestyrelse samt nettoomsætningen fremgår ikke af årsrapporten, hvilket er i strid med årsregnskabsloven, påpeger revisionsfirmaet Deloitte.
Revisionsfirmaet har taget lignende forbehold i 2008 og 2009, og heller ikke i årsrapporten for 2011 har firmaet oplyst direktionens vederlag af hensyn til konkurrenceforhold. Det er ellers et betydeligt beløb, der er tale om, viser en aktindsigt fra Erhvervsstyrelsen.
Kun de færreste danske direktører kan hæve et årligt vederlag på over 20 millioner kroner. Ifølge en oversigt fra BT fra 2011 er det kun direktører i vægtklasse med Mærsks Nils Smedegaard Andersen eller Carlsbergs Jørgen Buhl Rasmussen, der får så mange penge.
BNB
Skal der stilles større krav om gennemsigtighed og overenskomst til vikarbureauer?
Deltag i debatten herunder.




Og hva' så
Skrevet af Brian, Onsdag den 5. september 2012, 10:38
Det er jo ikke lige frem frivilige overenskomster der har præget denne sommer tvært imod er det et diktatur fra 3F der har haft mediernes opmærksomhed, så støt den frie verden og BOYKOT 3F OG DERES MEDLEMMER så vi undgår et mafiatligende arbejdsmarked!
Udliciteringer har fanden skabt
Skrevet af A. Jensen , Onsdag den 5. september 2012, 09:02
Hvis staten tror at de sparer en masse penge på at udlicitere opgaver til private så er de godt naive. Der sidder folk rundt omkring og scorer kassen på bekostning af gamle,syge og handicappede. Disse opgaver skal være på offentlige hænder ,da jeg mener at det offentlige er og bliver de bedste til det. Vi ser ofte hvordan der i stort omfang bliver snydt og bedraget med midlerne. De enkelte arbejdspladser kan sagtens selv administrere at have deres egne vikar-ordninger, der er slet ikke behov for vikarbureuer, det er et behov der er blevet skabt for ca 15 år siden, det har også været med til at gøre det offentlige dyrere
løn
Skrevet af eva just, Mandag den 3. september 2012, 17:18
som jeg har skrevet før, det er ikke penge Danmark mangler, men personer der ligger en æressag i at forvandle dem til borgernes bedste, og ikke til det ene byggeri efter det andet, som vi sagtens kan undvære, men man vil kun det man selv vil og man skal nok sørge for at ingen borger kan få aktindsigt i andet end hvad der passer dem.
Men danskerne er så underkuet nu at de har kun et svar - jamen det er der jo ikke noget at gøre ved -- og så bøjer de hovedet, og accepterer at de skal arbejde længere for mindre løn, mens toppen kan få større og større løn og underholdning.
grådighed
Skrevet af Katrine Graves Petersen, Mandag den 3. september 2012, 17:05
Kommunerne har for meget magt, og det bliver udnyttet, FØJ.
grådighed
Skrevet af Katrine Graves Petersen, Mandag den 3. september 2012, 17:05
Kommunerne har for meget magt, og det bliver udnyttet, FØJ.
Svinepelse....
Skrevet af Martin, Mandag den 3. september 2012, 16:45
.....findes i mange udgaver.
Men det er i grunden utroligt så nemt det er at "snøre" det offentlige.
Jeg bliver da nødt til at finde på en fed fidus også.
IGEN EN "MALKEMASKINE".
Skrevet af Bo Rasmussen, smed., Mandag den 3. september 2012, 14:20
Hver gang det offentlige sender opgaverne i byen, lukkes øjne og ører - og der betales bare uden at der stille spørgsmål til regningerne.....................
