Blandt Super Mario og Pinocchio-udklædninger til sidste skoledag i Nyborg var der en, som skilte sig så meget ud, at politiet til sidst greb ind, efter »utilfredse« borgere havde klaget.
18-årige Badir Lawaf ville ligesom alle sine klassekammerater klæde sig ud til sidste skoledag i 10. klasse på Nyborg skole. Han valgte at klæde sig ud i et terrorist-kostume med et hjemmelavet 'bombebælte' af små juicekartoner samt cigaretpakker og et patronbælte over skulderen.
Artiklen fortsætter under billedet
Det indkasserede prisen for bedste udklædning. Men senere samme dag løb Badir ind i politiet, som mente det kunne virke »stødende« og konfiskerede hans 'bombe'- og patronbælte.
»Jeg kan ikke helt forstå det, jeg gjorde det samme som alle andre. Lærere gav mig prisen for bedste udklædning, og sagde at det var ’sort’ humor. Og ældre damer nede i byen synes, at det var sjovt og ville have taget billeder med mig.«
Artiklen fortsætter under billedet
Politiet sagde ifølge Badir Lawaf, at på grund af hans hudfarve kunne terroristudklædningen virke ekstra stødende, og at det derfor var en god idé at skifte tøj.
»Jeg føler mig såret. Jeg var klædt ud, men der findes åbenbart en forkert udklædning til sidste skoledag. Jeg er jo bare studerende, og jeg vælger at klæde mig ud, som alle andre. Og det kan jeg ikke se noget galt i. Hvis jeg havde været hvid, så havde det nok været en anden historie,« fortæller Badir, der ikke bleve sigtet og derfor tog episoden med et smil, gik hjem og skiftede tøj og tog tilbage til sine venner.
Kan du selv se, at folk kan føle sig stødte af din udklædning?
»Nej, politiet sagde jo, at borgerne var utilfredse. Men jeg synes ikke, at det kan bekymre nogen, når 'bombebæltet' tydeligvis var falsk, og jeg samtidig løber rundt med mine danske klassekammerater, som er klædt ud som Pinochio og Super Mario.«
Artiklen fortsætter under billedet
Til Metroxpress oplyser vagtchef ved Fyns Politi Lars Thede, at politiet har optaget en sag på hændelsen. Men ifølge politiet har myndighederne ikke ageret på egen hånd.
»Jeg kan fortælle, at der er borgere, der har ringet om sagen. Det er ikke noget, vi gør af eget initiativ. Det kan godt være, at det er gjort i sjov, men sådan er det ikke alle, der har opfattet det,« siger vagtchefen til mx.