TV Syds hyggeprogram 'Kaffe med Kurt' bød i sidste uge på et lettere bizart indslag fra et lokalt fængsel, hvor journalisten Kurt Leth blandt andet sætter en morder i stævne.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Indslaget er en del af en programserie på lokalstationen TV Syd, hvor et TV-hold kommer forbi forskellige miljøer i lokalområdet, men netop dette indslag udvikler sig til nærmest at være en parodi på sig selv.

Den 27-årige morder Nicolaj, der er dømt 12 år for at have dræbt sin ven med et gevær, begrunder sin gerning over en kop kaffe med journalisten således:

- Han havde været træls igennem en længere periode, så blev jeg sgu træt af ham. Så stod jeg lige pludselig med et ladt gevær i hånden, og han sad og var irriterende, så kom jeg sgu til at skyde ham, forklarer Nicolaj til Kurt Leth.

Egentligt handler indslaget om, hvordan de indsatte beskæftiger sig selv i hverdagen i fængslet. Nicolaj læser blandt andet HF-fag, mens han tilbringer tiden i fængslet, men journalisten spørger videre til selve forbrydelsen.

Havde han fortjent at dø?

- Det var måske lige groft nok.

Har du fortrudt?

- Nej ikke sådan. Jeg ved ikke, hvad man skal sige. Det meste jeg fortryder det er sgu, at jeg skulle i spjældet i 12 år for det. Havde man kunnet slippe af sted uden at blive dømt, så havde jeg sgu ikke haft noget imod det, forklarer den indsatte.

Den forklaring har vakt forargelse og klippet bliver nu spredt livligt på internettet.

'Kurt er på en alle måder dårlig journalist. Han svælger jo ligefrem i forbrydelsen. Gad vide hvad meningen med den udsendelse var, for det er jo ikke det hele, der bliver bragt her,' lyder en kommentar til klippet på videodelingsiden Youtube.

'Det er jo et på alle måder dybt kritisabelt indslag. Dårligt rent journalistisk - unuanceret og egentligt ret indholdsløst - men også uetisk. Man må formode, at den dræbte har nogle pårørende,' skriver en anden.

Se klippet fra TV Syd her:


Du kan se videoen i fuld længde her på tvsyds hjemmeside

Hvad mener du? Er indslaget for meget eller er det helt i orden at gå morderen på klingen? Deltag i debatten.