I 1936 dukkede en tysker op i Danmark og oprettede et handelsfirma. Han kaldte sig Baron von Rolland, men det var et dæknavn. Han var i virkeligheden jøde – og en af nazisternes vigtigste spioner. Dette er en af de mærkværdigste spion-historier fra krigens tid.
Det vrimlede med mistænkelige personer i Danmark i 1930erne. Her var tyske, britiske og sovjetiske spioner, der opererede under dæknavne. En af de betydningsfulde spioner var en tysker, der kaldte sig Baron von Rolland, der kom til København i 1936. Baron var han dog ikke, og hans livshistorie er netop blevet afdækket, fordi hans sag i den britiske efterretningstjeneste MI5 er blevet offentliggjort.
Dokumenterne viser, at Baron von Rolland var af jødisk afstamning, men kun nazisternes spionchef, Wilhelm Canaris, der ledede den militære efterretningstjeneste Abwehr, vidste noget om denne afstamning. Efter jødelovene i Tyskland i 1935 ville den have bragt Baronen i svære vanskeligheder.
Men med pas og identitetspapirer, som Canaris personligt forsynede ham med, rejste Baronen frit rundt i verden, uden at hans jødiske oprindelse blev gennemskuet. Hans opgave var blandt andet at sende politiske og økonomiske rapporter til Canaris om de lande, som han besøgte, men hans hovedopgave var at etablere frontfirmaer, der tjente Abwehrs finansielle transaktioner.
Det vigtigste af disse frontfirmaer hed Transmare, der havde afdelinger i både Europa og Amerika, og gennem Transmare solgte og købte Baronen varer til Nazityskland. Et underfirma af Transmare hed Scandinavian Overseas Trading, der blev oprettet i Danmark i 1935/36 med 100.000 kroner i startkapital.
Firmaet var på papiret ejet af Baron von Rolland, men var en af Ab- wehrs frontfirmaer. Dets danske direktør, hr. Wahl, anede ikke, at firmaet var en dækorganisation for tysk efterretningstjeneste.
Isaac Mizrachi
Historien om Hitlers jødiske spion er samtidig historien om Europas indviklede og dramatiske politiske historie i det 20. århundrede, og man skal tilbage til før Første Verdenskrig for at forstå Baronens skæbne. Den falske baron var født i Saloniki (nu Thessaloniki) i Tyrkiet 15. april 1893. Det ved vi fra MI5-dokumenter og fra den britiske efterretningstjenestes afhøring af Baronen i 1947.
Hans fødenavn var Isaac Mizrachi - eller måske Ezratty. Hans far var, ifølge ham selv, en succesrig jødisk købmand. Saloniki havde dengang en stor jødisk befolkningsgruppe på godt 60.000 medlemmer og Isaac var borger i det ottomanske imperium og havde tyrkisk statsborgerskab.
Saloniki var en kosmopolitisk by med et væld af etniske grupper og både Tyrkiet og Grækenland hævdede, at de havde ret til byen. I 1911, før byen faldt i grækernes hænder i 1913, forlod den unge Isaac sin fødeby og rejste til Tyskland for at studere, og han forblev stort set i Tyskland indtil Første Verdenskrig forandrede verden.
Næste gang Isaac optræder i kilderne er i 1915, hvor han boede i Barcelona i Spanien. Denne gang under navnet Baron Ino von Rolland og den britiske efterretningstjeneste MI5 havde oplysninger om, at han var sendt dertil af den tyske militære efterretningstjeneste.
Vi ved ikke noget om, hvordan han blevet hvervet af den hemmelige tjeneste, men vi kender hans udseende fra de britiske dokumenter. Han var godt 165 cm høj, meget mørke træk, men bleg i huden. Han beskrives som intelligent og med stort sprogkendskab. Hans øjne var grå-brune, og han havde en stor mund. Det lykkedes senere MI5 at fremskaffe et fotografi af Isaac.
