Han er erkender, at det var en fejl.
- Det er en fejlvurdering. Prøv at høre her, fejl opstår alle steder, men jeg synes da, det er lidt utroligt, at sådan en familie har gået med de overvejelser og først henvender sig 10 år efter, siger han, da BT ringer og konfronterer ham med Jespers sag.
Han ønsker ikke offentligt at give familien en undskyldning, men siger, de er velkomne til at kontakte ham på Aalborg Sygehus, hvor han i dag arbejder som overlæge.
Lægen ønsker herefter ikke mundtligt at kommentere sagen yderligere, før Jesper har givet lov. Lægen skriver herefter i en mail til BT.
- Jeg har svært ved at genkalde alle detaljer fra forløbet med Jesper Bendixen. Det er over 10 år siden, jeg erkender, at jeg har skrevet at ’hjernedøden er indtrådt’, men kan ikke udelukke at et ’formentligt’ er undladt ved transkription af mit diktat på et bånd til afskrift på journalarket, skriver han.
To steder i Jespers journal oplyser lægen ellers, at Jesper er hjernedød. Det ene sted noteret med håndskrift.
Selvom han har svært ved at huske mødet, afviser han kategorisk familiens udlægning om, at der blev presset på for at få fat i Jespers organer.
Lægen afviser også hospitalets udlægning om, at han skulle have troet, at Jesper var død.
- Jeg troede ikke, at han var ’død’ – jeg havde en stærk formodning om, at Jesper Bendixen var hjernedød på baggrund af flere døgns observationer.
Jesper havde været på afdelingen i godt 36 timer, da dødsdommen faldt.
Læs hele historien i BT torsdag.
- Sådan har han det i dag
- Søster: De ville høste hans organer
- Mor: Jeg drømmer de kommer og skærer mine organer ud