NÅ! men man kan jo altid bare hæve skatterne.
snedighed
Skrevet af axel, Mandag den 3. september 2012, 13:24
I dagens danmark gælder det om at rage til sig og helst lave så lidt som muligt, hvad er det for en bestyrelse der går med til sådan en løn, der er ingen der er det værd. Tag folkene på Christiansborg der er flere familiemedlemmer, der er ikke en eneste der har været på en
arbejdsplads og været blandt almindelige mennesker eller kommer fra gaden, de aner ikke hvAD DER SKER I BEFOLKNINGEN, HELE DERES
VIRKE DREJER SIG OM AT VÆRE SÅ SNEDIG SOM MULIGT.TJENE
GODT OG GIVE ARVEN VIDERE TIL DERES AFKOM, DET MULTINATIONALE SAMFUND DE GERNE VIL HAVE, MÆRKER DE IKKE TIL, DE BOR IKKE SELV I SYDHAVNEN ELLER I VOLDSMOSE,NÆ DE HYGGELIGT OG STILLE OG ROLIGT I DE BEDRE KVARTERER, DE HAR REGNET DEN UD OG KØBT VILLA OG HUS DE RIGTIGE STEDER, HVOR DER IKKE ER PROBLEMER, SNEDIGT IKKE OG DERES AFKOM KØRER FORRETNINGEN VIDERE.bÅDE SF SOCIALDEMOKRATER RADIKALE OG ENHEDSLISTEN SKULLE TVINGES TIL AT HAVE INDVANDRERE OG FLYGTNINGE BOENDE I DERES STORE HUSE, MÆRKE DET PÅ DERES KROP HVOR DEJLIGT DET ER.
grådighed
Skrevet af a b nielsen, Mandag den 3. september 2012, 13:18
føj for fanden hvor grådig at være det gælder også direktionen
Måtte selv betale for mine hjælpere, da BHF ikke sendte nogle.
Skrevet af Regitze Müller, Mandag den 3. september 2012, 12:44
Jeg har også haft BHF i 5 måneder. Jeg er 24 og respiratorbruger. Min mor måtte lave anoncer, holde ansættelsesssamtaler, lave vagtplaner og bestille varer og holde holdmøder. Jeg gjorder flere gange BHF opmærksom på at der manglede hjælpere på holdet, men der skete intet. Kom der ingen hjælper skulle jeg bare indlægges på sygehusets intensivafd. Desværre var der ingen hjæp at hente fra region sjælland/Jane Brothagen. Det var helt i orden syntes hun. Hun havde jo også valgt BHF.
For at slippe for BHF og region sjælland er jeg nu flyttet til Odense.
Måske arbejdstilsynet skal se på hjælpernes forhold. Ingen pauser i en 14 timers vagt, ingen overarbejdstidsbetaling og en dårlig løn og intet opsigelsesvarsel.
Hvor lang tid kan de blive ved?
Skrevet af Allen Appanna, Mandag den 3. september 2012, 12:16
Som en der kender Bruger Hjælper alt for godt igennem næsten 4 år, var jeg enormt lettet, da jeg tidligere på året fik lov til at skifte bureau. jeg er i en respirator ordning og totalt afhængig af hjælpere 24/7.Det er bestemt et område der bør fokuseres på...hjælpere får en ussel løn, og dårlige vilkår at arbejde under, og det er dem hele organisationen er bygget op omkring. Uden hjælpere stab, eksisterede Bruger Hjælper ikke, så det er usmageligt at toppen tjener urimelig mange penge! Snakker vi slave forhold i dagens Danmark?Føj!
Føj for helvede en stinker
Skrevet af Frank Bøjesen, Mandag den 3. september 2012, 11:57
Bruger-Hjælper Formidlingen, nej hvor empatisk et navn. Godt at disse humanistiske direktører med hjertet på det rigtige sted kan tjene så meget på andres ulykkelige og uheldige sygdomme.
Ja
Skrevet af Søren, Mandag den 3. september 2012, 11:43
og det kan gå for langsomt, oven nævnte sag er så usmageligt som bare F.....
I det hele taget burde de forskellige firmaer som sælger div. hjælpe midler og ydelser gåes efter i sømmene, der er nogle ækle og griske typer imellem!
Føj.