Vi ved, at han i disse år mødte Wilhelm Canaris i Spanien, og Baronen fortæller selv i 1947 til briterne:
»Jeg blev personlig ven med Canaris. Han var den eneste i Tyskland, der vidste, at jeg var af hebraisk oprindelse.«
Tysk spionage
I sine oplysninger til briterne skrev Baronen, at Canaris over for ham gav udtryk for antinazistiske holdninger og sagde, at han ønskede at stoppe nazismens indflydelse i hæren. Baronen skrev endvidere, at Canaris brugte firmaet Transmare til at få tyskere ud af Tyskland, herunder ikke-ariere – altså jøder.
Ifølge Baronen sagde Canaris til ham, at han ønskede, at Baronen skulle forberede en eventuel flugt for Canaris fra Tyskland til Argentina. Disse udtalelser må selvfølgelig tages med et gran salt. Isaac ønskede på dette tidspunkt i 1947 at fremstå så uskyldsren som muligt i britiske øjne.
Canaris blev ikke involveret i mordplanen mod Hitler i 1944, men Hitler mistænkte ham og fik ham hængt. Tilsyneladende opererede Canaris og Baron von Rolland sammen og de britiske efterretningskilder kunne allerede i 1918 fastslå, at Baron von Rolland var »chef for tysk spionage i Barcelona«.
Baronen optræder også med navns nævnelse i den berømte tysk-franske spion Mata Haris indberetninger. Hun skrev en indberetning til Paris, hvor hun også angav, at hun havde identificeret lederen af den tyske spionage i Barcelona som en vis »Baron de Roland«.
MI5s dokumenter viser, at briterne og italienerne fulgte Baronens aktiviteter, og havde ham identificeret som Isaac Ezratty eller Ezrati. En rapport fra 18. november 1918 har detaljerede oplysninger om Baronens baggrund og familie, selv om man fejlagtigt mente, han kom fra Syrien eller Ægypten.
Med nederlaget i Første Verdenskrig var Baronens fremtid usikker. Ifølge egne oplysninger søgte han fra Spanien ind i Frankrig, hvor han blev arresteret. Efter sin løsladelse gik han om bord på skibet S.S. Dunabis og sejlede til fødebyen Saloniki i 1920. Men byen var nu græsk og myndighederne, der ikke ønskede endnu en tyrkisk borger, arresterede ham og sendte ham derpå væk.
Han havnede i Spanien, hvor han atter blev involveret i spionage for tyskerne. Vi ved derefter ikke meget om hans aktiviteter i de kommende år, men han syntes i løbet af 1930erne at have været i Storbritannien for at spionere for tyskerne og derefter i Nordafrika og Spanien som tysk spion.
På mission
Men det var først i 1935, da Canaris overtog ledelsen af Abwehr, at Baronens storhedsperiode begyndte som spion for den militære efterretningstjeneste. I 1936 drog Canaris på mission i Danmark. Bortset fra hans egne oplysninger fra 1947 ved vi ikke noget om hans aktiviteter i Danmark. Rigspolitiets sager i Rigsarkivet om fremmede er gennemgået, men der er ikke fundet spor af Baronen.
Tilsyneladende forlod Baronen Danmark i 1937, for i den britiske efterretningstjenestes dokument af 6. februar 1937 fremgik det fra en kilde i Paris, at tyskerne havde etableret et hovedkvarter i byen Ceuta på en spansk del af Nordafrika med grænse til Marokko.
Ifølge kilden var lederen af dette hovedkvarter en vis »von Roland«. Denne arbejdede tæt sammen med naziorganisationer i Sevilla og Lissabon og også med en fascistisk gruppe i Tunesien, der var ansvarlig for anti-fransk agitation.
Derefter finder vi Baronen i Sydamerika, hvor hans opgave var at skrive rapporter om den politiske situation, knytte personlige forbindelser til indflydelsesrige personer i Argentina, hvor han boede og blandt andet organiserede et forsøg på at infiltrere USA.
