I dag 11. september 2015 er det 14 årsdagen for terrorhændelsen, hvor flere tusinde mistede livet. BT har talt med den daværende operative chef i PET – Hans Jørgen Bonnichsen – om dagen der ændrede alt.
»Det står meget skarpt i min erindring.«
Sådan starter den tidligere operative chef hos den danske efterretningstjeneste PET – Hans Jørgen Bonnichsen – da BT spørger ham om 11. september 2001. Dagen, hvor navne som Al-Qaeda og Osama bin Laden chokerede verdenssamfundet med et af de mest spektakulære og forfærdelige terrorangreb i verdenshistorien, da kaprede fly fløj direkte ind i det ikoniske World Trade Center i New York, USA. Cirka en time senere kollapsede de og større dele af Manhattan blev dækket af støv fra tårnene. Et tredje fly flløj ind i Pentagon i Washington D.C. og det sidste fly styrtede ned på en mark i Pennsylvania, da passagererne på heroisk vis gjorde modstand.
I alt mistede 2.973 civile livet den dag.
Hans Jørgen Bonnichsen fortæller, at han deltog i et kursus i Nordsjælland 11. september, og da han vendte tilbage til PETs hovedkvarter kom de første billeder af flyene og tårnene.
»Vi stod og var totalt måbende. Det underlige var, at jeg sad med et fuldstændigt tomrum, og det var tydeligt at alle holdt vejret, mens vi tænkte: Hvad alverden sker der her?«
Men relativt hurtigt tog professionalisten over, og arbejdet begyndte for alvor i det som mildest talt må beskrives som et hektisk døgn. Der skulle sørges for beskyttelse af ’væsentlige danske interesser’. Her henviser Hans Jørgen Bonnichsen til danske ledere, kongehuset og amerikanske interesser. Alt dette blev sat i gang, mens PET vurderede situationen og forberedte en briefing af statsministeren. Flytraffik skulle koordineres på tværs af lande.
De første timer var hektiske
»Ingen vidste jo, hvad vi stod overfor i de første mange, mange timer. Var det en verdensomspændende situation, vi stod over for og var det starten på en kædereaktion? Det var enhver som helst PET-chefs mareridt. Det skete heldigvis ikke på min vagt, og det er jeg eventyrligt glad for,« siger Hans Jørgen Bonnichsen, der i alt sad ni år som operativ chef i PET.
Der var mildest talt mange opgaver, og på grund af situationens alvorlighed blev man nødt til at se på stort set alle henvendelser fra borgere, da man netop frygtede, at der kunne ske noget på dansk grund. Nogle af dem var ’sjovere’ end andre.
»Osama bin Laden blev set i Silkeborgs gader. Der skete mange ting, og vi blev bombarderet med informationer, fordi folk ville bidrage. Der skete også noget helt bemærkelsesværdigt. Vagthavende i Bellahøj ringede til mig. Han sad med en bin Laden, og først troede jeg, at det var en meget dårlig joke, men det viste sig at være en slægtning til Osama bin Laden, der var på studieophold i Danmark, og han ville gerne bede om beskyttelse, fordi han var bange for repressalier.«
Ifølge Hans Jørgen Bonnichsen blev danskerne skræmt af terrorangrebene den dag. Det kunne man mærke i det næste stykke tid ved at se tomme passagerfly, men også på andre episoder, der fandt sted.
»Der var islamofobiske reaktioner fra danskerne, hvilket vi også var opmærksomme på. Der var eksempelvis ildpåsættelser på pizzarier osv; hvor der blev skrevet ’tak for sidst’. Det skulle ikke brede sig så danskere kom i fare.«
Hans Jørgen Bonnichsens dag sluttede klokken 04.15, da han tog en taxi hjem, og der var verden pludseligt blevet et meget mindre trygt sted.
»Før 11. september var fjendebilledet sort/hvidt og meget veldefineret. Men som en CIA-chef sagde, så befinder vi os nu i en jungle fyldt med meget forskellige giftslanger,« slutter Hans Jørgen Bonnichsen.