Af MI5 rapporter fremgår det, at Baronen i 1944 forberedte afsendelse af seks spioner fra Argentina til USA, men at projektet blev opgivet, fordi der opstod finansielle uenigheder mellem Abwehr og Baronen. Desuden var Baronen aktiv med Transmares finansielle aktiviteter. MI5 skrev i rapport:
»Der synes ikke tvivl om, at von Rolland oprindelig blev sendt til Argentina på en vigtig mission. Han blev placeret dér før krigens begyndelse og fik mange penge og har etableret kontakter, så han kunne få vigtige politiske informationer.«
Transmares import og eksport synes i denne periode at bestå i handler med kobber og bronze, som blev sendt til Tyskland. Baronen korresponderede med Canaris gennem den tyske, diplomatiske mission i Buenos Aires.
Briterne var på sporet af Baronen og deres interesse øgedes, da den jugoslovakiske tredobbelte agent Dusân Popov med dæknavnet Tricycle underrettede MI5 om, at Baronen var personlig ven med Canaris. Den britiske spionchef Stewart Menzies, der kendte Canaris personligt fra Første Verdenskrig, havde ifølge dokumenterne personligt fat i Baronens sagsmappe.
Briterne fulgte nu Baronens bevægelser i Buenos Aires og noterede, at han havde et stort privatforbrug, som han blandt andet brugte til at skabe kontakter i den argentinske overklasse, men at en del af pengene også gik til spil. Imens gik det fra slemt til værre for jøderne i Saloniki, og de fleste blev myrdet af fascister og nazister.
Imidlertid lykkedes det Baronens bror, Salomon Ezratty, som havde været spansk vicekonsul, at undslippe, mens nazisterne indfangede de sidste overlevende jøder. Det lykkedes Salomon at redde nogle få jødiske venner, og sammen rejste de til Spanien, hvorfra Salomon drog videre til Tel Aviv i 1944. Briterne mente, at Baronen samme år også var på vej til Palæstina. Af ukendte årsager forblev han dog i Argentina resten af krigen.
Statsløs skæbne
Med det tyske nederlag i krigen var det slut med Baronens spionvirksomhed. De Allierede ønskede efter krigen informationer om spioner og fik udleveret en række mistænkte folk fra Latinamerika.
I 1946 blev en nogle af de udleverede sendt med skib til Hamborg og Baronen havnede i »Lejr 47« ved Ludwigsburg i den amerikanske zone til forhør. En del af amerikanernes interesse koncentrerede sig om Baronens viden om kommunistiske aktiviteter i Argentina. Det viser, at Den kolde Krig var startet.
Baronen afgav 5. maj 1947 en skriftlig erklæring om sine aktiviteter, hvor hans ophold i Danmark også kort nævnes. Baronen nævnte ikke holocaust eller jødernes skæbne i sin erklæring. Han havde været tysk spion i godt 30 år, men hans erklæring gav ikke oplysninger om hans egentlige motiver.
Hvordan kunne han tjene et regime, der myrdede 98 procent af jøderne i Saloniki, herunder dele af hans egen familie? Man kunne anføre, at netop Canaris og Abwehr udgjorde en modstandslomme og endda i enkelte tilfælde hjalp jøder til flugt. Men det vil være forenklet, idet autoritative historiske værker om Abwehr og Canaris ikke mener, at Abwehr generelt spillede en aktiv rolle for redning af jøder.
I 1947 forsvandt Baronen fra jordens overflade. Der er én usikker oplysning om, at han i 1948 flyttede til Spanien, men ingen ved med sikkerhed, hvor han blev af. Baronen kommenterede selv sin omflakkende tilværelse i sin erklæring fra 1947 ved at skrive:
»Selv om jeg har haft tyrkisk, spansk og tysk pas, så har jeg ikke haft nationalitet i noget land, og jeg anser mig selv som statsløs.«
På den måde indgik Baronen i en lang række statsløse jødiske skæbner i det 20. århundrede, hvis voldsomme historie drev dem rundt i manegen.
